Snart mister Danmark sin EU-vetoret

Magtfulde føderalistiske kræfter i EU presser hele tiden på for at ændre EU’s grundlæggende traktater med henblik på at opbygge en overstatslig union med yderligere føderalisme, afskaffelse af vetoretten, politisk integration og suverænitetsafgivelse.

På visse nøgleområder i EU gælder reglen om enstemmighed, hvilket betyder, at hvert enkelt medlemsland skal være enig i en politik, for at den kan vedtages og gennemføres i praksis, hvilket effektivt giver hvert enkelt medlemsland et stærkt absolut veto.

EU skal træffe afgørelser med enstemmighed bl.a. inden for følgende områder:

• den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (bortset fra visse klart definerede tilfælde)
• borgerrettigheder (indrømmelse af nye rettigheder til EU-borgere)
• medlemskab af EU
• harmonisering af de nationale lovgivninger om indirekte beskatning, social sikring og social beskyttelse
• EU’s finanser (egne indtægter og den flerårige finansielle ramme)
• visse bestemmelser inden for retlige og indre anliggender såsom den europæiske anklagemyndighed, familieret, politisamarbejde mv.

Uden princippet om enstemmighed på nævnte områder kunne det i sin tid have været svært for EU at optage de små europæiske lande som f.eks. Danmark. De små lande skulle derfor forsikres om, at deres stemme i EU havde præcis samme vægt som de store EU-landes. Det siger sig selv, at princippet om enstemmighed giver de små EU-lande en stor fordel, idet de er sikre på, at deres stemme bliver hørt, og at de ikke bare bliver tromlet ned af de store drenge i klassen.

EU-toppen har imidlertid det problem, at reglen om enstemmighed ofte kommer på tværs af dens grandiose planer for unionen. Da reglen således udgør en massiv begrænsning af EU-toppens magt, ønsker EU-politikerne reglen afskaffet. EU’s udenrigschef, Josep Borrelle har udtalt, at ”ærligt talt kan jeg ikke forestille mig, hvordan EU kan fungere med 37 medlemmer med enstemmighedsreglen. Jeg ved, hvor svært det er med 27, men jeg kan ikke forestille mig det med 37 med enstemmighedsreglen”.

I Danmark har debatten om EU’s vetoret i adskillige år været tabubelagt, men de seneste måneder har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i en række interviews argumenteret for, at da EU skal udvides markant (Nordmakedonien, Albanien og Montenegro banker nemlig allerede på døren), er det nødvendigt at gøre klar til en virkelighed med flere end 27 medlemmer og gå fra konsensus til flertalsbeslutninger i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Medlemslandenes vetoret bør med andre ord afskaffes, og alle spørgsmål, der i dag afgøres ved enstemmighed, bør afgøres med kvalificeret flertal.

Det markante kursskifte i forhold til en udvidelse af EU er led i SVM-regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Skulle det ende med, at beslutningerne i EU træffes ved flertalsbeslutninger, og ikke som nu i enstemmighed, så vil der kunne træffes beslutninger hen over hovedet på Danmark. Et flertal af EU-lande kunne f.eks. godt beslutte en ny militærmission under EU-flag mod mindretallets vilje – og dermed mod Danmark vilje.

”Vi har set på mange områder i EU, at vi er tiltrådt noget, og lige pludselig har vi ikke stået selv og været herre over de beslutninger, som træffes i Danmark. Og det er jo en reel bekymring. Jeg synes, der er gentagne eksempler på, at det er sket”, sagde den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen i en tv-debat i dec. 2020.

Som landet ligger nu, er EU allerede godt på vej væk fra reglen om enstemmighed. Der er allerede nedsat en arbejdsgruppe af medlemmer, der ønsker vetoretten afskaffet – Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Holland, Slovenien og Spanien. Det kan ikke undre, at de største EU-lande – Tyskland, Frankrig og Italien – er de mest entusiastiske tilhængere af flertalsafgørelser, da det er disse tre lande, der står til at vinde mest magt i EU som følge af vetorettens afskaffelse.

André Rossmann