Når man mister en person, som har stået én nær, medfølger der en række praktiske opgaver. Disse opgaver kan være svære at rumme, når sorgen over tabet fylder i bevidstheden hos de pårørende. Man vil gerne have, at den sidste afsked bliver mindeværdig og smuk, og derfor kan man nemt komme til at lægge et stort pres på sig selv for at gøre det helt perfekt. Men det behøver ikke at være en stressende proces, hvis man søger hjælp hos professionelle. Så kan man som pårørende fokusere på indholdet i afskeden frem for alt det praktiske, der medfølger.
Bedemand i storbyen
Det er en rigtig god hjælp i den svære tid at sikre sig en bedemand, som kan skabe overblik og tryghed. Det lægger et mindre pres på de pårørende, når noget af ansvaret gives videre til nogen, man stoler på og har tillid til, vil gøre et godt stykke arbejde. Skal afskeden foregå i en storby som København, kan der endda være endnu flere logistiske udfordringer at tage højde for. Men du kan trygt lægge dine bekymringer i hænderne på en erfaren bedemand, som står klar til at hjælpe med alt fra planlægning af begravelsen til håndtering af sorgprocessen efter dødsfaldet.
Hvad hører med til en begravelse
Der er mange måder at give en mindeværdig afsked på, og det er helt op til de pårørende, hvordan det skal foregå. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for de pårørende, at begravelsen finder sted på den bedst tænkelige måde, hvilket kræver, at denne skræddersyes efter de pårørendes og den afdødes ønsker. Noget af det, der skal tages stilling til, er hvilke salmer og sange, der skal synges, og om der skal være nogen former for indslag under begravelsen eller bisættelsen. Det kan være, at den afdøde havde specielle ønsker hertil, eller at vedkommende for eksempel havde et yndlingsdigt, som kunne læses højt. Dernæst skal der tages stilling til mindesammenkomsten, for eksempel hvor den skal afholdes, om der skal være noget at spise, om der skal skrives en tale osv. Hvis man ønsker et gravsted, skal der også vælges en sten, hvad der skal stå på stenen, og hvordan gravstedet skal se ud. Der er rigtig meget at tage stilling til midt i en svær tid, og det kan være vanskeligt at skabe sig et overblik. Men alt dette kan den rigtige bedemand hjælpe dig med og samtidig være en god støtte i processen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)