Politiet beder om offentlighedens hjælp til at finde 91-årige Børge fra Øster Assels, som gik fra sit hjem i går morges og ikke er vendt hjem.
Børge er 170-175 cm. høj, almindelig af bygning og med kort, gråt hår. Han var iført en grågrøn jakke og en kasket med teksten ”Mollerup Mølle”, da han i går kl. 8.30 forlod sit hjem i Øster Assels. Børge er godt gående og går ofte lange ture i området. Politiet formoder på den baggrund, at Børge befinder sig på Mors. Men han kan også være i Thisted-området, hvor han tidligere har taget bussen til.
”Vi vil gerne bede borgere på Mors og i den nordvestlige del af politikredsen om at holde udkig efter Børge, særligt langs veje og i grøfter, og tjekke udhuse, garager, skure, stalde, værksteder og lignende steder, hvor han kan have søgt ly for natten,” siger vagtchef Henrik Nielsen.
Midt- og Vestjyllands Politi gennemførte i går en eftersøgningsindsats med bl.a. politihunde og helikopter, desværre uden resultatet. Politiet har genoptaget eftersøgningen i dag.
Ring til politiet på tlf. 114, hvis du ser Børge eller har oplysninger om, hvor han kan befinde sig.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)