RUSLANDS INVASION AF UKRAINE ER NU EN INTERNATIONAL STEDFORTRÆDERKRIG

Ukraines præsident Zelensky har endelig fået sin vilje. Den utrættelige statschef, der ustandseligt dukker op her og der og allevegne, har revet Ukraine ud af den militære isolation og inddraget vestmagterne i kampen mod Rusland. Første opnåede Zelensky en bred moralsk støtte fra hele den vestlige verden. Fordømmelser og støtterklæringer er billigt til salg i international politik, men det var alligevel bemærkelsesværdigt, at de vestlige demokratier i løbet af få timer pludselig talte med èn stemme i fordømmelsen af den russiske invasion. Dernæst sikrede Zalensky Ukraine adgang til hele det vestlige efterretningsapparat, så Ukraines forsvarsstyrker konstant er opdateret om de russiske troppebevægelser og deployeringer, hvilket har frataget russerne overraskelsesmomentet i deres angrebsplaner.

Endnu vigtigere er de vestlige demokratiers tilsagn om omfattende våbenleverancer, især af våbensystemer, der egner sig til nærkampe i bymiljøer. Ud over moderne håndvåben drejer det sig om anti-panservåben, der er nemme at betjene og transportere for en enkelt soldat og om stinger-missiler, der især er effektive mod kamphelikoptere, som for russerne er et afgørende våben til kamp i bymiljøer. Endelig har Zelensky opnået tilladelse til at rekruttere militære frikorps fra de vestlige demokratier. De første hvervekontorer er allerede etableret, og frivillige unge mænd strømmer nu ind i Ukraine for at deltage i  kampen mod Rusland. 

Hermed har vi i Vesten overskredet tærsklen mellem passiv hjælp og aktiv krigsførelse. De nye frikorps vil ikke blive bemandet med inkompetente amatører, der skal have måneders militærtræning, før de kan indsættes. Det vil hovedsageligt være mænd, der har militær erfaring, men som nu er i civil, idet NATO jo under ingen omstændigheder kan vise sig på slagmarken. Men det gør NATO så alligevel, for de kommende frikorpskæmpere har overvejende fået deres uddannelse i NATO eller i NATO-forbundne lande som Finland og Sverige. På kun fem dage er konflikten eskaleret fra en Ukraine-Rusland konfrontation til den stedfortræderkrig mellem vestmagterne og Rusland, som præsident Zelensky brændende ønskede sig, og som han nu har fået.

Strategisk har Rusland allerede tabt krigen. Den militære aktion var planlagt som et lynangreb ind i Kiev og indsættelsen af en russervenlig regering. Den var amerikanerne med på, da præsident Biden jo offentligt havde godkendt ’a minor incursion’, altså et begrænset militært indfald. De russiske opklaringsstyrker blev slået tilbage, og det der skulle have været en ekspeditionssag, er nu endt i en total krig. Der er dog stadig mulighed for en forhandlingsløsning, som begge parter kan leve med omend surmulende. Rusland skal have internationale anerkendelse af Krim og flådehavnen Sevastopol som russisk, ligesom der skal afholdes en folkeafstemning, der skal afgøre om Donbass-regionen skal være en del af Rusland eller Ukraine.

Ukraine skal afholde sig fra at søge optagelse i NATO, men skal kunne blive medlem af EU, samtidig med at Rusland skal afgive garanti for at respektere Ukraines suverænitet og territoriale ukrænkelighed i overensstemmelse med denne aftale. Hvis ikke en balanceret fredsaftale kan komme i stand ret hurtigt,  ender vi med en total krig, der vil medføre en udslettelse af Kiev og måske af den ukrainske stat. Rusland vil kæmpe på den måde, de altid har gjort med omfattende altudslettende bombardementer som ouverturer før fremrykning af kampvogne, helikoptere og infanteri. Tab af både civile og militære menneskeliv vil blive forfærdende, men det afskrækker ikke hverken Putin eller de russiske generaler, der ikke under nogen omstændigheder vil stoppe massakrerne, før de har opnået et resultat, de kan leve med. Et stop for krigen kræver en forhandlingsløsning med en viljestærk og målrettet personlighed for bordenden. Winston Churchill, Margaret Thatcher og Ronald Reagan er desværre ikke mere til disposition, og Donald Trump er sat fra bestillingen. Vestmagterne er i dag styret af mænd. Men ikke af mandfolk.  Vi er på herrens mark.