Poul Høis artikel er falsk og uredelig

Poul Høis artikel d. 23.09 i Berlingske Tidende; ”Hvordan kan ’en bisse’ som Tommy Robinson få sådan en indflydelse?”-  er desværre så præget af faktuelle fejl, halve sandheder og væsentlige udeladelser, at indholdet må betegnes som falsk og uredeligt. Her følger en gennemgang af de væsentligste:

1. Falsk: I en uskøn sammenblanding af subjektiv kommentar og reportage giver Poul Høi læseren det indtryk, at han har mødt Tommy Robinson: ”Berlingskes britiske korrespondent har ved tre lejligheder mødt Tommy Robinson”.

Sandheden er at Poul Høi på intet tidspunkt har mødt Tommy Robinson, og at han aldrig har ført en ærlig samtale med ham. Høi har kun set videoer om ham på internettet – og Høi har ukritisk planket en række engelske mainstreammediers stærkt farvede fremstillinger af Tommy Robinson. Høi gør sig således intet selvstændigt forsøg på at undersøge, hvem Tommy Robinson virkelig er og hvad han står for.

2. Falsk: Ifølge Poul Høi mener Robinson.  ”…at muslimer i Storbritannien er at regne for ’fjendtlige kombattanter’”.

Sandt: Citater er taget ud af en sammenhæng, hvor Robinson efter terrorangrebet i Manchester i 2017 IKKE, som Høi hævder, talte generelt om alle ”muslimer i Storbritannien”, men om ISIS-tilhængere og jihadsympatisører i England. Robinson talte altså om en afgrænset gruppe stærkt radikaliserede muslimer. men Høi fordrejer udsagnet til at omfatte alle muslimer i U.K.

3. Falsk: Høi påstår, at Stephen Yaxley-Lennon arbejder under pseudonymet Tommy Robinson, ”…fordi det havde en bedre klang af traditionel britisk arbejderklasse”.

Sandt: Yaxley-Lennon begyndte tidligt at bruge alias på grund af muslimske ekstremisters dødstrusler mod ham selv og hans familie.

4. Høi fortæller, at Robinson i 2017 fik en betinget dom ved retten Canterbury i 2017, fordi han vitterligt udviste foragt for retten med konfronterende spørgsmål til de voldtægtstiltalte, som f.eks. ”hvorfor voldtager du engelske piger?”, hvilket er korrekt, men Høi fordrejer derefter fakta om, hvad Robinson så foretog sig året efter foran retten i Leeds: ”Tommy Robinson fortsatte imidlertid, og et år senere gjorde han akkurat det samme i retten i Leeds – og denne gang endnu værre”.

Sandt: Robinson henvendte sig ved Leeds-retssagen i maj 2018 kun til de tiltalte med åbne og neutrale spørgsmål, uden forudfattet holdning til skyldspørgsmålet: ”Hvordan har du det med retsafgørelsen mod dig?” og ”føler du nogen skyld?” Han bragte desuden kun oplysninger om de tiltalte, som allerede var offentliggjort på BBCs hjemmeside. Og ifølge engelsk lov kan en domstol ikke straffe for at viderebringe oplysninger, som allerede er i offentligheden.

Høis skildring af, hvad Robinson gjorde foran retten i Leeds i maj 2018 må således betegnes som vildledende.

5. Halve sandheder: Høi fremstiller Robinsons drakoniske straf på 13 måneders fængsel for foragt for retten, som om det blot var normal engelsk retspraksis.

Sandt: Robinsons straf både i maj 2018 og i maj 2019 er uden præcedens i det engelske retssystem, hvor ingen journalist siden Anden Verdenskrig er straffet med så lang en fængselsstraf for noget lignende. Det er et faktum, at mange journalister i England jævnligt gør præcis det samme som Robinson gjorde ved retten i Leeds i maj 2018 – uden at blive retsforfulgt. F.eks. skrev journalisten Lizzie Dearden fra avisen The Independent en reportage fra selv samme sag, som Robinson blev straffet for at rapportere fra, uden at det udløste repressalier til Dearden.

6. Halve sandheder: Poul Høi skriver, at Robinson i sin ungdom ”…meldte sig ind i British Nationalist Party, som politologer beskriver som ’et neofascistisk parti’” – men Høi undlader at fortælle, at Robinson meldte sig ud af BNP, da det gik op for ham, hvad BNP var for et parti, da en af hans sorte venner blev nægtet adgang til et partimøde.

7. Halve sandheder: Poul Høi omtaler Tommy Robinson som leder i 2009 af ”organisationen English Defence Leage”, men undlader at fortælle, at Robinson forlod EDL i 2013, fordi den var blevet infiltreret af højreradikale, som Robinson ikke samarbejde med. Høi undlader naturligvis også at fortælle, at én af Robinsons første handlinger som leder af EDL var at afbrænde naziflag og dermed tage afstand fra nazismen. Høi skriver heller intet om, at Robinson i sin ungdom fik en voldsdom for ved en EDL-demonstration fysisk at konfrontere nynazister.
8. Halve sandheder: Høi skriver ”I maj i år forsøgte Tommy Robinson så at blive valgt til Europa-Parlamentet…”, hvor Robinson kun fik 2.2 % af stemmerne og Høi fortæller ”Under EP-valgkampen i maj i år blev Tommy Robinson angrebet af en modstander med milkshake”.

Høi undlader imidlertid at fortælle om voldelige muslimers overfald på et af Robinsons fredelige og demokratiske vælgermøder i Oldham, som fandt sted lørdag d. 18. 05. 2019, og han udelader ganske, hvordan det engelske politi ved samme lejlighed havde eskorteret banden af voldsmænd flere kilometer hen til Tommy Robinsons fredelige og demokratiske vælgermøde, hvor gruppen af voldelige muslimer angreb familier og børn med sten og kasteskyts i samme øjeblik, de ankom. Dette overfald på et demokratisk vælgermøde blev i engelske medier fremstillet som et slagsmål mellem to lige voldelige grupper (”Der blev kastet med sten” etc.). Selve Muslim Defence Leages overfald på Robinsons demokratiske vælgermøde var i øvrigt planlagt på Facebook – uden at denne organisation er blevet censureret på Facebook.

Poul Høi bebuder i sin artikel et opgør med ”myten om Tommy Robinson”, men med faktuelle fejl, væsentlige udeladelser, halve sandheder og tendensiøse fordrejninger bidrager han desværre kun selv til mytedannelse om, hvem Tommy Robinson virkelig er og hvad han står for.

Høis reportage med sine mange usandheder og fordrejninger, bragt i et velanset dagblad, illustrerer desværre, hvordan falske nyheder lige såvel optræder i mainstreammedier som i alternative medier, og at behovet for et korrektiv i en demokratisk offentlighed er påtrængende.