Socialdemokratiet truer eksperter til tavshed

Topfolk i Socialdemokratiet har i flere tilfælde advaret uvildige eksperter og organisationer, der er kommer med udtalelser, der går imod Socialdemokratiets politik. Det skriver Berlingske.

Partiets tidligere pressechef, Mads Brandstrup, har bl.a. advaret Nordafrika-kender, Rikke Haugbølle, om, at ”Christiansborg er en krigszone”, og at hun skal vide det, inden hun kommer med udtalelser, der går imod Socialdemokratiets politik.

Også professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, har oplevet, at Socialdemokratiet har forsøgt at presse ham til en anden faglig vurdering.

Eksperter kalder Socialdemokratiets forsøg på at diktere, hvad uvildige eksperter skal sige i medierne, ”langt over stregen” og ”problematisk”.

24NYT: Forskningsfriheden i Danmark er under pres og mange forskere anlægger derfor “en dynamisk fortolkning” af objektive fakta.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har i en rapport dokumenteret, at 7 pct. af forskerne på Aarhus Universitet har oplevet pres for at ændre i forskningsresultater.

Presset kommer enten fra ledelsen eller kolleger på universitetet, eller udefra, når forskerne løser opgaver for ministerier, kommuner, virksomheder eller interesseorganisationer.

Det er kun de færreste forskere, der tør stå frem og fortælle om, at de er blevet presset til at anlægge en anden faglig vurdering.

Det er det danske system med løse ansættelser og fokus på evnen til at skaffe bevillinger fra eksterne aktører, der er skurken. Systemet fremmer ukontroversiel forskning og rummer incitamenter til at farve forskningsresultaterne i en ”politisk korrekt” retning.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)