Rød og blå dansk sump i gusten symbiose

Rigspolitichef Thorkild Fogde, der har været fritaget for tjeneste i forbindelse med minksagen, er genindtrådt i tjenesten. Det markerer afslutningen på en af de største statslige skandaler i Danmark, hvor man igen har oplevet, at magtmisbrug i de centrale politiske cirkler ikke har nogen konsekvenser for de involverede politikere og embedsmænd. Både rød og blå sump er nemlig flettet godt ind i hinanden.

Danmark har i årtier bevæget sig væk fra at holde de øverste lag af embedsværket personligt ansvarlige, uanset hvad der er foregået i deres forvaltninger. Departementschefer, styrelsesdirektører og andre i de øverste ledelseslag holdes stort set aldrig tjenstligt ansvarlige for forsømmelser i deres organisationer. Så længe den ansvarlige minister eller et flertal i Folketinget ikke finder det opportunt at drage nogen til ansvar, får deres handlinger aldrig en konsekvens. Danmark har dermed sin egen sump – et ansvarsfrit system, hvor ministre og topembedsmænd i en gusten symbiose og gensidig forståelse holder hinanden fri fra ansvar.

Slår man op i loven, fremgår det således, at man ”som disciplinær straf for tjenstlig forseelse” kan få enten en advarsel (1), irettesættelse (2) eller en bøde (3). Man kan også blive overført til et andet arbejde eller arbejdssted eller til en anden stilling inden eller uden for sit ansættelsesområde (4), blive degraderet (5) eller få sin afsked (6). Så når det offentlige kan søge at drage en embedsmand ”til ansvar”, er en advarsel med andre ord altså også en af de måder, hvorpå ansvaret kan drages. Men kaster man et blik på de seneste års politiske skandalesager, kan man se, at kun de mildeste sanktioner har været i anvendelse mod implicerede, ansvarlige embedsmænd.

Der har i tidens løb ofte været tale om, at der må placeres ansvar for de mange ledelseskoks i det offentlige, hvor ansvaret hver gang bliver tørret af på mellemledere, der bliver gjort til syndebukke og fyret, men det er blevet ved snakken. Folketinget holder nemlig hånden over sine egne topchefer, som dermed er ansvarsfrie.

Vi har oplevet mange offentlige skandalesager, som burde have fået personalemæssige og/eller strafferetlige konsekvenser, men som er endt med en løftet pegefinger. Der er blevet igangsat et rekordstort antal undersøgelser af embedsmænds mulige ansvar for urent trav og gradbøjning af regler. Det er kun få sager, der er endt med kritik af de involverede, som alle er blevet frifundet. Typisk flyttes inkompetente topembedsmænd, som må gå af som følge af skandalesager, til et nyt velbetalt lederjob i centraladministrationen. De bliver ikke stillet til ansvar.

I 2014 frikendte en tjenstlig undersøgelse Justitsministeriets daværende departementschef i den såkaldte nødløgnssag. Departementschefen blev dog alligevel kort tid efter flyttet til Kirkeministeriet.

Der har været en stribe mislykkede offentlige it-projekter med milliardtab for skatteyderne til følge. Ingen af de skyldige topembedsmænd er blevet stillet til ansvar.

Der har været omfattende fusk med fiskekvoterne, hvor flere fiskere har tilranet sig store millionbeløb godt hjulpet på vej af uduelig og ulovlig forvaltning i Miljø- og Fødevareministeriet. Ingen i ministeriet er blevet draget til ansvar.

Udbytteskandalen i SKAT, der har kostet skatteyderne over 12,3 mia. kr., har ikke fået strafferetlige konsekvenser for de to centrale personer, Jens Brøchner og Jesper Rønnow Simonsen. De er blevet ”frikendt” og sat i spidsen for genopretningsindsatsen i SKAT. I dag fortsætter Jens Brøchner karrieren som departementschef i Skatteministeriet, mens Jesper Rønnow Simonsen er sekretariatschef i EVU. Ansvaret for udbytteskandalen, som i givet fald skulle have været fordelt på de skiftende skatteministre, er aldrig blevet placeret.

Britta-sagen har heller ikke fået nogen personalemæssige eller strafferetlige konsekvenser for de implicerede. Ansvaret for den manglende interne kontrol i Socialstyrelsen skulle i givet fald have været fordelt på socialministre fra V, S, R, K og SF, der har haft det overordnede ansvar for Socialstyrelsen igennem 16 år. Det er ikke sket. De to skurke, den daværende socialminister Mai Mercado og den daværende departementschef Jens Strunge Bonde, fortsætter deres karriere. Mercado som ordfører i Folketinget for De Konservative og Jens Strunge Bonde som departementschef i Social- og Ældreministeriet.

Forsvaret har været igennem en stime af møgsager med svindel, magtmisbrug, bestikkelse og nepotisme som omdrejningspunkter. De ansvarlige er blevet ”straffet” med, at de skulle på kursus i offentlig forvaltning.

I sagen om tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ulovlige adskillelse af asylpar endte både en tidligere afdelingschef i Støjbergs ministerium og en tidligere vicedirektør i Udlændingestyrelsen, med at få en advarsel. De er i dag begge ansat i Rigspolitiet. Instrukskommissionen havde også vurderet, at to lavere rangerende kontorchefer havde forsømt deres pligter og kunne drages til ansvar, men det valgte Udlændinge- og Integrationsministeriet imidlertid ikke at gøre.

Selv om kommissionsundersøgelsen har konstateret, at der i minksagen var tale om en klart ulovlig ordre til myndighederne om at slå alle danske mink ihjel, sidder samtlige de implicerede, herunder statsministeren og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, uforstyrret tilbage og arbejder videre. De ti navngivne topembedsmænd, som Minkkommissionen konkluderer kan stilles til ansvar for skandalen, arbejder også videre. Herunder Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, der har fået hård kritik for sin rolle i minksagen, idet fødevareministeren måtte gå af på grund af Studsgaards katastrofalt dårlige ministerbetjening. Studsgaard blev flyttet væk fra fødevareområdet og over i det nye Miljøministerium, hvor han fortsatte på samme niveau som departementschef. Nu er han imidlertid blevet “straffet”, idet han er sendt i eksil til Esbjerg, hvor han pr. 1. jan. 2023 satte sig i stolen som direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune.

Da Barbara Bertelsen slap med en advarsel, skrev LA-leder Alex Vanopslagh på sin Twitter-profil, at man skulle lade være med at stemme på Mette Frederiksen, hvis ikke man ønskede at leve i en bananrepublik. “Barbara slipper med en advarsel. Det indstiller den superuafhængige Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som har Barbara som chef og Mette F. som minister. Monty Python-agtig farce det her. Lad være med at genvælge Mette Frederiksen, hvis du ikke ønsker et klovnedemokrati”.

På lignende facon skrev Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige på Facebook, at “vi lever i en elitær bananrepublik, hvor toppen holder hånden over hinanden. Barbara Bertelsen får en advarsel af Statsministeriet. En advarsel!!!’”.

Hele ti embedsmænd med tre departementschefer og en rigspolitichef i spidsen havde begået tjenesteforseelser. De slap billigt med advarsler. Det er udtryk for politisk, juridisk og moralsk forfald, at en kæmpeskandale som minksagen kan passere, uden at det får konsekvenser for den ansvarlige regering og de ansvarlige embedsmænd. Minksagen ville i ethvert andet land have haft politiske konsekvenser for længst, men ikke i Danmark, der ellers bryster sig af at være et retssamfund.

Bundlinjen er, at et land, der ikke placerer ansvar for offentlige skandaler, er ikke et retssamfund, Et land, hvor toppolitikere og topembedsmænd vildleder parlamentet og befolkningen, koster skatteborgerne milliarder og alligevel slipper for ansvaret, er ikke et retssamfund, men en korrupt bananrepublik.

André Rossmann

(Denne leder er blevet opdateret med, at den tidligere departementschef, Henrik Studsgaard, er blevet degraderet til direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune.)