Politiet styrker overvågningen i nattelivet i Næstved og Slagelse

 

Som led i Regeringens initiativer, der skal styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum, er der afsat midler til, at politiet kan opsætte kameraer med henblik på både at forebygge og efterforske kriminalitet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi fokuserer overvågningen på områder, hvor der er registreret et relativt højt niveau af lovovertrædelser og forskellige urohændelser. Det omfatter særligt områder i bymidterne, hvor der også er en høj koncentration af barer og diskoteker. I første omgang er der opsat i alt 10 kameraer i midtbyen i Næstved og i Slagelse.

I Næstved er der opsat seks kameraer i Jernbanegade, Ramsherred, Grønnegade, Sct. Mortens Gade og Skomagerrækken/Hjultorv:

I Slagelse er der opsat fire kameraer i Rosengade, Fisketorvet, Gl. Torv og Skovsøgade:
Videoovervågning kan have en præventiv effekt særligt i forhold til f.eks. tyveri og hærværk. Overvågning har ikke vist sig tilsvarende effektivt til at forhindre vold og anden personfarlig kriminalitet, som typisk begås i affekt. Her kan optagelserne fra kameraerne imidlertid hjælpe politiet med opklaringen.

– TV-overvågning kan være med til at bidrage til borgernes følelse af tryghed, når de færdes i byen, specielt om natten. Imidlertid står overvågning ikke alene, men den suppleres af beredskabets patruljering særligt i aften- og nattetimerne samt af lokalpolitiets arbejde i de særligt uroplagede områder, siger politiinspektør Thorkild Steen Jensen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I løbet af 2022 opsættes der også kameraer i Vordingborg og Nykøbing Falster.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)