Politiet kapitulerer over for muslimsk vold

Islamkritikeren Rasmus Paludan har ifølge Berlingske og andre medier fået forbud mod at demonstrere i København frem til 23. april.

”Det, vi oplever, er, at de ikke forstår derude, at man har lov til at krænke deres religion og koranen. De forstår ikke, at en person, som gentagne gange har været sigtet for at udtale sig racistisk, kan få lov til at gennemføre den slags demonstration” sagde chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov.

”Islamistiske fanatikere sætter dele af hovedstaden i brand, fordi en lille sølle demonstration ikke passer dem. Og politiets svar er bl.a. at forbyde demonstrationer. Det er et skråplan. Jeg kalder derfor justitsministeren i hastesamråd for at høre, hvad regeringen vil foretage sig for at sikre danskernes ytringsfrihed”, skrev DF-formanden, Kristian Thulesen Dahl.

”Det at man siger nej nu, fordi politiet ikke vil have mere ballade, er at give de voldelige ret. Jeg ser det som en kapitulation overfor bøllerne”, siger Naser Khader, retsordføreren for de Konservative.

DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, siger: ”Københavns Politi har truffet en beslutning, hvor man spiller et spil, hvor det er gadens bøller, der dikterer reglerne. Ved at indføre et forbud spiller vi voldsbøllernes spil. Med forbuddet får de et veto”.

24NYT: Muslimsk vold vandt således endnu en gang over lovligt anmeldte demonstrationer.

Statens magt tør ikke blive hård over for den muslimske vold, for det ligger ikke i det danske DNA at være hård. Danskerne er blødsødne multikulturalister, værdipluralister og relativister, som har det med at søge konsensus, gøre indrømmelser, finde kompromisser og undgå konflikter. Vi har en tendens til at krybe i flyverskjul, så snart andre kommer med deres kultur og udfordrer vores.

I en konfliktsituation har danskerne en tendens til at bøje nakken eller vende os bort. Vi vil hellere bortforklare eller ignorere aggressiv adfærd end gå til modangreb, fordi vi har en kulturelt baseret tillid til det gode i mennesket. Vi tror, at alle inderst inde er som vi, og at alt derfor nok skal ordne sig.

I islam ses konfliktskyhed, tolerance og passivitet derimod som svaghed og underkastelse. Tolerance mod anderledestænkende er et fremmedord. I den muslimske machokultur findes forhandlinger eller kompromisser ikke.

Den undertrykkende intolerance og aggressive fremfærd, som muslimerne udviser, er danskerne ganske enkelt ikke gearet til at tackle. Derfor bøjer vi nakken, gør knæfald for muslimske voldsmænd, føjer os, og håber, at med tiden bliver alt godt. Det gør det bare ikke, fordi den islamistiske modstander ikke deler vores helt fundamentale værdier.