Sådan kan hr. Trump barbere den ged


Korte, skarpe og – somme tider – satiriske tekster om de politiske løgne, fortielserne og hykleriet.


 

Selvom Grønland ønsker selvstændighed, skal det ske ”med samtykke fra Folketinget”, står det i Selvstyreloven. Altså skal et flertal på Christiansborg godkende grønlændernes ønske om selvstændighed, før det kan træde i kraft.

Det er en hage, som grønlænderne ikke kan komme uden om, siger Sune Klinge, der er lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

For selvom Selvstyreloven indledningsvist skriver, at beslutningen om Grønlands selvstændighed ”træffes af det grønlandske folk”, kan den danske regering sagtens løbe fra den formulering.

Regeringen vil nemlig kunne sige: ”Desværre, det kan vi ikke, for det er der ikke politisk tilslutning til længere”.

Det skyldes Grundloven. For den kræver, at hvis det danske rige skal indskrænkes, skal et samlet Folketing give samtykke. Og Grundloven trumfer Selvstyreloven.

Hvis der har været en folkeafstemning i Grønland, og både den danske og grønlandske regering synes, det er en god idé, så kan det godt ske inden for Grundlovens nuværende ramme. Men lige nu er det usikkert, om Folketinget vil indfri sådan et ønske.

Set med 24NYT’s briller er det ikke noget problem.

Grønland kan nemlig bede hr. Trump om hjælp.

For at få Folketinget og den danske regering til at skifte standpunkt og indfri grønlændernes ønske om selvstændighed, kan hr. Trump – til at begynde med – lægge en straftold på 100 pct. på alle de lægemidler, Novo Nordisk sælger i USA.

Og så er den ged barberet.

24NYT

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)