Statsadvokaten i København anker dom i sag mod 26-årig mand, der blev dømt for offentligt udtrykkeligt at have billiget Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023.
Den 22. februar 2024 blev en 26-årig mand ved Københavns Byret fundet skyldig i offentligt udtrykkeligt at have billiget Hamas’ terrorangreb i Israel via udtalelser, han offentliggjorde i en video på sin snapchat-profil, hvor han havde mere end 80.000 følgere. Han blev idømt 4 måneders fængsel, der blev gjort betinget bl.a. med vilkår om samfundstjeneste.
Statsadvokaten i København har i dag anket dommen til Østre Landsret med påstand om skærpelse af straffen, idet anklagemyndigheden finder, at der i sådanne sager bør udmåles en ubetinget fængselsstraf.
”Det er den første dom, der er faldet om offentlig udtrykkelig billigelse af Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023. Da der er flere sager på vej, vil vi gerne have landsrettens vurdering af, hvilket strafniveau der er passende i disse alvorlige sager,” siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |