Prins Henriks samlinger på auktion

I forbindelse med boopgørelsen efter Prins Henriks død er det besluttet, at væsentlige dele af Prinsens jadesamling samt samlingen af afrikanske masker og skulpturer sættes til salg gennem Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Salget af samlingerne sker i overensstemmelse med Prinsens tilkendegivelse herom i sit testamente.

 

Arvingerne har forud valgt genstande fra samlingerne, som familien ønsker at beholde, ligesom det er besluttet at bevare en repræsentativ samling af jader og afrikanske værker på Château de Cayx i Frankrig. Prins Henrik var i mange år en passioneret samler. Særligt orientalske jader og afrikanske masker og skulpturer optog Prinsen. Som dreng boede Prins Henrik med sin familie i Fransk Indokina, det nuværende Vietnam, og opvæksten i den asiatiske kultur dannede baggrund for Prinsens livslange interesse for jader.

Interessen for afrikanske masker og skulpturer blev også vakt tidligt i livet, da Prinsen i forbindelse med sine studier blev introduceret til afrikanske værker. Prinsens samlinger består i dag af mere end 6.000 genstande. Dele af samlingerne har været udstillet flere gange.

Senest i 2017 åbnede Museet på Koldinghus udstillingen Himmelsten, hvor besøgende kunne opleve Prins Henriks orientalske jader. Auktionen påbegyndes i august 2019. En del af provenuet vil gå til de to kongelige fonde, Kronprinsparrets Fond samt Nikolai og Felix Fonden.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)