Det er en grundsten i et retssamfund som det danske, at politiet anholder, sigter og afhører skyldige for deres forbrydelser. Men en række kilder fra Københavns Politi fortæller til Berlingske, at efterforskere i politikredsen udsætter at sigte gerningsmænd i alvorlige sager om vold, våben og voldtægt. Det sker, selv om efterforskere har en begrundet og konkret mistanke mod en eller flere gerningsmænd, som de kender identiteten på.
To tillidsrepræsentanter ved Københavns Politi siger, at det er ofrene for kriminalitet, der betaler prisen: ”Ofrene lever i frygt, indtil vi gør noget”, siger Jeppe Fjeldsted, lokaltillidsrepræsentant for over 400 medarbejdere i efterforskningsenheden ved Københavns Politi
Ofrene er virkelig mærket af det her og sidder tilbage med en opfattelse af, at der ikke sker noget som helst. De har fortalt, hvem gerningsmanden er. De har afgivet en anmeldelse. Så hvorfor sigter politiet ikke?
Forklaringen er, at sagerne om grov vold skal efterforskes inden for de politisk bestemte tidsfrister. For politiet er det derfor det vigtigste at overholde fristerne. Det bliver politiet målt på. For politiledelsen er det vigtigere at kunne fremvise pæne tal end at håndtere voldssagerne korrekt.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)