Politikerne turnerer med en finanspolitisk fortælling om et råderum på 25 mia. kr. frem til 2025, men det er et fatamorgana, skriver Børsen.
Beregningen bygger nemlig på den optimistiske antagelse, at det offentlige forbrug slet ikke stiger mod 2025.
Politikerne har to muligheder:
De kan vælge at lade de offentlige udgifter følge det demografiske pres fra både flere ældre og flere indvandrere med det resultat, at de 25 mia. kr. forsvinder som dug for solen.
Men de kan også vælge at være ærlige og indrømme, at den offentlige service ikke kan følge demografien og indvandringen.
På jævnt dansk: Fremover kan danskerne indstille sig på, at de vil få mindre velfærd for pengene.
Besparelser og nedskæringer er også præcis det, vi allerede oplever på mange velfærdsområder.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)