Slangen på Korset

Slangen på Korset

Det er altid sådan, at jo mere man ved om en ting jo nemmere har man også ved at forstå endnu mere. Hvis man ved meget lidt, så er det svært at lære mere og i det hele taget få mening i noget som helst.

Hvis man f.eks. har haft rigtig historieundervisning i skolen og har fulgt med i den, så ved man hvornår der levede vikinger, så ved man lidt om, hvornår middelalderen var, hvornår de danske slotte og kirker blev bygget osv. Så ved man hvilke bygninger, der hører hjemme i hvilke perioder, hvem og hvad gadenavnene henviser til  osv.

Det betyder så også, at når man går på gaden i en by, så føler man sig hjemme i byen, fordi man kender husenes historiske placering. Når man køre gennem Danmark så ved man hvilke historiske begivenheder der knytter sig til hver enkelt egn.

Man føler sig hjemme i sit land og i sin by, fordi man kender landets og byens historie. På samme vis som man føler sig hjemme i en familie, fordi man i familien har en fælles historie.

Opdragelse og historisk viden er en af de måder man kommer til at føle hjemme i verden. Hvis man derimod går rundt i en verden som man intet ved om og hvis baggrund man ikke kender, så er det meget svært at føle sig hjemme.

Jo mindre f.eks. danske unge lærer om historie hjemme og i skolen, jo mindre medejerskab føler også de for deres hjem, deres folk eller deres land. De bliver hvad man kalder fremmedgjorte og fremmedgjorthed skaber had og aggressivitet.

Når man i opdragelsen af børn og unge udskifter højskolesangbogen med popsange og lørdagsunderholdning , så skaber man en generation af åndløse tomme skaller, som i stedet for at skue ud i verden bestandig ser i spejlet.

Omvendt så får man det også mangefold belønnet, hver gang man bruger tid og energi på at lære sin baggrund og sin historie at kende.

På samme måde forholder det sig med religion, med kristendom og med kirke. Har man ingen kristen opdragelse eller undervisning fået, så er man fremmedgjort i mødet med Bibelen og med kirken, men kommer man først i gang med at lære, så bliver man mangefold belønnet.

Når man kender Bibelen og kender kirkens historie, så ser man f.eks. efterhånden hvor mange betydningslag og hvilken rigdom en enkelt salme af Grundtvig, Kingo eller Brorson indeholder.

Og man ser hvilken endnu dybere og enestående betydningsfylde og skønhed der indeholdes i kirkens årtusindgamle og uforanderlige ritualer.Ikke mindst bliver Bibelens tekster rigere og rigere jo mere man kender dem og den tradition, de blev skabt ud af. Øvelse gør mester. 

Det er derfor det boglige, det kulturelle og det musiske altid har været en kernesag, hvor kristendommen har blomstret.

Derfor skabte kristendommen for første og eneste gang i verdenshistorien en kultur hvor selv de laveste klasser havde boglig og musisk dannelse.

Og derfor forsvinder den boglige og musiske dannelse i disse år fra Europa for øjnene af os med samme hastighed som kristendommen gør det. For første gang i århundreder er vestens lavere socialklasser i dag funktionelle analfabeter med mindre og mindre ordforråd og også de højere klasser bliver med stormskridt kulturelle og historiske analfabeter.

Vil man billedliggøre det som sker i det post-kristne vesten, kan man stille en hellig højmesse og dens salmer, skabt gennem tusind års forfinelse over for et selvspejlende narcissistisk x-faktorshow. Aldrig i verdenshistorien er der sket en så brat kulturel og boglig forarmelse, som den vi oplever i disse år.

Således bliver afkristningen selvforstærkende og kun mirakler kan nu redde Europa og europæisk kultur. Mirakler af samme art som dem der gjorde Europa Kristent eller som dem der på det gamle Testamentes tid frelste Israel fra den visse undergang. Som Jesus selv formulerer det:

Til den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

Det gælder nationalt og kulturelt og det gælder for  forståelsen af den hellige gudstjeneste og Den hellige Bibel.

Lad os nu f.eks. se på blot en enkelt linje i evangelieteksten til i dag. Jesus siger:

“Når I får ophøjet menneskesønnen, da skal i forstå at jeg er den jeg er.”

For et menneske som ikke kender Bibelen, er sætningen næsten uden mening, men kender man Bibelen, så åbnes der en uendelighed af visdom og så véd man, at denne ene sætning indeholder sandheden om Gud, sandheden om verden og sandheden om hvert enkelt menneskeliv.

Denne eneste linje indeholder – for enhver der har øjne at se med – meningen med universet og menigheden med menneskelivet.

Ordene “når i får ophøjet menneskesønnen”, henviser for det første til Fjerde Mosebog kap. 21 i det gamle testamente. Dér er der en beretning om, at Guds folk under vandringen i ørkenen var ved at blive udryddet af slanger, men så lavede Moses en kobberslange og satte den på pæl og enhver som så op på kobberslangen på pælen reddede livet.

Jesus henviser flere gange til sig selv som den kobberslange, der skal ophøjes på en pæl(et kors) og derved frelse enhver der holder sig til ham.

I Johannesevangeliet kapitel 3 siger Jesus:

“Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.”

Men – kan man indvende – slangen er jo det mest brugte billede på djævel og synd!  Det gør imidlertid kun betydningen endnu dybere thi det fortæller jo om hvilken byrde af synd og lidelse Jesus bærer på korset.

Det er al den lidelse slangen i paradiset forårsagede for alle følgende slægter, som på korset rammer Jesus. Derfor er han endda i djævelens slangeskikkelse.

Intet er for lavt til at han vil lide det for at frelse os.

”Han gør sig selv til synd for os”, som Paulus formulerer det.

Sådan kunne jeg fortsætte længe med de gådefylde betydningslag, som findes i Jesu tale om menneskesønnens ophøjelse i en slanges billede.

Men det bliver endnu dybere. Den fulde ordlyd er jo:

”Når I får ophøjet menneskesønnen, da skal i forstå at “jeg er den jeg er.”

Ordene “jeg er den jeg er” er de helligste ord i Bibelen. Ja, det er de helligste ord i universet, thi det er Den treenige Guds navn. Det er de ord Gud sagde til Moses, da han i Anden Mosebog kapitel 3 åbenbarede sig i den brændende tornebusk:

Teksten lyder:

“Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« v14  Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«

“Jeg er den jeg er” er altså den almægtige Guds navn. Navnet på himmelens og jordens skaber. Han er den som har væren i sig selv. Han er den første årsag. Her siger Jesus helt ligeud, at han, tømrerens søn fra Nazareth ,er den almægtige Gud og at det skal stå klart for mange, når han ophøjes på korset.

Når vi ser slangen på korset, så ser vi den almægtige evige Gud, himlens og jorden skaber. Han som var før tidernes begyndelse og i hvis almægtig hånd universet også vil være ved tidernes ende.

På korset ser vi meningen med universet og meningen med hvert enkelt menneskeliv.

Og hvad er den inderste mening så, hvad er kernen i Guds væsen? Ja, i alle andre livsanskuelser end kristendom ender man altid i ordet ”Magt.” Magten til at være til. Det er kernen i universets udvikling og det er, lærer vore børn i skolen, den inderste kerne i naturens udvikling. Magten til at overleve. Viljen til magt.

Men korset er ikke magt. På korset gør Gud sig selv afmægtig, ja han gør sig selv gudsforladt. Og han gør det af ren selvhengivende kærlighed til mennesket.

Derved viser han at over magten står en endnu dybere sandhed: kærlighedsofferet. Det er hvad vi ser, når vi ser på korset og derfor frelses vi ved at se hen til korset, ligesom jøderne i ørkenen, som blev frelst af at se hen til kobberslangen på korset.

På korset ser vi det evige frelsende ord. Jesus siger:

“Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.”

Frelsen består altså i sandhed og i frihed. Sandheden fører til frihed.

I Jesus på korset møder vi sandheden, fordi han på korset indeholder den inderste sandheden om universet og om hvert enkelt menneske.

Kærlighedsofferets sandhed. Denne sandhed gør os frie fordi vi, når vi ser på slangen på korset, ikke længere er trælle under denne verdens synd og død og kolde nødvendighed af stål.

Ja, når vi erkender korset som den inderste sandhed i universet, så er vi Guds frie børn.

Frigjort fra dødens og mørkets magt. Frie til at leve som Guds børn og Guds arvinger. Frie til at gøre vores pligt.

AMEN

Kirkebøn

Lov og Tak og evig Ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd,’ Du som var er og bliver én sand treenig  Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Vi beder dig

Giv os nåde til at bede således, at vi vender os mod dig med såvel hjerte som læber og fortjener at blive hørt.   

Du er allestedsnærværende, fra dig kan ingen hemmelighed skjules. Må vor viden om dette lære os at samle vore tanker om Dig med ærbødighed og hengivenhed, således at vi ikke beder forgæves.

Først og fremmest beder vi for din hellige kirke på jorden.

Beskærm den gennem storm og trængsler og bevar den fra falsk tryghed og verdens tillokkelser indtil fuldendelsen i evigheden.

Rens din kirke for kætteri og vantro. Giv os rettro biskopper og præster.

Flyt ikke lysestagen fra den gamle kristenhed, men ophold dit ord og dine sakramenter uforfalskede iblandt os. Lad alle kristne vokse i nåde og kundskab om din vilje.

Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland. Giv  vor verdslige øvrighed et gudfrygtigt kristent hjerte, så den  regerer i korsets lys, modstår magtens djævelske fristelse, og forsvarer frihed og retfærdighed.

Velsign og bevar vor dronning Margrethe II, prins Henrik, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary og Hele det kongelige hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed.

Men over alle andre velsignelser for os selv og vore medskabninger, O Gud, trygler vi dig om at styrke vor sans for din nåde ved din forløsning af verden, for værdien af den hellige tro i hvilken vi er blevet opdraget, således at vi ikke, ved vor egen forsømmelse bortkaster den frelse, Du har skænket os, eller er kristne blot af navn.

Hør os, almægtige Gud, for hans skyld, som har forløst os og lært os at bede:

Fader vor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.