Politikerne er skyld i et tragisk spild

Mens erhvervslivet er på jagt efter arbejdskraft, er nyuddannede akademikere ledige skriver prof. Ole P. Kristensen i Berlingske. Årsagen er en fejlslagen arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik.

Hver femte dimittend fra de lange videregående uddannelser i København har været ledig i mindst seks måneder et år efter endt studium. Aalborg topper med 35 pct.

Årsager til miseren illustreres af følgende udtalelser fra en af de ledige akademikere: ”Men det er da meget dejligt med dagpenge, så kan man hygge sig et par måneder” og ”Hvis man er liberal, er det måske ikke rigtigt at leve på velfærdsstatens regning, men det er jo sådan, systemet er”.

Det er de nuværende høje dimittendsatser og meget høj SU samt ensidigt politisk fokus på lange uddannelser uanset i hvad, der undergraver realismen i de unges valg af uddannelse. Mens akademikerne går og hygger sig på dagpenge, er erhvervslivet underforsynet med højt uddannede.

Akademikerledighede er udtryk for et tragisk samfunds- og privatøkonomisk spild. Det er ikke kun et økonomisk spild, det er også et menneskeligt spild. Det er næppe i længden lykken at være akademiker på dagpenge.

24NYT: Mange danske studerende lopper sig efter endt studium og står for en fjerdedel af alle dagpengemodtagere. En nyuddannet fra universitetet kan gå fra en SU-sats på 6.000 kr. til en dimittendsats på ca. 13.000 kr. og bliver så rig, at det er nærliggende at ”tage en slapper” efter endt studium på skatteydernes regning.

Det medfører, at nyuddannede udnytter systemet og er meget kræsne med, hvilke job de er villige til at tage. De går i flere år og venter på drømmejobbet, mens de faktisk burde være villige til at tage et ufaglært job bag kassen i Kvickly. Det er et klart symptom på velfærdsstatens forfald, at så mange nyuddannede er arbejdsløse, selv om langt de fleste kunne få et job lynhurtigt.

Universiteterne er blevet ødelagt af, at man i årevis har optaget fagligt svagt funderede ansøgere, som hverken har begavelse, basale kundskaber eller selvdisciplin til at gennemføre et universitetsstudium. Man vurderer, at maksimalt 20 pct. af en ungdomsårgang bør tage en videregående uddannelse.

Fra politisk side bliver universiteterne målt på, hvor mange studerende de får gennem systemet. Ledelserne er derfor mere optaget af at optimere institutionernes økonomi end at varetage samfundets interesser, for taxametertilskud til universiteterne bevilges på baggrund af antallet af færdiguddannede dimittender.

Fokus på universiteterne er ganske logisk på at få så mange halvstuderede røvere igennem så hurtigt som muligt ved at sænke beståelseskravene og give relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum.

Resultatet er, at når rådgiverbranchen vurderer de nyuddannede, er tilbagemeldingen, at de mangler kompetencer og forretningsforståelse, og evner ikke at bruge deres viden fra studiet i en erhvervskontekst. Knap 30 pct. af virksomhederne siger, at de nyuddannede mangler kernefaglig viden. Det gælder bl.a. ingeniører, jurister og kandidater fra handelshøjskolerne.