Det er et velkendt fænomen, at stater og virksomheder i stort set alle sanktionsregimer vil prøve at omgå sanktioner. Og derfor kan det ikke undre, at en række tidligere sovjetrepublikker systematisk og i stor stil hjælper Rusland med at omgå Vestens økonomiske sanktioner, skriver Berlingske.
”Landene tæller blandt andre Kasakhstan, Uzbekistan, Tadsjikistan, Armenien og Kirgisistan. Sanktionsekspert Kim B. Olsen siger, at det er forventeligt, at både Rusland og Belarus leder efter metoder til at eksportere deres varer på trods af sanktionerne.
Metoden er, at fakturaer og toldpapirer bliver udstedt, som om produktet kommer fra den tidligere sovjetrepublik Kirgisistan i Centralasien. Podukterne skulle herefter fragtes fra Belarus og passere grænsen til EU-medlemslandet Litauen i Baltikum, hvor de så ville blive omlastet til europæiske køretøjer.
Med papirer fra Kirgisistan bliver den reelle forsyningskæde skjult, og dermed har toldmyndighederne svært ved at opdage, at varerne egentlig kommer fra det sanktionerede Rusland”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)