Når statsminister Mette Frederiksen (S) fremhæver en såkaldt helhedspleje og en nedskalering af mængden af tilsyn i ældreplejen i den kommende ældrereform, er det et ”stort ord” at bruge, når hun kalder det et decideret ”paradigmeskifte” i ældreplejen. Det siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh til Berlingske.
”Det virkelige paradigmeskifte er, hvis der præsenteres en model, hvor borgere kan vælge at få mere velfærd mod selv at betale for det. Hvor der kan sikres bedre tilbud til dem, der ikke har ressourcerne til at betale, og hvor de private aktører tager et ansvar for at levere helheden og ikke kun dele af velfærden,« siger professoren.
Per Nikolaj Bukh vurderer, at der er langt flere dilemmaer forbundet med nedskaleringen af tilsyn. ’Den normale logik er, at jo mere frihed du giver, jo mere er du også nødt til at føre tilsyn, fordi der er mere, der kan gå galt. Hvis man giver flere frihedsgrader og så samtidig skruer ned for, hvor meget der bliver fulgt med i, så kan tingene i meget højere grad udvikle sig problematisk’, siger Per Nikolaj Bukh.
Og Berlingskes Amalie Lyhne tilføjer: ‘Et egentligt paradigmeskifte? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Det er småreparationer på en ældrepleje, der er gået i stykker. Men det er ikke en helt ny ældrepleje. Desværre, for der er i dén grad brug for at starte helt forfra både i ældreplejen og i resten af den offentlige sektor. Først og fremmest er der brug for mere konkurrence, mere privatisering og et egentligt frit valg – for borgerne, vel at mærke’.”
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)