En 46-årig mand fra Nykøbing Sjælland, der har været savnet siden lørdag den 5. januar 2019, blev i dag fundet død i strandkanten i Lammefjorden.
En livløs mand blev i dag torsdag ca. kl. 12.00 fundet liggende i strandkanten i Lammefjorden ud for Maglehøjvej, Abildøre, 4560 Vig, af en kvinde, der straks slog alarm.
Trods livreddende førstehjælp blev den fundne mand erklæret for afgået ved døden.
Han blev identificeret som en 46-årig mand fra Nykøbing Sjælland, der har været savnet siden lørdag den 5. januar 2019, hvor han ikke dukkede op på sin arbejdsplads.
Politiet har ingen oplysninger om de nærmere omstændigheder forud for fundet af den savnede, men intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt.
De pårørende er underrettet om fundet af den savnede og hans død.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)