Sidste udkald inden anholdelse

Syd- og Sønderjyllands Politi gennemfører på ny en særlig indsats, hvor personer, der er tilsagt i Fogedretten bliver anholdt, hvis de ikke møder op.

Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordøst (Haderslev og Vejen kommuner), gennemfører i de nærmeste uger en ny indsats for at sikre, at personer, der har et udestående med Fogedretten, møder op, når de er indkaldt.

 

Ved den foregående indsats i områdecentret tilbage i november blev 29 personer med i alt 37 fogedsager anholdt, på bopælen eller på arbejdet, hvorefter turen gik til retten.

Anholdelserne skete, fordi personerne i første omgang var blevet indkaldt til et retsmøde, men ikke var mødt op. Da der er mødepligt i denne type sager, kan en konsekvens derfor være, at politiet må anholde personerne, for at sikre, at de er til stede i Fogedretten.

Derudover valgte 20 personer at møde op i Fogedretten efter politiets opfordring – og dermed undgå risiko for anholdelse – og i denne sammenhæng blev yderligere 35 fogedsager lukket.

I øjeblikket har Fogedretten i Sønderborg 105 aktuelle sager, der vedrører rettens afdeling i Haderslev.

Politiet opfordrer igen kraftigt til, at personerne selv får afklaret deres mellemværende med retten, så politiet ikke behøver at blive inddraget.

Fogedrettens afdeling i Haderslev har åbent onsdag – fredag mellem klokken 09.00 – 11.00 (dog udelukkende onsdag i denne uge).

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)