Peniskampen

På Document.dk beretter Jan Pettersen, at et voksende antal svenske kvinder foretrækker at få børn uden at have en mand. Det sker via kunstig befrugtning.

En alenemor fra Västervik siger, at hun i årevis forgæves har prøvet at finde den rigtige mand til at stifte familie med. Men tiden løb ud, og da hun var blevet 36, måtte hun selv tage affære.

Der er med andre ord mangel på rigtige mænd, som bliver erstattet af nogen, der kan onanere og aflevere deres sæd til fertilitetsklinikken.

Verden har vist aldrig oplevet noget lignende. Skal man forklare udviklingen som en feministisk sejr – ihukommende det gamle slogan: En kvinde uden en mand er som en fisk uden cykel? Hvis det er tilfældet, er der jo heller ikke brug for mænd andet end som sædproducenter.

I stedet for mænd er kvinder begyndt at elske staten – deres nye far, som sørger for alt og sparer dem for at tænke selv. Staten leverer også rigtige mænd i skikkelse af ørkenkrigere, der ikke vil høre på vrøvl, og som til venstrefløjens glæde demonstrerer deres virilitet under larmede demonstrationer i København.

Man forstår kvinderne, der overvejende stemmer på partier, som vil have mere islam – og således mere sex af den hårde slags. Hvorfor mændene bøjede sig for det rådende madammevælde, er det egentlige mysterium.