Tidligere præsident Donald Trump er som bekendt uofficiel verdensmester i personangreb på sine politiske modstandere, som han udsætter for nedsættende øgenavne, karakterattentater og megen hån og spot. Nu har han i form af Kamala Harris fået kam til sit orangehår, idet hun har vist sig som en sand mester i perfidi og nedrakning, hvad hun flot demonstrerede i tv-debatten med Trump den 10. september. Harris vandt ingen stemmer med sin præstation, men fik afsløret sig selv som en intrigant og ondskabsfuld heks, der ikke hører hjemme i Det Hvide Hus, men i redaktionen af en sladderspalte.
Indtil nu er der næsten dødt løb mellem de to præsidentkandidater, hvad Trump kun har sig selv at takke for. De fire år med Biden-Harris har budt på en endeløs kæde af politiske fiaskoer og fejlgreb. Harris har intet, hun kan sælge til vælgerne og har derfor måttet koncentrere sin valgkamp om et uophørligt og massivt karaktermord på Donald Trump, der har slugt maddingen og forsøger at slå tilbage med samme mønt, hvad han indtil nu ikke er kommet godt fra. Trump har fuldstændigt forsømt at markedsføre sin kandidatur ved at prale af sine mange effektive reformer og love, som han satte i værk i sin præsidentperiode.
Resultatet er nu, hvor man allerede kan stemme i en række delstater, at USA er delt i to politiske dele. Groft sagt ønsker den ene halvdel ikke at stemme på Kamala Harris, men vil stemme på ligegyldigt hvem, der ikke er Donald Trump, om så det er en orangutang. Det er den vælgergruppe, der har studentereksamen. Den anden gruppe uden studenterhue er arbejdere, håndværkere, butiksfolk og andre almindelige lønmodtagere. De stemmer på Donald Trump, fordi de kan huske de gode tider for almindelige mennesker, da han var præsident. Det er noget, danske medier har fortiet og fejet ind under gulvtæppet, fordi det ville forstyrre vores selvvalgte virkelighed af Trump som en lunefuld, magtgal diktator, der tilbringer dagen i dobbeltsengen i det Hvide Hus med at se tv, spise burgere og skrive onde ting på Twitter. Nu da præsidentvalget går ind i sin afgørende fase, kan det være nyttigt for danske borgere at få kendsgerningerne på bordet:
Præsident Trump skabte økonomisk vækst og rekordhøj beskæftigelse gennem en omfattende regelforenkling, en skattereform og en ny handelsaftale med Mexico og Canada. Den tårnhøje amerikanske selskabsskat blev halveret med det resultat, at tusindvis af virksomheder trak deres oversøiske overskud hjem til USA, hvor midlerne blev investeret i udvikling og arbejdspladser. Præsidenterne Bush og Obama havde begge lovet at genforhandle handelsaftalerne med Canada og Mexico, som var særdeles ufordelagtige for USA. Det blev ved snakken, men Trump fik en ny aftale igennem til stor tilfredshed også for de canadiske og mexicanske regeringschefer. Trump reducerede indkomstskatten markant for lønmodtagerne, der i 2019 opnåede en stigning i realindkomsten på knap 8 procent. Samme år nåede sorte amerikanere, latinoer og kvinder den højeste beskæftigelsesfrekvens nogensinde. I Trumps regeringstid blev der skabt 7 millioner nye jobs, og 10 millioner amerikanere kom fra overførselsindkomster til beskæftigelse.
Præsident Trump styrkede grænseberedskabet. Han lod opføre mure og grænsehegn og satte dermed et stop for den illegale masseindvandring. USA blev under Trump selvforsynende med energi og blev nettoeksportør af fossile brændstoffer.
Terrorgeneralerne Al Baghdadis og Soleimani blev likvideret, Trumps sanktioner mod Iran isolerede præstestyrets økonomi og kvalte dermed Irans finansiering af terrormilitserne i Libanon, Gaza, Syrien og Yemen. Trump-administrationen etablerede Abraham-aftalen, der sikrede fred og samarbejde mellem Israel og de arabiske golfstater. Trump tvang de passive NATO-medlemmer til at øge deres bidrag til det fælles forsvar.
Præsident Trump lancerede en kriminalreform (First Step), der gav ufaglærte indsatte i fængslerne mulighed for en faglig uddannelse under afsoningen og dermed mulighed for fast arbejde ude i det civile samfund. En ny lov (Right to Try) gav terminale patienter mulighed for adgang til ny og eksperimentel terapi. Med projektet Warp Speed fik Trump hastet udvikling og produktion af Covid-vacciner igennem på kun seks måneder, en rekord der næppe bliver slået nogensinde.
Amerikanerne fik også loven Save Our Seas, der bevilligede mange millioner USD til oprensning af havene for plastaffald. 375 000 acres blev udlagt til naturreservater, det største naturbeskyttelsesprogram siden Teddy Roosevelts præsidentperiode. Sorte begavede og ambitiøse børn fik gennem en lov om frit skolevalg mulighed for at komme væk fra de dårlige skoler i ghettoerne og gratis ind på kvalitetsskoler efter eget valg (Opportunity Scholarships).
Trump tog initiativ til (Animal Anti Cruelty Act) loven, der kriminaliserede grusomhed mod dyr, ligesom han indførte beskyttede ammestuer i USA’s lufthavne for at skærme ammende mødre mod nedsættende eller sjofle kommentarer.
Alt dette har vi jo ikke hørt noget om i Danmark, men millioner af amerikanske vælgere er helt klar over, at deres liv var bedre for fire år siden, og de ved også hvorfor. Nu mangler vi bare at få Trump op af muddergrøften og minde vælgerne om de gode tider, da han var præsident. Hvis ikke han kan finde ud af det, er han fortabt. Ligesom USA under en præsident Harris.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)