Igen og igen har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i klare vendinger advaret om den russiske aggression, men skiftende regeringer herhjemme har ikke reageret tilstrækkeligt på advarslerne fra spiontjenesten, hvilket bl.a. betyder, at det danske forsvar i dag er udhulet på afgørende områder, skriver Berlingske.
”Siden 2013 voksede advarslerne om Rusland, dansk afhængighed af russisk gas, besparelsen på forsvarsbudgettet og den afledte afmilitarisering af Forsvaret i FE’s årlige trusselsvurderinger, men ingen har reageret på FE’s advarsler.
Grundlæggende har opfattelsen været, at Rusland ikke ville gøre alvor af sine trusler. Politikere, embedsmænd og forskere har simpelthen ikke kunnet forestille sig, at verden blev ondere, og at ikke kun terrorister, men også stater kunne udgøre en fare.
Det har ikke været en stor hemmelighed, at Putin ville føre en mere aggressiv politik, og at Danmnark ikke har et stærkt forsvar, men vi har ikke handlet på den bekymring, som FE og andre har gjort opmærksom på med stigende styrke. Der har blandt politikere, embedsmænd og forskningsmæssige kredse ikke været den store lydhørhed. Det er et svigt”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)