Relationen mellem patient og sundhedspersonale er afgørende

”Hvem er jeg med kroniske smerter, og hvordan lever jeg mit liv med dem?” Det gør en stor forskel, når patienten bliver hjulpet til at forstå netop dette, viser forskning fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Lektor Sanne Angel har analyseret 20 interviews med patienter, der lider af lænderygsmerter – et af de mest almindelige folkesundhedsproblemer. 10 af de interviewede fik det bedre efter kontakten med sundhedsvæsenet, og 10 oplevede ringe effekt eller blev ligefrem dårligere.

”Nogle gange får patienten på sin vej gennem sundhedsvæsenet reduceret eller elimineret smerten, uden at forskerne er i stand til at afsløre, præcis hvilke faktorer, der forårsagede resultatet,” siger Sanne Angel.

Men hvorfor er det muligt at hjælpe nogle og ikke andre? I studiet udfolder hun patienternes oplevelse af at blive hjulpet og konkretiserer oplevelsen i 10 faktorer.

Det gør en forskel, når patienten bliver:

1. inviteret til at fortælle om sit eget perspektiv
2. mødt med tillid
3. lyttet til
4. forstået
5. lettet for en byrde
6. guidet fysisk
7. tilbudt viden der er med til at skabe en ny forståelse
8. konsulteret for et passende indgreb
9. legitimeret som syg på grund af sundhedspersonalets anerkendelse
10. fulgt op

Det særlige ved studiet er, at det skaber klarhed over noget, der kan være svært at konkretisere, nemlig relationens betydning. Både professionelle og patienter priser relationen, men hvad handler det egentlig om?

”At føle sig hjulpet starter der, hvor man får lov til at fortælle sin historie. Man er ikke alene, når man i sin lidelse bliver anerkendt af en professionel,” fortæller Sanne Angel.

”Det er afgørende at invitere til, at patienten fortæller om sit eget perspektiv. Noget af det, der slog mig rigtig meget, var, at når vi lytter til patienten, lytter patienten til sig selv. Den erkendelsesproces der sker, hjælper til, at vi støtter en meningssøgende proces,” fortæller hun.

Patienterne sammenfattede oplevelsen som at blive taget alvorligt. En oplevelse, som Sanne Angel i artiklen forklarer på et mere nuanceret niveau ved hjælp af Heideggers filosofi.

”Det indebærer, at sundhedspersonalet hjælper patienten til en forståelse af: Hvem er jeg, og hvordan jeg kan leve mit liv, når jeg lider af lændesmerter? Det er muligt, hvis sundhedspersonale, udover at søge fakta for at stille en diagnose, udforsker og lytter til, hvordan disse fakta giver mening for patientens identitet og liv,” siger hun.

”Det tankevækkende er, at helbredelsen sker i den opfattelse, du har af dig selv, din sygdom og din livssituation. Det er ikke nyt, men vi har stadig svært ved at facilitere det,” siger hun.

Handler ikke nødvendigvis om at bruge mere tid

Ifølge Sanne Angel ligger der en daglig udfordring for sundhedspersonalet, som handler om at bygge bro over kløften mellem konsultationens fakta-fokuserede bekymring med de medicinske implikationer af lænderygsmerter og patientens bekymring over de implikationer, lænderygsmerterne har for hans eller hendes personlige identitet og liv.

”Det handler ikke nødvendigvis om at bruge mere tid på patienten, det handler om, at vi skal være genuint interesserede i, hvad der sker på den anden side,” siger hun og påpeger, at artiklen kan have sin berettigelse, fordi den krystalliserer abstrakte vendinger ned i konkret adfærd. Det kan støtte sundhedspersonale i at operationalisere en omsorgsfuld holdning i hans eller hendes praksis.

”Det giver mening på begge sider af bordet. Mit repertoire for, hvad jeg kan tilbyde patienten, bliver meget mere kvalificeret, når jeg har lyttet til ham eller hende – og det bliver meget mere vel modtaget af den, jeg har lyttet til.”

Bag om forskningsresultatet

• Kvalitativt studie baseret på den hermeneutisk-fænomenologiske tradition
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://doi.org/10.1111/nup.12364