Det er ingen hemmelighed at piger ofte er yderst beslutsomme. De har en klar mening om hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide, og det er sjældent de går på kompromis med denne holdning. Dette kan også gøre at det ikke altid er nemt at finde gaver til døtre, idet de tit har meget forskellig smag fra dig selv.
Resultatet af dette bliver ofte at du vælger at købe noget fra ønskelisten til hende. Dette er ofte ikke særlig spændende, idet hun får noget hun forventer og helt selv har valgt. Ønsker du i stedet at overraske din datter med en perfekt gave, som du selv har valgt, kan du med fordel læse med her. Husk dog at det altid er en god ide at sikre at gaven kan byttes, i tilfælde af at gaven alligevel ikke helt falder i så god jord.
Hvis du giver tøj, bør du tænke over hvilken stil hun har
Det første langt de fleste piger har en stor kærlighed til er tøj. Ofte er særligt piger og kvinder kendt for at have et kæmpe klædeskab, fyldt med alverdens tøj. Ønsker du også at glæde din datter med noget nyt lækkert tøj, som hun ikke har forventet, er det vigtigt at du tænker grundigt over dit køb.
Her bør du blandt andet overveje hvordan din datter til daglig går klædt, og hvad hendes stil generelt er. Er hun mere klassisk i hendes påklædning vil hun ofte blive yderst glad for et par nye lækre cashmere trøjer. Er hun omvendt mere vild i hendes påklædning, og kan hun godt lige en masse farver, er det vigtigt at du også tager det med ind i beslutningen.
Når du generelt vælger tøjet, er det vigtigt at du så vidt som muligt prøver at tilsidesætte din egen smag i tøj, idet din datters ofte kan være meget forskellig fra din smag.
Giv hende en oplevelse hun sent vil glemme
I stedet for at give din datter en fysisk gave, kan du også vælge at være lidt mere kreativ. Ofte vil fysiske ting nemlig med tiden blive ødelagt eller erstattet af noget nyt. En ting som dog ikke falmer eller bliver erstattet med tiden er gode minder og oplevelser. Af denne grund bør du overveje at give din datter en oplevelse.
Dette kan være alt fra en spændende og uforglemmelig ferie i syden, til en vild dag oplevelse. Et eksempel på en dagsudflugt din datter sent vil glemme er fx et faldskærmsudspring eller noget andet vildt hun ikke til daglig gør. Det kan også være en tur på en særlig lækker restaurant, hvor hun får en helt unik smagsoplevelse. Når du vælger en oplevelse er det stadig vigtigt at du dog har din datters interesse i mente, således at hun kan mærke at du har valgt oplevelsen særligt til hende.
Overvej om du kan gøre noget for at overraske hende
Ofte kan gaver være meget forudsigelige. For at gøre hendes gave mere speciel, kan du derfor overveje at gøre det hele lidt mere uforudsigeligt.
En måde hvorpå du kan overraske hende, er ved at holde et surpriseparty for hende. Fordelen ved et surprise party er at hun ofte ikke har set den komme, og det er ofte en gestus som betyder meget for langt de fleste mennesker, idet det viser at du er villig til at bruge din tid på at arrangere noget for dem. For at et surprise party er vellykket, er det dog vigtigt at du sikrer dig at alle holder tæt, således at hun ikke hører det før tid.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)