Støjberg på heksebålet

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

Det var partiet Venstre, der fik skrabet nok stemmer sammen i Folketinget til en rigsretssag med det formål at få Inger Støjberg ’renset’.  Men det var vist ’udrenset,’ formanden i virkeligheden mente.  Og nu sidder vi med en astronomisk dyr rigsretssag med hele 26 dommere i en tutti-frutti rødgrød, hvor jura, politik, etik og mediehysteri er blandet sammen i én pærevælling. Hele denne sag kunne være afgjort med en påtale, en såkaldt ’næse’ til Støjberg garneret med en udsmidning af Venstre, hvis man ville være ekstra hævngerrig.

I stedet går Støjbergs mange fjender både i Venstre og også i den røde del af Folketinget nu efter den perfekte politiske likvidering af hende, således at hun på ryggen af en fængselsstraf kommer helt ud af folkestyrets rampelys. I forhold til den danske ægteskabslovgivning har Støjberg administreret lige efter bogen. Man skal være fyldt 18 år for indgå ægteskab i Danmark. Samtidig er ægteskabet ikke gyldigt, hvis det er indgået i strid med danske retsprincipper.

Det er således ulovligt at bringe sin mindreårige brud med til Danmark, ligesom ægteskabet ikke er lovligt, hvis det er indgået som en aftale mellem to familier og ikke en frivillig aftale mellem to mennesker. I den islamiske kultur tilskynder man til ægteskaber med purunge piger, fordi profeten Muhammed, der anses for det perfekte menneske, havde sex med sin hustru, den kun niårige Aisha middelbart efter hendes første menstruation. Det er enhver muslims pligt at efterligne profeten i alle livets forhold så vidt, det er muligt. Og det gør de så. I islam betyder individet intet. Familien, stammen, klanen betyder alt. 

Det er derfor reglen og ikke undtagelsen, at ægteskaber arrangeres af familiens overhoved og ikke af det vordende ægtepar. De unge kan blive konsulteret, men kan intet bestemme. Det er kun rimeligt, at Støjberg som den ansvarlige minister ønskede at sikre sig, at migranternes ægteskaber var indgået i overensstemmelse med dansk lovgivning. Derfor blev ægtefolk adskilt, hvis hustruen var mindreårig, og hvis der var begrundet mistanke om tvangsægteskab. Det samme sker i Sverige, hvor proceduren begynder med en adskillelse efterfulgt af en individuel vurdering i overensstemmelse med de internationale konventioner, der kan resultere i enten en sammenføring eller ægteskabets ophævelse.

Denne individuelle bedømmelse fandt ikke sted i Støjbergs regi, men den var der nu reelt alligevel, da den danske lovgivning rummer utallige klagemuligheder, som kan tages i anvendelse af den hær af  sagsbehandlere og rådgivere, der står til migranternes disposition. Migranternes retsstilling var således ikke  meget anderledes end den svenske model, der ikke har mødt modstand fra det ellers indvandringsbegejstrede Sverige. Bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskommission, regulerer ikke, om den individuelle bedømmelse af ægteskabets lovlighed skal finde sted før eller efter en adskillelse af mand og hustru. Inger Støjberg anklages efter Ministeransvarslovens § 5 og Menneskeretskonventionens artikel 8, der er vagt formuleret og kun forlanger, at alle har ret til respekt for privatliv, familielivet og hjemmet.

Vi kan forvente en uskøn og kaotisk proces, hvor de politisk udvalgte dommere stort set vil følge partiernes linjer. Et folketingsflertal stemte for rigsretssagen og det røde flertal af de 13 lægdommere vil stemme for at sætte Inger Støjberg på heksebålet. Heldigvis har Støjberg et særdeles kompetent hold af forsvarsadvokater, der vil pille denne spinkle og i grunden politiske sag fra hinanden. Hvis Støjberg alligevel bliver dømt efter anklageskriftet, vil det være en skændsel for folkestyret og retsstaten og også et nederlag for almen anstændighed og moral i det danske samfund.