Restaurant og bil angrebet med syrelignende væske

Østjyllands Politi fik i går aftes en anmeldelse om, at en person var kommet ind i en restaurant på Frederiks Allé i Aarhus og havde kastet en syrelignende væske. Væsken havde ramt gulvet, væggen og kasseapparatet.

 

Da patruljen ankom til restauranten, var ejeren ikke på stedet. Han var kørt ud til Rydevænget i Aarhus V, hvor han var blevet opmærksom på, at hans bil, der havde holdt parkeret på stedet, også var blevet udsat for hærværk, og at der også her var kastet noget syrelignende væske ind.

Kemisk beredskab rekvireret

Området omkring bilen blev afspærret, og der blev rekvireret assistance fra Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab ”HazMat” for at få klarlagt, hvilken væske der var tale om. Da Beredskabsstyrelsens medarbejdere havde taget prøver fra væsken, blev bilen kørt væk fra stedet til nærmere undersøgelse.

Afventer svar på undersøgelserne

Efterfølgende kørte Beredskabsstyrelsens medarbejdere til restauranten for at tage prøver af den væske, der var blevet kastet ind der. Politiet afventer pt. resultaterne af prøverne, der sendes til analyse ved Beredskabsstyrelsens kemiske laboratorium. Men den umiddelbare vurdering var, at væsken ikke var farlig. Ingen personer kom til skade, og restaurantejeren fik besked på, at restauranten kan åbne igen.

Mistænkt anholdt

På baggrund af afhøringer og vidneforklaringer fandt politiet frem til en 39-årig mand, der kender ejeren af restauranten, og som mistænkes for at stå bag de to tilfælde af hærværk. Han blev kl. 00.43 anholdt på sin adresse i Viby og kørt ind til politigården for at blive afhørt til sagen. Han er sigtet for hærværk og løsladt efter endt afhøring.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)