Flere pædagoger, lavere pensionsalder, flere havvindmølleparker og hjemmehjælpere. Det vrimler med løfter i valgkampen, og milliarderne fosser ud af statskassen, som valgdagen nærmer sig. Det skriver Berlingske.
Flere ældre og flere børn spiser hele det økonomiske råderum de næste fem år, så lad nu være med at stille vælgerne en bedre offentlig service i udsigt end den, der eksisterer i dag, advarer formanden for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard.
Det såkaldte demografiske træk vil tage 20,5 mia. kr. af det råderum, der er skabt på i alt 21,5 mia. kr. i 2025. ”Alt, hvad der ligger ud over de 21,5 milliarder, skal finansieres, enten ved, at man filer på sine løfter i valgkampen, eller ved at skabe mere vækst og større indtægter til fællesskabet”, siger Jacob Bundsgaard.
24NYT: Et stort flertal i Folketinget har reelt opgivet alle politiske visioner om at få dansk økonomi til at vokse yderligere. Man tager det fuldstændigt for givet, at der er penge til at finansiere det utal af vidtløftige emner, det fyger med for tiden.
I stedet for at diskutere, hvordan vi kan gøre dansk økonomi stærkest muligt til glæde for flest muligt danskere, fokuserer politikerne på, hvordan vi bruger flest skattekroner hurtigst muligt.
Valgkampen har udviklet sig til ”en gavebod”, hvor politikerne konstant søger at overgå hinanden i at dele gaver ud. Fokus er på at fordele velfærd frem for at skabe velfærd.
Eftersom der ikke kommer mere vækst og flere indtægter til fællesskabet, er det indlysende, at politikerne bliver nødt til file på deres løfter.
OBS: Læs og del gerne nyheden fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)