Den mand, der i nat blev fundet svært kvæstet af skud i Tinglev, er nu identificeret. Det drejer sig om en 36-årig mand fra Tinglev. Mandens pårørende er underrettet. Manden er fortsat i livsfare.
Gerningsstedet på Stationsvej i Tinglev er i øjeblikket ved at blive undersøgt af teknikere. I nærområdet afsøges der med hunde. Desuden afhøres naboer og andre i området.
Der er i øjeblikket ingen anholdelser i sagen.
Hvis man mener at have set eller hørt noget ved to-tiden i nat, der kan forbindes med drabsforsøget, bedes man henvende sig til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)