STUDIESTART: Unge ser professionsuddannelser som springbræt til en lang videregående uddannelse

28 % af de unge, der er optaget på en uddannelse på en professionshøjskole, der uddanner bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, forventer at gennemføre mindst en kandidatuddannelse. På erhvervsakademierne, der uddanner bl.a. laboranter og el- og vvs-installatører, er det 25 % af de nye studerende, der ser deres professionsuddannelse som et springbræt videre til en lang videregående uddannelse.

Andelen er endnu højere blandt studerende med høje gymnasiekarakterer og forældre med lange videregående uddannelser.

Hvad kan gøre professionerne mere attraktive?

Det er en overraskende stor andel af studiestarterne, der ser professionsuddannelserne som et springbræt til en lang videregående uddannelse, siger områdechef Camilla Thorgaard.

På den ene side er det positivt, at de unge ønsker at videreuddanne sig og kender til mulighederne i vores fleksible uddannelsessystem. Men det er også væsentligt at være opmærksom på, at de kan komme til at mangle på deres felt, siger Camilla Thorgaard:

”Nogle professionsområder kan komme til at mangle færdiguddannede – og mangle meget dygtige færdiguddannede – når så store andele allerede ved studiestart har en forventning om at fortsætte med at uddanne sig. Det vil være vigtigt at vide mere om, hvad der kan gøre det attraktivt at blive i professionen. Med faldende ungdomsårgange i de kommende år, kan det få betydning for, om vi har nok professionsuddannede på fx børne- og ældreområdet.”

Datagrundlag

Analyserne i notatet baserer sig på to datakilder: Spørgeskemadata fra EVA’s forløbsundersøgelse på de videregående uddannelser og registerdata fra Danmarks Statistik. Vi ser på den del af en ungdomsårgang, der er blevet optaget på en videregående uddannelse.