Danmarks største trussel er ikke Rusland. Den kommer indefra og er selvforskyldt, mener Peter Ernstved Rasmussen, der er journalist og forsvarsanalytiker, i sin aktuelle bog, ”Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra”. Det skriver Jyllands-Posten.
”Ifølge forfatteren er der skabt et ’tavshedsregime’ i Forsvaret for at dække over, hvor galt det står til. Faktisk er Forsvaret kollapset. Den største trussel kommer ikke fra Rusland, men det dysfunktionelle system, der er skabt.
Tavshedsregimet i Forsvaret er skabt, så man ved at lyve, manipulere og undlade at fortælle sandheden kan bibeholde troen på, at alt er velfungerende. Når der kommer nogen internt fra systemet, som hejser et flag og gør opmærksom på, at det her hænger ikke sammen, bliver de straffet, fyret, omplaceret og får karrieren sat på fuld stop. Det har skabt et system, hvor ingen tør sige, når noget er galt.
Uanset hvor mange penge, man hælder ned i det her system, kommer der til at gå så ufattelig mange år, før Forsvaret kommer til at fungere”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)