Der var jubel, konfetti og store smil, da LEGOLAND® fredag formiddag officielt slog dørene op til årets nyhed THE LEGO® MOVIE™ World med Skandinaviens første ’flying theater’ forlystelse.
De glade ansigter blandt gæster og medarbejdere var ikke til at tage fejl af, da LEGOLAND® fredag formiddag åbnede deres nye område THE LEGO® MOVIE™ World. Området er tematiseret efter hitfilmene LEGO Filmen – Et klodset eventyr og LEGO Filmen 2 og blev taget rigtig godt imod af forventningsfulde børn og voksne.
– Det er helt fantastisk, at vi nu endelig har åbnet vores nye område i LEGOLAND. Området skulle oprindeligt være åbnet sidste år, så vi har virkelig glædet os til både at se og opleve reaktionerne fra vores gæster, som ser ud til at være lige så vilde med området som os, sagde Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Kendte ansigter indtog scenen
Sammen med direktør for LEGOLAND, Christian Woller indtog Timm Vladimir og Christian Fuhlendorff også scenen og trykkede på den store, røde LEGO knap, som udløste farvestrålende konfetti over området og officielt åbende årets nyhed THE LEGO® MOVIE™ World for gæsterne. Timm Vladimir og Christian Fuhlendorff lægger stemmer til henholdsvis Emmet og astronauten Benny i de film, som THE LEGO® MOVIE™ World er tematiseret efter.
Skandinaviens første flying theater
Som noget helt særligt byder det nye område i LEGOLAND også på Skandinaviens første flying theater – nemlig forlystelsen ’Emmet’s Flying Adventure – Masters of Flight’, som mange af de fremmødte især havde glædet sig til at gå på opdagelse i.
– Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere ’Emmet’s Flying Adventure – Masters of Flight’, som er den første af sin slags i Skandinavien. I den får vores gæster en helt særlig, medrivende oplevelse, og jeg kan se, den allerede er et hit blandt både børn og voksne, sagde Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Forlystelsen tager gæsterne med på en svævetur i Emmets tripledækker sofa, mens de ser en medrivende film på en kæmpestor 180 grader kuppelskærm. Der er også skruet op for effekterne, så man kan både forvente vind i håret og dufte i den nye forlystelse.
Sjov for hele familien
Udover svæveturen i ’Emmet’s Flying Adventure – Masters of Flight’ er det også muligt at nyde udsigten over det nye, farvestrålende område fra det 12 meter høje droptårn ’Unikitty’s Disco Drop’. Her går turen op og ned med masser af sus i maven.
Til de lidt større børn og voksne legebørn byder THE LEGO® MOVIE™ World på den højtflyvende, interaktive nyhed ’Apocalypseburg Sky Battle’, hvor gæsterne skal styre deres eget fly og selv kan bestemme, hvor meget flyet skal rotere.
En central del af området er også det 10 meter høje legetårn ’Benny’s Playship’, der er udformet som LEGO film karakteren Bennys rumskib.
– Der er en rigtig god sammensætning af forlystelser og aktiviteter for hele familien i THE LEGO® MOVIE™ World, så der er ingen tvivl om, at vi har set meget frem til at åbne området officielt og dermed tilføje endnu et fantastisk land til LEGOLAND oplevelsen, slutter Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
THE LEGO® MOVIE™ World er lavet i samarbejde med ‘Warner Bros. Consumer Products’.
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk eller Telefon: 7950 1801
FAKTA – THE LEGO® MOVIE™ World
– Åbnede: 21. maj 2021
– Areal: 5.000 m2
– Forlystelser:
Emmet’s Flying Adventure – Masters of Flight, Flying Theater, – en 180 graders svævende eventyrsoplevelse
Apocalypseburg Sky Battle – 14 meter høj aerobat forlystelse med 360 graders rotation
Unikitty’s Disco Drop – droptårn med udsigt til kildeture og diskostemning
– Legeplads: Legepladsen er et 10 meter højt legetårn målrettet de mindre børn med to rutsjebaner og sjove legeaktiviteter
– Fotomuligheder: Der er mange seje fotomuligheder – herunder Emmets dobbeltdækkersofa.
– Tematisering: THE LEGO® MOVIE™ World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene.
– Investering: Største investering i LEGOLAND parken til dato.
– Placering: Det nye område ligger efter Knights’ Kingdom med indgang fra Adventure Land og Polar Land.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)