Syd- og Sønderjyllands Politi fik fredag morgen en henvendelse fra Alslev skole i Varde Kommune, hvor en elev fredag morgen følte, at en hvid bil havde fulgt efter hende på vej til skole.
Politiet satte straks gang i en undersøgelse af hændelsen og gik i dialog med både skolen og pigens familie.
Efter grundig indledende efterforskning har politiet ikke en formodning om, at det er tale om en strafbar handling, der ligger til grund for elevens utryghed. Skolen har orienteret forældrene til skolens elever om sagen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)