Politiet advarer mod ulovlig video af 13-årig

Der cirkulerer i øjeblikket videoklip af et overfald, hvor en 13-årig dreng bliver udsat for vold af en jævnaldrende skoleelev på en folkeskole i Tønder Kommune. Politi og kommune understreger, at det er ulovligt at dele videoen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag modtaget anmeldelse om, at en 13-årig dreng i sidste uge var blevet udsat for vold af en jævnaldrende elev på Tønder Distriktsskole – Overbygningsskolen, hvor overfaldet var blevet filmet og delt på sociale medier.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi og Tønder Kommune advarer i denne sammenhæng om, at det er ulovligt at dele denne type billeder og videoklip og opfordrer til, at man sletter materialet, hvis man modtager det.

Vi opfordrer også til, at forældrene tager en samtale med deres børn om problemstillingen.

Selve voldshændelsen, hvor drengen ikke umiddelbart kom til skade, håndteres separat af myndighederne.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)