Om kort tid vil NATO’s øgede krav til dansk forsvar udløse en gigantisk ekstraregning. I regeringen forbereder man sig på, at den nye regning kan blive så gigantisk, at man vil skulle træffe både svære og upopulære valg for overhovedet at kunne betale. Bl.a. spøger en skatteforhøjelse, der er øremærket til forsvaret – en egentlig krigsskat – igen i korridorerne, skriver Jyllands-Posten.
”Forskellige aftaler har afsat næsten 200 mia. kr. ekstra til forsvaret hen over det næste årti. Dertil kommer mere end 60 mia. kr. i direkte støtte til Ukraine i Ukrainefonden. Men inden længe løber Ukrainefonden tør for penge. Og samtidig rammes Danmark næste år af nye krav fra Nato.
I regeringen opererer man med den mulighed, at den samlede sum kan løbe op i ikke mindre end et trecifret milliardbeløb i perioden hen mod 2033, hvor det nuværende forsvarsforlig udløber. Vel at mærke oven i de 200 milliarder ekstra, der allerede er afsat.
Der er ganske enkelt ikke penge nok i statskassen til sådan en ekstraudskrivning. Den mest sandsynlige løsning vil være, at man vil hæve skatten – måske i form af en særlig, øremærket skat til forsvaret”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)