Nordsjællands Politi efterlyser vidner til skudsag i Plejelt. Har du oplysninger om fredagens skyderi, så ring 114.
Skyderiet fandt sted klokken 17.19, hvor en 29-årig mand blev beskudt af en eller flere ukendte gerningsmænd. Den 29-årige løb ind på en gårdsplads på Plejeltvej, hvor han stjal en bil, der holdt i tomgang, og kørte fra stedet.
I bilen var bilejerens hund og både hund og bil blev lørdag eftermiddag fundet på Hestens Bakke i Helsingør, efter den 29-årige via en advokat havde kontaktet politiet med oplysning om, hvor bilen var efterladt. Som en del af den videre efterforskning, skal Nordsjællands Politi nu tale med den 29-årige.
Nordsjællands Politi beder vidner eller andre, som har oplysninger til brug for sagens opklaring, om at henvende sig på telefon 114. Politiet er særligt interesseret i at høre fra folk, som har set den sølvgrå Nissan Micra, som den 29-årige flygtede i og/eller andre biler eller personer i området omkring gerningstidspunktet.
Af hensyn til efterforskningen har Nordsjællands Politi ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |