Drabet i USA på den sorte George Floyd i hvide betjentes varetægt har skabt debat om racisme i dansk politi. Ifølge erfarne politifolk, som Berlingske har talt med, findes der ikke racisme i dansk politi.
Den enkelte politimand kikker på opgaven, ikke hudfarven. Dog er det en kendsgerning, at politiet støder oftere på indvandrere end på etniske danskere. Årsagen er, at indvandrere til forskel fra etniske danskere optræder ofte i grupper, der udviser manglende respekt for danske myndigheder.
Politiet kører så godt som aldrig forbi en gruppe unge danskere, der begynder at råbe efter politiet. Og hvis politiet ser en gruppe med tre mørke i en bil og stopper dem, så støder man ofte på forskellige former for lovovertrædelser.
Tidligere er DR i dokumentaren ”I politiets vold: Mørk og mistænkt” nået frem til, at der i 2014 var ”65 til 70 pct. højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig baggrund”. Og at ”der var 86 til 88 pct. højere risiko for, at indvandrere eller efterkommere med ikke vestlig baggrund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlignet med etniske danskere”.
24NYT: Indvandrere og især efterkommere fra ikke-vestlige lande er markant overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne og bag landets fængselsmure. I landets fængsler sad pr. 1. januar 2019 3.879 indsatte. Af dem var 1.021 enten indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det svarer til 29,1 pct. af samtlige indsatte i fængslerne.
Både indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er samlet set er overrepræsenterede med 255 pct. i forhold til deres faktiske andel af befolkningen.
Zoomer man ind på efterkommere, er deres antal bag tremmer er otte gange større, end deres faktiske andel af befolkningen udgør. De er med andre ord overrepræsenterede med 816 pct. i forhold til deres andel af befolkningen.
Seks gange så mange unge københavnere med en anden etnisk baggrund end dansk sigtes for alvorlig kriminalitet, sammenlignet med unge københavnere med en dansk baggrund.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)