Politikerne styrer danskerne med Orwellsk Newspeak

George Orwell opfandt ordet Newspeak (nysprog) i fremtidsromanen “1984”. Hovedpersonen er ansat i Ministeriet for Sandhed, hvor hans arbejde består i at forfalske historien. Hensigten er at ændre og regulere borgernes tanker gennem manipulation af sproget. Formålet er at udslette ordenes egentlige betydning, indtil ingen længere kan beskrive verden meningsfyldt. Alle negative udtryk og associationer er fjernet, så der til sidst kun findes positive ord. I Newspeak hed det hemmelige politi, der stod for tortur og bortførelser, således ”Ministry of Love” og politiske fangelejre hed ”joy camps”.

Også danske politikere bruger Newspeak for at styre, hvad vælgerne tænker. Den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har sagt, at den vigtigste kamp om danskernes holdning skal udkæmpes på ord, ikke love, og at det afgørende er, hvem der får held til at sætte dagsordenen i værdidebatten. Det er en kamp om tanker. Den, der styrer sproget, styrer folket. Det er grunden til, at den politisk korrekte magtelite er så forhippet på, at der er ord, vi skal undgå, f. eks. muslimske voldtægtsmænd eller ghetto.

Newspeak handler om, at man med ordvalget giver folk den ønskede indstilling til det emne, der er tale om. Politikerne er derfor meget bevidste om at bruge de rigtige udtryk for at få befolkningen med sig i en sag. Der findes mange eksempler på politisk styring af vælgernes tænkemåde gennem sproget.

F.eks. har en række offentlige myndigheder gennem tiden skiftet navn, så den funktion, de udøver, får en mere positiv klang. ”Direktoratet for Fængselsvæsenet” er således blevet til ”Kriminalforsorgen”, ”Udlændingestyrelsen” til ”Udlændingeservice” og ”Dansk Agrokemisk Forening” til ”Dansk Planteværn”. Siden 2010 har en landbrugsorganisation, der bekæmper grønne tiltag i landbruget, heddet ”Bæredygtigt Landbrug”.

Også en række offentlige ydelser har skiftet navn. ”Fattighjælp” blev til ”bistandshjælp”, inden det skiftede navn til ”kontanthjælp”, og ”flygtningeydelse” blev til ”starthjælp”. Løkke har i sin tid kaldt ”kontanthjælpsloftet” for ”en udstrakt hånd til de arbejdsløse”.

Og så er der ”velfærd”, som ikke længere betegner borgernes trivsel, men indikerer derimod, i hvor høj grad borgerne har adgang til skatteyderbetalte, offentlige ydelser. I politikernes Newspeak er øget velfærd lig med øgede offentlige udgifter, selv om øgede offentlige udgifter oftest betyder mindre trivsel for de fleste borgere.

I februar 2020 skrev Lars Hedegaard i 24NYT:

”Når danske regeringer – det gælder også den siddende – bebuder en ’stram udlændingepolitik’, kan man se frem til en lind strøm af ’flygtninge’ fra fjerne egne, som alle sammen skal underholdes af skatteyderne.

Når statsministre taler om ’islamisme’ som udtryk for, at nogen har misforstået islams fredelige budskab, kan vi se frem til mere ’islamisme’, fordi imamerne føler sig vældigt styrkede af disse officielle skulderklap.

Når den socialdemokratiske regering vil redde den offentlige skole ved at fordele ballademagere på alle skoler, ved vi, at resultatet bliver problemer overalt, med det resultat, at de bedst aflagte forældre sætter deres børn i privatskole, mens de tidligere velfungerende skoler går i hundene.

Når politikerne hælder milliarder ud til ’integrationen’, garanterer de, at der ikke bliver nogen integration, for hvad skulle incitamentet være, når man bliver betalt for ikke at lade sig integrere eller være aktiv på arbejdsmarkedet? Og hvad skulle de tusinder, der får deres udkomme ved at integrere, leve af, hvis integrationen faktisk lykkedes?

’Kriminalitetstruede unge’ betyder ikke unge, der trues at kriminalitet, men muslimer, der udsætter andre for kriminalitet”.

I juli 2019 sagde den nytiltrådte boligminister, Kaare Dybvad (S), til Politiken, at ”det skal være slut med at bruge ordet ’ghetto’ om de udsatte boligområder”.

”Som minister vil jeg som noget af det første stoppe med at bruge ghetto som begreb. Når man har været derude og set folk kæmpe for at få tingene til at hænge sammen, er det tydeligt, at det påvirker dem at bruge det negative udtryk. Og jeg vil som minister ikke stemple dem”, sagde boligministeren til avisen.

Også i Venstre findes der flere politikere, der ikke kan lide ordet ghetto. Flere af partiets politikere på Christiansborg ærgrede i 2018 sig over udtrykket ghetto og så gerne, at man brugte en anden betegnelse for landets udsatte boligområder.

”Jeg er meget ked af, at vi har introduceret ordet ghetto. Det er et stigmatiserende ord”, sagde Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre.

Kaare Dybvad overvejer igen at skrive ordet “ghetto” ud af lovgivningen, der skal bekæmpe parallelsamfund og koncentration af muslimske indvandrere i bestemte boligområder.

Det er hul i hovedet. Ubehagelige problemer og en ubekvem virkelighed forsvinder jo ikke, fordi man nedlægger forbud mod at nævne dem eller finder på nye smarte betegnelser. Vollsmose er en ghetto og forbliver en ghetto, uanset hvad partiernes spindoktorer måtte finde på.

André Rossmann