3F Superliga, NordicBet Liga, Herreligaen og Metal Ligaen går sammen om at dedikere rekordmange 47 kampe til ære for danske veteraner. Kampene afvikles med afsæt i Flagdagen d. 5. september og tre uger frem.
Der venter en spektakulær måned i danske soldaterveteraners tegn, når toppen af dansk professionel idræt over tre uger hylder og anerkender de mennesker, der har været udsendt for Danmark i hårde konfliktområder.
Det sker, når DIF Soldaterprojekt fra Danmarks Idrætsforbund igen i år afvikler Veteran Match i et tæt samarbejde med professionelle klubber, divisionsforeninger, kommuner og veteranaktører.
Veteran Match startede som et pilotprojekt i København i 2020 og er siden vokset til et landsdækkende initiativ, hvor elitesporten på tværs af idrætsgrene og landsdele giver en særlig anerkendelse til alle de veteraner, der har sat livet på spil for Danmark. Herunder dem, der i dag har en udfordrende hverdag med fysiske og psykiske skader og dem, der faldt i tjeneste.
Rekordmange hyldestkampe
Veteran Match 2023 er det største nogensinde med hele 47 såkaldte hyldestkampe i toppen af dansk fodbold, håndbold og ishockey. Med deltagelse af samtlige fodboldklubber i 3F Superliga og NordicBet Liga, 12 klubber fra Herreligaen i håndbold samt to fra 1. division og alle ni Metal Liga-hold fra den bedste ishockeyrække.
Alle disse klubber inviterer veteraner og pårørende gratis til kamp, hvor der både før og under vil være en helt særlig hyldest og anerkendelse til ære for kampdagens hovedpersoner. Med flag, klapsalver, dommere i camouflagetrøjer og mange steder specialdesignede spillerdragter, der efterfølgende bliver bortauktioneret for at generere økonomi til DIF Soldaterprojekts arbejde med at drive idrætstilbud målrettet skadede veteraner.
Alt sammen i tæt samarbejde med klubbernes kommuner, der støtter op om at muliggøre de lokale Veteran Match over hele landet.
”Det er ganske enkelt fantastisk, at vi i år kan præsentere hele 47 hyldestkampe for veteraner fordelt over hele landet. Ligaernes divisionsforeninger, klubberne og kommunerne tager et kæmpe ansvar for at skabe rammerne for disse kampe, hvilket vi er både glade, stolte og ydmyge over for. Vi glæder os til at give alle landets veteraner den anerkendelse, de i så høj grad fortjener,” siger Frans Hammer, næstformand i Danmarks Idrætsforbund.
Kickoff for Veteran Match-kampagnens hyldestkampe tager officielt afsæt i Flagdagen 5. september, men tyvstarter med en pokalkamp i Skive 24. august og 3F Superliga-kampen mellem F.C. København og Viborg 3. september.
Se hele oversigten over Veteran Match hyldestkampe her:
3F Superliga
03. september kl. 18.00: FC København – Viborg
15. september kl. 19.00: Viborg FF – FC Midtjylland
17. september kl. 14.00: Vejle Boldklub – Randers FC
17. september kl. 16.00: Hvidovre IF – Lyngby Boldklub
17. september kl. 18.00: AGF – Brøndby IF
18. september kl. 19.00: OB – Silkeborg IF
22. september kl. 19.00: Lyngby Boldklub – Vejle Boldklub
24. september kl. 14.00: Silkeborg IF – Viborg FF
24. september kl. 14.00: Brøndby IF – FC København
24. september kl. 16.00: Randers FC – AGF
24. september kl. 18.00: FC Midtjylland – OB
25. september kl. 19.00: FC Nordsjælland – Hvidovre IF
NordicBet Liga
14. september kl. 19:00: HB Køge – Kolding IF
15. september kl. 19:00: Sønderjyske – AaB
15. september kl. 19:00: Hillerød Fodbold – B.93
15. september kl. 19:00: Hobro IK – AC Horsens
17. september kl. 14:00: FC Fredericia – FC Helsingør
17. september kl. 15:00: Vendsyssel FF – Næstved Boldklub
22. september kl. 19:00 B.93 – Hobro IK
22. september kl. 19:00: AaB – HB Køge
22. september kl. 19:00: Kolding IF – FC Fredericia
23. september kl. 13:30: AC Horsens – Vendsyssel FF
24. september kl: 13:00: Næstved Boldklub – Hillerød Fodbold
24. september kl. 14:00: FC Helsingør – Sønderjyske
Metal Ligaen
08. september kl. 19:30: Herning Blue Fox – Odense Bulldogs
08. september kl. 19:30: Rungsted Seier Capital – SønderjyskE Ishockey
10. september kl. 15:00: Herlev – Herning Blue Fox
11. september kl. 19:00: Odense Bulldogs – Rungsted Seier Capital
12. september kl: 19:00: Rødovre Mighty Bulls – Aalborg Pirates
15. september kl. 19:30: Esbjerg Energy – Rødovre Mighty Bulls
19. september kl. 19:00: Aalborg Pirates – Rungsted Seier Capital
19. september kl. 19:30: Frederikshavn White Hawks – Herning Blue Fox
22. september kl. 19:30: SønderjyskE – Ishockey Aalborg Pirates
Herreligaen
24. august kl. 19:30: Skive fH – GOG (pokalkamp)
06. september kl. 18:00: Sønderjyske – GOG
06. september kl. 18:30: Ribe-Esbjerg HH – KIF Kolding
06. september kl. 18:30: Skjern Håndbold – Skanderborg Århus Håndbold
06. september kl. 19:00: TTH Holstebro – TMS Ringsted
06. september kl. 19:30: Lemvig-Thyborøn Håndbold – Fredericia Håndboldklub
06. september kl. 18:30: Bjerringbro-Silkeborg – Nordsjælland Håndbold
09. september kl. 14:00: HC Midtjylland – Grindsted IF (1. division)
09. september kl. 16:00: KIF Kolding – Sønderjyske
10. september kl. 16:00: Nordsjælland Håndbold – Lemvig-Thyborøn Håndbold
16. september kl. 13:30: TMS Ringsted – KIF Kolding
17. september kl. 14:00: Mors-Thy Håndbold – Fredericia HK
22. september kl. 19:00 Frederica Håndboldklub – Ribe-Esbjerg HH
* Derudover afvikler også GOG en hyldestkamp. Dato og modstander er dog endnu ikke på plads.
Kort om Veteran Match
Veteran Match er et af DIF Soldaterprojekts store initiativer, der i samarbejde med professionelle sportsklubber og kommuner går sammen om at støtte og anerkende veteraner, herunder i særlig grad de skadede i tjeneste. Det sker dels ved at hylde og anerkende veteranerne i forbindelse med kampe i 3F Superliga, NordicBet Liga, Metal Ligaen og Herreligaen og dels med en særlig beskæftigelsesindsats kaldet jobmatch, der skal hjælpe jobsøgende veteraner i at bygge bro fra en militær til civil tilværelse.
Begge initiativer kan man læse meget mere om på www.veteranmatch.dk
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)