Sundhed

Landets medier beretter på daglig basis om skandaløse forhold i det danske sundhedsvæsen. Et udpluk af avisklip indsamlet i 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021 tegner et rystende billede af det skrabede danske sundhedsvæsen, som mange danskere tror er et af verdens bedste.

Region Hovedstaden svigter kræftramtekvinder

Flere hundrede kvinder i Region Hovedstaden, der er ramt af brystkræft, må vente for længe på den operation, som skal hjælpe dem til at blive helbredt for den frygtede sygdom, fordi behandlingen trækker i langdrag og overskrider tidsfristerne i de såkaldte kræftpakker, som fagfolk har fastsat for at give kvinderne optimale chancer for at overleve.

I de første tre måneder af 2021 blev mellem 74 og 80 pct. af behandlingsforløbene gennemført inden for tidsfristen på sammenlagt cirka én måned. Dette tal styrtdykkede i april til 30 pct. og senere 41 og 29 pct. i juni og juli. Og i august er andelen faldet til blot 18 pct. af kvinderne, der har modtaget kirurgisk behandling rettidigt i forhold til kræftpakken. De fleste kræftramte frygter, at de ikke behandles hurtigt nok, og at sygdommen udvikler sig, mens de venter. Det skaber en enorm usikkerhed og utryghed”. (Berlingske, 23.09.2021)

Bag kulisserne i det danske sundhedsvæsen

Over det seneste år har min mand og jeg haft den begrænsede fornøjelse at få ’turpas’ til Hillerød børneakutmodtagelse. Man må undre sig over, hvor omsorgen og trøsten er forsvundet hen”, skriver Mia Amalie Holstein i Berlingske.

”Langsomt gik det op for os, hvor inkompetent og ustruktureret et ’sundhedsvæsen i verdensklasse’ kan være. Forvirrede læger, der ikke vidste, hvorfor de havde indkaldt os, bestilling af forkerte test, udlevering af fejlglas til rigtige test og konstante afbrydelser af konsultationer.

Lægerne er ikke klædt på til den digitale fremtid

Digitaliseringen på danske virksomheder er på alles læber og alle taler den op. En af de løsninger, der oftest fremhæves, er, at sundhedsvæsenet skal digitaliseres, men lægerne er ikke klædt ordentligt på til de digitale udfordringer.

Telemedicin, kunstig intelligens, personlig medicin og brug af big data skal være hverdagen. Håbet er at kunne frigøre hænder, spare tid og sikre langt bedre behandlinger for den enkelte. Men lægerne har ikke lært, hvordan de skal bruge big data og kunstig intelligens. De er ikke trænet i, hvordan man giver svære beskeder over telefonen, eller hvordan man diagnosticerer hudsygdomme og vurderer sårstatus over Facetime. De ved ikke, hvordan de kan vurdere brugbarheden af de forskellige apps, wearables og dataprogrammer.

Vi har talt om digitaliseringen af sundhedsvæsnet de seneste 15 år, og skåltalerne med fremtidens håb i fugtige øjenkroge har været mange. Men de mange ambitioner har endnu ikke udmøntet sig i ændringer på lægeuddannelsen, der trods flere revideringer de senere år ikke har haft fokus på digitalisering (Berlingske, 29.09.2020).

Uligheden gennemsyrer det danske sundhedsvæsen

Uligheden gennemsyrer det danske sundhedsvæsen fra vugge til grav ifølge en ny, stor rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Danmark ligger i bunden, når det gælder social ulighed på sundhedsområdet. Vi halter bagefter i Nordeuropa, og sundhed og levealderen hos os er tæt forbundet med længden af uddannelse og indkomst. Et spædbørns chancer er for et sundt og godt liv, helt afhængig af hvor de fødes, og hvad deres forældres baggrund er. De veluddannede får det stadigt bedre og lever længere. De lavtuddannede med lav løn bliver sygere, dør tidligere og får også dårligere hjælp undervejs i sundhedsvæsenet. Deres børn fortsætter ad samme spor. (Jyllands-Posten, 02.09.2020)

Massivt medicinspild i et presset sundhedsvæsen

Medicinspild koster hvert år samfundet milliarder af kroner, samtidig med at det udsætter patienter for risici og belaster vandmiljøet, skriver Ældre Sagen, DANVA, Pharmadanmark og Lægeforeningen i Berlingske.

Danmark har et stort problem med medicin, der ordineres for meget af, tages forkert, smides ud eller havner i toilettet. Flere hundrede tons medicin bliver hvert år kasseret på sygehuse, lægeklinikker og apoteker, bl.a. fordi datoen for lægemidlets holdbarhed er overskredet.

Alene inden for kemobehandling hvert år bliver kasseret medicin for 28 mio. kr. Penge, der kunne være gået til bedre kræftbehandling.

Hvert år spilder samfundet 15 mio. kr. på vederlagsfri medicin til patienter, der ikke er indlagt, ofte fordi en medicinsk behandling når at ændre sig, inden patienterne har brugt deres medicin op. De udleverede mængder medicin er for store, og spildet kunne reduceres ved kortere intervaller mellem patienternes afhentning af medicin.

Derudover udledes 96 pct. af alle medicinrester fra toiletter i private boliger til renseanlæg, der ikke er indrettet til det.

Vi mangler imidlertid tal på, hvor stor den samlede konsekvens af medicinspild er i Danmark. Der er et massivt mørketal på området, idet man mangler et samlet overblik over, hvad medicinspild koster, og hvad vi i stedet kunne få for pengene. (Berlingske, 17.07.2020)

Behandlingsgarantien gavner ikke patienterne

Det overordnede mål for sundhedsvæsenet er at iværksætte relevant behandling hurtigst muligt. Men det bør gøres ud fra en lægelig prioritering af, hvor der er mest gavn for patienterne, og ikke efter hvem der har mest ret på papiret. Det skriver Ida Donkin, bestyrelsesmedlem ved Lægevidenskabeligt Selskab, i Berlingske. Behandlingsgarantien giver patienter ret til behandling inden for 30 dage. Ellers tilbydes behandling på et privathospital. Men det, der på papiret var en entydig succeshistorie med ret til hurtig behandling for alle, er i praksis blevet til god behandling af nogle – og dårlig behandling af andre.

Under garantien skal alle til inden for samme tidsfrist. Når ressourcerne ikke er uendelige, betyder det i praksis, at patienter med milde skavanker alt for ofte prioriteres foran patienter med svære, betydende lidelser. Ikke fordi de har mere brug for det. Men fordi de har ret til det.

Behandlingsgarantien leder ofte til overbehandling. Intuitivt vil man tro, at når behandling er godt, er mere behandling bedre. Men det dårlige knæ har sjældent gavn af hurtig behandling. Det vil i langt de fleste tilfælde have bedre af ventetid, træning eller vægttab.

Sidst men ikke mindst medfører garantien en stor grad af forskelsbehandling. Hofte- og knæpatienter har eksempelvis gode private behandlingsmuligheder, der kan aktiveres, hvis de 30 dages frist i det offentlige ikke kan overholdes. De muligheder har patienter med psykiske eller medicinske sygdomme sjældent. Og da regningen fra privathospitalerne sendes til det offentlige, betyder det en forringet behandling af de patienter, der ikke kan søge private alternativer. I sin nuværende form sætter den politisk bestemte behandlingsgaranti ikke patienten først, som den udtrådte politiske floskel ellers lyder. (Berlingske, 25.04.2020)

Patienter fratages deres behandlingsgaranti

Berlingske har bragt et læserbrev fra overlæge Jens Stürup, som dokumenterer, at det offentlige fratager danske patienter deres behandlingsgaranti:

”Alle patienter i Danmark er omfattet af behandlingsgaranti og har ret til hurtig behandling enten på et offentligt hospital – eller et privathospital, hvis ventetiden er for lang på et offentligt sygehus.

Vi har i Danmark opdelt behandlinger efter, hvor specialiserede de er i: basisfunktion, regionsfunktion eller højt specialiseret funktion. Det betyder, at hvis man har en højt specialiseret diagnose, kan man kun behandles på de få sygehuse der har tilladelse til at udføre denne behandling. Årsagen til denne opdeling af behandling er, at man ønsker størst mulig ekspertise og erfaringsgrundlag, når man skal behandle relativt sjældne sygdomme. Det ville i og for sig være en sund tankegang, hvis man altså samtidig sørgede for tilstrækkelig kapacitet til at behandle disse mindre hyppige sygdomme på de afdelinger, der havde tilladelsen til at udføre behandlingen. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Jeg er selv på Rigshospitalet, hvor jeg behandler hoftedysplasi ofte hos unge erhvervstruede patienter, og her har vi halvandet års ventetid på operation for denne lidelse. Det betyder lange sygemeldinger og lidelser for patienterne samt risiko for tidlig slidgigtudvikling medførende indsættelse af kunstigt hofteled i ung alder.

Nu er det sådan, at der faktisk er to privathospitaler i Danmark, hvor man foretager indgrebet på forsikringspatienter og på patienter, som selv betaler for kirurgien. Behandlingen på disse to privathospitaler foretages af de samme kirurger, som står på de offentlige sygehuse og udfører kirurgien, så kvaliteten er i orden. Det offentlige sygehusvæsen vil imidlertid ikke, af politiske årsager, indgå de nødvendige samarbejdsaftaler, så patienterne kan henvises til privathospital med henblik på rettidig behandling.

De offentlige ledere fratager dermed patienterne deres behandlingsret, påfører patienter store lidelser og koster samfundet mange penge i tabt arbejdsfortjeneste. Hvornår får de retsløse patienter med højt specialiserede diagnoser deres behandlingsgaranti indfriet?

Jens Stürup, overlæge, ortopædkirurgisk afdeling, Rigshospitalet” (Berlingske, 11.03.2020)

2019

Ventetiden på operationer stiger igen

Det er i mange år gået hurtigere med at få patienter ind på operationsstuen, men nu er ventetiden begyndt at stige. Det fremgår af ny statusrapport ”Nationale Mål for Sundhedsvæsenet 2019” fra Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og Kommunernes Landsforening. Dagene, en patient skal vente på en sygehusoperation, var i 2007 på 60 dage, og i 2017 var ventetiden faldet til 42 dage. Men i 2018 måtte patienterne vente 43 dage, og dermed er ventetiden steget for første gang i flere år. I fjerde kvartal af 2018 steg ventetiden fra 40 til 45 dage. (Berlingske, 25.10.2019)

Regionerne svigter kræftramte kvinder

To kvinder har fået henvisninger fra egen læge til et kræftpakkeforløb på Ringsted Sygehus i Region Sjælland, men blev alligevel afvist. I et samråd er det kommet frem, at Region Sjælland i perioden 2013 til 2017 foretog mangelfulde kræftundersøgelser på 735 kvinder. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har oplyst, at der er 27 igangværende sager om klager vedrørende brystkræftbehandling på Ringsted Sygehus. På samrådet fremgik det i øvrigt, at både sundhedsministeren og DF’s sundhedsordfører Liselott Blixt indtil nu har været i den tro, at patienter med en henvisning får kræftbehandling. (Jyllands-Posten, 21.10.2019)

Akut syge spejder forgæves efter vagtlægen

Otte borgmestre i Nordsjælland retter en hård kritik mod Region Hovedstadens 1813-akutordning, som, mener de, er alt for tilbageholdende med at sende vagtlæger ud på sygebesøg om aften og natten til akut syge borgere, der ikke selv er i stand til at komme ind på hospitalet. Det er alt for svært at få vagtlæger i hovedstadsområdet til at rykke ud på sygebesøg til især akut syge børn og ældre, der i stedet igen og igen bliver sendt med ambulancer ind til behandling på regionens hospitaler. Det er til stor gene for patienterne, og det er en dårlig udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Færre vagtlæger hjem til borgerne betyder flere indlæggelser, og det er uhensigtsmæssigt for borgeren og bekosteligt for kommunerne. (Berlingske, 10.10.2019)

Kun hver tredje kvinde undersøges for kræft

Alt for mange brystkræftramte kvinder i hovedstadsområdet har måttet vente alt for længe på at få den nødvendige behandling, og Region Hovedstaden har været alt for længe om at sætte gang i en indsats for at rette op på problemerne. Sådan lyder kritikken, efter at det har vist sig, at det kun er cirka en tredjedel af de brystkræftramte kvinder i regionen, som behandles rettidigt i forhold til de faglige retningslinjer i de såkaldte kræftpakker. (Berlingske, 20.09.2019)

Medicinmangel går ud over patientsikkerheden

Både de almindelige apoteker og de apoteker, der forsyner sygehusene, har konstant et stort antal lægemidler i restordre. Ikke alene skaber forsyningssvigt af medicin utryghed for almindelige danskere, som er vant til at få udleveret deres medicin på et hvilket som helst apotek, men den går også ud over patientsikkerheden på landets sygehuse. I Region Hovedstaden er der konstant et par hundrede lægemidler af de 3.000-4.000 præparater, som regionens sygehusapotek forsyner hospitalerne med, der enten er udgåede eller i restordre. Det er primært kræftmedicin og antibiotika, der er i restordre, men der har også været mangelsituationer i forhold til anæstesipræparater til at bedøve patienter før en operation. Ifølge regionsapoteker Lars Nielsen er det Sundhedsministeriets og Lægemiddelstyrelsens passivitet gennem mange år, der er skyld i de svigtende medicinforsyninger. (Berlingske, 11.09.2019)

90 mio. kr. brugt på tomme senge

Siden de første særlige psykiatriske pladser målrettet svært syge og farlige borgere åbnede for knap halvandet år siden, har landets kommuner betalt mere til tomme senge end til benyttede senge. Det viser tal, som Jyllands-Posten har indsamlet hos de fem regioner. De særlige pladser blev etableret som et middel til at håndtere svært psykisk syge, farlige og misbrugende borgere. Fra marts 2018 til og med juni i år har tomme særlige sengepladser kostet kommunerne 90 mio. kr., mens betalingen til anvendte pladser beløber sig til 76,9 mio. kr. ”Det her dræner hele det kommunale område og vores socialpsykiatri. Alle andre steder kæmper man for at få midlerne til at række, så det gør helt ondt at se på, at vi betaler for tomme pladser her. Det er klart utilfredsstillende”, siger Martin Damm (V), næstformand i KL. (Jyllands-Posten, 01.09.2019)

Alvorligt syge hjertepatienter indlægges igen og igen

Syge med hjertesvigt suser ind og ud af hospitalerne i hovedstadsområdet og sendes frem og tilbage mellem eget hjem og forskellige afdelinger, selv om det skaber utryghed og usikkerhed hos alvorligt syge patienter. Ifølge en ny rapport stiger antallet af patienter med hjertesvigt, der må genindlægges akut, 30 dage efter at de er blevet udskrevet. Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver i langt højere grad genbesøgt end landets resterende fire regioner. Det fremgår af en årsrapport baseret på tal fra Dansk Hjertesvigtdatabase.

Rapportens tal fortæller, at 14 pct. af patienterne i Region Hovedstaden sendes tilbage i hospitalssengen. I 2017 gjaldt det kun 8 pct. For at holde standarden bør regionerne ifølge rapporten holde sig på maksimalt 10 pct. genindlæggelser. Det er uvist, hvad der rent faktisk er årsag til de mange genindlæggelser af hjertepatienter. (Berlingske, 12.08.2019)

Flere hundrede patienter fejlmedicineret

En række danskere med alvorlig hjertesygdom bliver fejlmedicineret. Det viser en ny undersøgelse, som Rigshospitalet har fremlagt i European Heart Journal.

Læger har i en 20-årig periode udskrevet antibiotika, mavesyredæmpende midler, antidepressiva eller svampemidler til ca. 800 patienter med hjertesygdommen ”Langt QT-syndrom”, selv om medicinen i kombination kan bringe patienterne i farezonen for unødige bivirkninger, der i værste fald kan føre til hjertestop. Ca. 60 procent af hjertepatienterne vurderes at være blevet fejlmedicineret.

Det forklarede læge og forfatter til den videnskabelige artikel Peter Weeke fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. ”Det er overraskende mange patienter, som får udskrevet risikolægemidler, selv om de faglige retningslinjer klart foreskriver, at denne patientgruppe ikke skal have dem”.

Hjerteforeningen administrerende direktør Anne Kaltoft siger, at det er svært for lægerne at have overblik over et voksende antal lægemidler. ”Der findes rigtig, rigtig mange former for medicin, og det kan være svært at holde overblik over alle typer medicin og alle typer medicin med potentielle bivirkninger”.

Årsagen til fejlmedicinering af patienter med alvorlig hjertesygdom er mangel på et overskueligt it-system, som kunne give lægerne et overblik over de mange lægemidler, der er på markedet, og deres bivirkninger. (Berlingske, 07.08.2019)

Hjertesyge rammes af aflysninger

Hundredvis af hjertepatienter får aflyst deres operationer eller må vente alt for længe på de nødvendige undersøgelser og behandlinger, fordi der mangler kapacitet på hjerteafdelingerne til at tage sig af et stigende antal hjertesyge danskere. Flere måneder i år er mere end hver 10. hjerteoperation blevet aflyst og udskudt på Rigshospitalets hjertecenter, og på landsplan er der store problemer med at overholde behandlingsgarantierne for såvel KAG-undersøgelser (røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer) som bypass- og hjerteklapoperationer. Det fremgår af tal fra Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen, som udløser hård kritik fra Hjerteforeningen. (Berlingske, 01.08.2019)

Skandaløs mangel på sygehus medicin

Alvorligt syge patienter oplever stadig oftere, at hospitalerne løber tør for de lægemidler, som lægerne helst vil bruge til at bekæmpe deres lidelser. I Region Hovedstaden er der således et par hundrede lægemidler af de 3.000-4.000 præparater, som apoteket forsyner hospitalerne med, der er udgåede og er i restordre. Det er dog ikke kun i Region Hovedstaden, der er mangel på medicin på hospitalerne. Samme udfordring har man i de fire andre regioner. Regionernes fælles indkøbsorganisation, Amgros, henviser til, at der også er mangel på medicin i andre europæiske lande, men ifølge Lægemiddelindustriforeningen (LiF) er der intet, der tyder på, at problemerne er forårsaget af originalproducenterne. (Berlingske, 27.07.2019)

Danmark er et dårligt land at dø i

Hver femte døende kræftpatient med behov for specialiseret lindrende behandling og pleje når desværre at dø, inden hjælpen når frem. Det handler om cirka 2.000 døende, som ikke får den specialiserede hjælp.

At Danmark er et dårligt land at dø i, fremgår af den nye årsrapport for 2018 fra Dansk Palliativ Database. Det fremgår også, at hver fjerde kræftpatient, der henvises til specialiseret lindrende indsats, må vente længere på at få hjælp end de 10 dage, der er målet. Samtidig fastslår rapporten, at mange kræftpatienter henvises meget sent i deres sygdomsforløb. Typisk lever de kun lidt mere end en måned med den specialiserede hjælp. (Berlingske, 30.06.2019)

Hospitalsbehandlingen bliver dårligere og dårligere

Patienter må se deres planlagte operationer aflyst, mens behandlingen af flere borgere også bliver dårligere. Det er blandt konsekvenserne af det øgede pres på det danske hospitalsvæsen, viser en undersøgelse lavet blandt Overlægeforeningens medlemmer.

I alt har 1823 overlæger svaret på undersøgelsen. 60 pct. svarer, at de jævnligt er nødt til at aflyse planlagte operationer, behandlinger og konsultationer, fordi der mangler personale. Af dem fortæller næsten halvdelen, at det sker hver uge.

Seks ud af ti læger i undersøgelsen fortæller om overbelægning inden for den seneste måned. 80 pct. af dem vurderer, at det er gået ud over kvaliteten af behandlingen. (Børsen, 01.06.2019)

Ældre, skrøbelige patienter og syge børn og kvinder er i store tal henvist til at ligge på gangene eller på propfyldte stuer, hvor de behandles og passes af fortravlede medarbejdere, som har svært ved at nå alle deres opgaver og risikerer at begå fatale fejl.

Udbredt overbelægning fortsætter med at plage patienter og personale på mange danske sygehuse trods klare politiske løfter i bl.a. valgkampen i 2015 om at reducere problemet.

Det fremgår af nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at især mange medicinske afdelinger måned efter måned kører med overbelægning og både i 2018 og i år nærmest permanent har flere patienter indlagt, end der er normeringer til. (Berlingske, 30.05.2019)

Syge venter længere på operation

Syge danskere må vente længere og længere tid på den behandling, der skal gøre det af med deres lidelser. Efter en årrække med faldende ventetider begynder de nu at stige. I løbet af 2018 voksede de gennemsnitlige ventetider til planlagte operationer således fra 40 til 45 dage i fjerde kvartal, viser nye tal fra regionerne, og det udløser kraftig kritik fra patientorganisationerne.

”Det er meget bekymrende. Det afspejler det enorme pres, som sundhedsvæsenet er under, når problemerne nu også begynder at brede sig til et område, hvor folk ellers har en decideret ret til hurtig hjælp. Det betyder, at risikoen for fejl og faldende kvalitet bliver større og større”, siger vicedirektør Annette Wandel, Danske Patienter.

Regionerne forklarer de længere ventetider med, at der er et ”stigende pres på kapaciteten på sygehusene”. (Berlingske, 18.05.2019)

1,8 mio. danskere bor i områder med lægemangel

1,8 mio. danskere bor i lægedækningstruede områder, viser en ny analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Et lægedækningstruet område betyder, at der er problemer med at sikre praktiserende læger til alle borgere. Analysen lægger også vægt på, at manglen på praktiserende læger nu også er stor i nogle af landets største byer. (Berlingske, 05.05.2019)

Hver femte behandling overflødig eller skadelig

Det danske sundhedsvæsen bruger formuer på medicin og behandlinger, der ikke virker eller ligefrem skader patienterne. To fremtrædende organisationer, Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, skønner, at helt op imod hver femte procedure, test eller behandling er overflødig eller direkte skadelig. Det skriver Berlingske.

”Det er helt vanvittigt, at vi bruger en voldsomt stor andel på måske 20 procent af sundhedsbudgetterne på ting, som man giver, fordi det er det, man plejer at gøre, selv om man faktisk har en klar fornemmelse af, at det ikke virker. Hvis bare man kan fjerne en del af de overflødige og nogle gange skadelige behandlinger, vil der kunne frigives rigtigt mange penge, som kan komme patienterne til gavn”, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter, der er paraplyorganisation for et stort antal patientforeninger. (Berlingske, 21.04.2019)

Danskerne nægtes ny medicin

Medicinrådet, som blev etableret 1. januar 2017, vurderer og prioriterer nye lægemidler i et forsøg på at få dæmpet de hastigt voksende medicinudgifter, som presser økonomien i sundhedsvæsenet og har tvunget regionerne ud i flere sparerunder. Medicinrådet giver afslag til at tage ny medicin i brug i hver tredje sag. Begrundelsen er, at en ny type medicin er for dyr i forhold til gevinsten for patienten.

Medicinrådets prioritering skaber bekymring i patientorganisationerne. ”Rådet har for meget fokus på økonomien. Det overskygger indimellem fagligheden og har i nogle tilfælde betydet, at nogle patienter ikke har fået adgang til en ny medicin, som vi mener ville have gavnet dem”, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter. Folketingets partier blev i 2016 ellers enige om, at ”nye lægemidler, som har en veldokumenteret merffekt, skal ikke afvises alene på grund af økonomi”. (Berlingske, 18.04.2019)

Mangelfuld screening for brystkræft

Efter at have undersøgt 9400 patientjournaler har Region Sjælland fundet 211 kræftforløb, hvor der i perioden 2013-2017 har været en mangelfuld screening for brystkræft. Det skriver Børsen.

I 12 af de 211 sager er de pågældende patienter afgået ved døden. Siden december 2018 er der modtaget 40 anmeldelser fra brystkræftramte kvinder til Patienterstatningen.

Det skal nu undersøges, hvor mange af de 211 kræfttilfælde, der kunne være opdaget tidligere, hvis ikke screeningen havde været mangelfuld. (Børsen, 23.03.2019)

Antallet af “varme hænder” i sundhedsvæsenet falder støt

En ny opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at antallet af ”kolde hænder” – det administrative personale i sundhedsvæsenet – de seneste 10 år er vokset med 29 pct., fra 6.832 fuldtidsbeskæftigede i 2007 til 8.784 fuldtidsbeskæftigede i 2017. Det skriver Berlingske.

Det er især antallet af akademikere og chefer, der er steget i perioden. Antallet af administrative akademikere er i regionerne vokset med hele 137 pct. siden 2007, mens antallet af chefer er vokset med 33 pct. (Berlingske, 20.02.2019)

Markante regionale forskelle på ventetiderne

Der er abnorme forskelle fra region til region på ventetider til en stribe operationer. I mange tilfælde kan forskellen være op til 100 eller 200 dage – og nogle gange endnu længere. Det fremgår af en ny opgørelse, som Sundhedsministeriet har sendt ti Folketinget Sundhedsudvalg.

Således kan patienter, der har behov for en ganeoperation, i gennemsnit komme til at vente 168 dage i Region Hovedstaden, mens ventetiden for samme operation i Region Syddanmark er 16 dage.

”Det kan undre, at man ikke udnytter kapaciteten bedre på tværs af regionerne, så en region med lange ventetider sender patienter videre til naboregionen, såfremt der er kortere ventetider her. Det kan også tyde på, at man nogle steder ikke oplyser tilstrækkeligt om det frie valg til at blive behandlet på privatsygehuse, såfremt ventetiderne er for lange i det offentlige,« siger Annette Wandel, vicedirektør hos Danske Patienter. (Berlingske, 11.02.2019)

Sygehus svigter kræftramte kvinder

Ikke nok med at Ringsted Sygehus i årene 2013 til 2017 udførte stærkt mangelfulde undersøgelser i strid med de nationale retningslinjer af ca. 2.600 sjællandske kvinder med mistanke om brystkræft.

Da sygehusets fejlagtige procedure endelig var opdaget og ændret, sendte sygehuset tilmed et brev til hundredvis af brystkræftmistænkte, som var ”faktuelt forkert og vildledende”. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed var teksten så misvisende, at den udgjorde ”en fare for patientsikkerheden”.

I patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation er formand Gitte Laursen rystet over afsløringerne af det omfattende svigt i Region Sjælland: ”Jeg kan nærmest ikke finde ord for det. Det er totalt uacceptabelt og nærmest katastrofalt, at man ikke har fulgt de kliniske retningslinjer for undersøgelser. Patienterne bør kunne have fuld tillid til vores sundhedssystem”. (Berlingske, 04.02.2019)

Kræftpatienter får uensartet behandling

Der er store forskelle på kvaliteten af kræftudredning blandt patienter, der ikke er henvist til en kræftpakke, alt efter hvor de bor i landet, viser ny rapport. Har din læge mistanke om, at du har kræft, men er dine symptomer ikke tydelige nok til, at du kan blive henvist til en kræftpakke, så er det ikke lige meget, hvor i landet du bor. Der er nemlig store geografiske forskelle på, om den praktiserende læge har mulighed for at henvise en patient til en undersøgelse for kræft, hvis patienten ikke passer ind i en kræftpakke, viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive. ”Forskellene er store i forhold til, hvem der kan blive udredt, og hvornår de kan blive udredt. Kvaliteten på de forløb, patienterne tilbydes, er meget forskellige. Det betyder, at vi ikke i alle tilfælde får den tidlige opsporing og hurtige udredning, som man ønsker på kræftområdet”, siger Amalie Martinus Hauge, der er forsker i Vive og står bag rapportens resultater. Hun fortæller, at omkring halvdelen af alle patienter, der senere viser sig at have kræft, ikke bliver henvist til kræftpakkerne, fordi de har symptomer, der er for vage eller uspecifikke til en henvisning. (Berlingske, 10.01.2019)

2018

Antallet af fejl stiger dramatisk i sundhedsvæsenet

Ekstrem travlhed på landets sygehuse betyder, at læger og sygeplejersker begår stadig flere fejl, som går ud over de syge og forringer patientsikkerheden. Blandt andet sker det hyppigt, at indlagte patienter ikke får deres medicin til tiden, og på børneafdelingen på Rigshospitalet vokser antallet af utilsigtede hændelser, hvor der sker fejl undervejs i forløbet, dramatisk i disse år, viser nye tal. ”Sygeplejerskerne når simpelthen ikke at løse de mest basale opgaver, som er nødvendige for, at patienterne kan bevare deres integritet og værdighed. Man har i årevis skåret ned på plejen, og normeringerne er nu nået ned på et niveau, hvor det går ud over patientsikkerheden og også rammer sygeplejerskerne på deres faglige stolthed, når man ikke har mulighed for at levere den indsats, man bør”, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen. (Berlingske, 29.12.2018)

IT-system udskriver 5.700 fejlbehæftede recepter

I oktober 2018 kom det frem, at Sundhedsplatformen i flere tusinde tilfælde var skyld i, at der kom forkerte mærkater på de pilleglas, patienter hentede på apoteket. I december 2018 viste det sig, at også recepter, der ikke er oprettet i Sundhedsplatformen, er ramt af fejlen. Fejlen betyder, at 5.700 recepter og lægeordinationer gennem det seneste halve år kan være fejlbehæftede, og at patienterne kan have taget skade af fejlen. (Berlingske, 25.12.2018)

Patienter dør på grund af nedskæringer og travlhed

I kølvandet på en tragisk fejl på Hvidovre Hospital, hvor en 2-årig pige døde på grund af lægefejl, siger børnelæge Morten Schrøder til Berlingske: ”Man siger, at man bliver ved med at sende flere penge til sundhedsvæsenet, men jeg ved ikke, hvor de penge forsvinder hen, for jeg oplever, at der bliver skåret på personalehænder, læger og sygeplejersker og sekretærer. Konsekvensen er, at vi bevæger os et sted hen, hvor der bliver farligere at være. Jo mere pressede vi er, jo færre vi er til klare en stigende mængde af opgaver, jo større er risikoen for, at der sker fejl. Jeg er bange for, at de fejl vil komme til at stige og blive mere alvorlige, jo mere pressede vi bliver”, siger Morten Schrøder. (Berlingske, 14.12.2018)

Konstant overbelægning på Nordsjællands hospitaler

Ældre medicinske patienter, som indlægges på hospitalerne i Nordsjælland, bliver ofte placeret på propfyldte stuer, i skyllerum eller på gangene. De medicinske afdelinger i Hillerød og Frederikssund har gennem en meget lang periode konstant været plaget af massiv overbelægning, hvor der er flere patienter indlagt, end der er normeringer og personale til. Patienter skal ikke ligge på gangene. Det er ikke værdigt i et offentligt sundhedssystem, hvor vi betaler så meget i skat, som vi gør, at patienter skal ligge på gangene. (Berlingske, 26.11.2018)

Danskerne har ikke råd til tandbehandling

Danskernes brugerbetaling til tandbehandling er steget fra 55 pct. i 1980’erne til 80 pct. i dag, skriver Berlingske. Det er årsagen til, at man på Odontologisk Institut ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet dagligt møder patienter med svær parodontitis (kronisk betændelsessygdom i tandkødet – red.), som ikke har råd til behandling hos tandlægen. I USA belønner forsikringsselskaberne folk, der går regelmæssigt til tandlægen, med lavere præmier, idet man har konstateret, at regelmæssig tandbehandling mindsker udgifter til behandling af andre sygdomme som f.eks. diabetes. I Danmark er store dele af befolkningen, især dem med de laveste indkomster, imidlertid fraskrevet muligheden for den nødvendige behandling af den kroniske betændelsessygdom. Det kunne ellers skabe besparelser i andre dele af sundhedssystemet, idet behandling af parodontitis nedsætter risikoen for andre sygdomme. (Berlingske, 25.11.2018)

Løkke har udpint sundhedsvæsenet

Sygehusvæsenet står som bekendt højt på danskernes dagsorden. Læser man medierne, får man det indtryk, at sundhedsudgifterne er eksploderet. Og Løkke fremhæver ofte, at VLAK siden sidste valg har tilført sundhedssektoren 4 mio. kr. ekstra om dagen. Medierne kalder ham ”konge af sundhed”. Men virkeligheden tegner et helt andet billede. Ifølge nye tal fra OECD var væksten i de danske sundhedsudgifter pr. borger på 1,4 pct. årligt i snit i årene 2013-2017 og dermed lavere end de lande, vi typisk sammenligner os med. I Norge var væksten 2,7 pct. årligt. Også svenskerne og tyskerne har haft større vækst. Mange lande ligger endnu højere. (Børsen, 24.11.2018)

Endnu en fejl på sundhedsplatform

Tidligere på måneden kom det frem, at it-systemet Sundhedsplatformen har udskrevet forkerte doser medicin til patienterne. Og nu rammer endnu en sag det udskældte it-system. Denne gang har en it-fejl ført til 446 mulige fejldoseringer i Region Hovedstaden og Sjælland.

Fejlen skyldes en automatisk funktion i Sundhedsplatformen, som skal sørge for, at patienten får udskrevet så få tabletter som muligt. Men platformen tager ikke højde for den styrkeforskel, der er på tabletterne. Det betyder, at en patient risikerer at få udskrevet færre tabletter, men stærkere dosis, end det var meningen. (Børsen, 22.11.2018) 

Patienter rammes af fejl ved flytning

Flere patienter er kommet alvorligt til skade i situationer, hvor det har været nødvendigt at overflytte dem fra de små akutklinikker i hovedstadsområdet til de store akutmodtagelser, der har flere specialister og undersøgelsesmuligheder til rådighed end de små klinikker.

De seneste fire år har der været i alt 221 indberetninger af såkaldte utilsigtede hændelser, hvor der er sket fejl og kiks i forbindelse med overflytninger af patienter mellem akutklinikker og de store akuthospitaler i Region Hovedstaden. (Berlingske, 21.11.2018) 

Ekstrem personaletravlhed rammer fødende og nyfødte

Ekstrem travlhed blandt jordemødre på en af landets største fødeafdelinger på Herlev Hospital får alvorlige konsekvenser for flere kvinder og deres nyfødte børn. En fødende udviklede svangerskabsforgiftning, planlagte fødsler udskydes, og en nyfødt fik ikke den nødvendige smertestillende medicin. Det fremgår af en rapport fra Arbejdstilsynet, som udløser hård kritik fra Forældre og Fødsel, der arbejder på at forbedre vilkårene for gravide, fødende og småbørnsfamilier. (Berlingske, 14.11.2018)

Overlæger stoler ikke på kommuner

Regeringen er på vej med en sundhedsreform, der har til formål at opnå besparelser ved at flytte flere patienter ud fra sygehusene og lade kommunerne løse flere opgaver på sundhedsområdet. Overlæger stoler imidlertid ikke på, at opererede kræftpatienter kan få den fornødne hjælp og genoptræning i deres hjemkommuner. Da mange kommuner ikke har ordentlige tilbud, risikerer man, at patienter bliver “tabt”, idet de vil få en ringere behandling og dermed dårligere chancer for at overleve. (Berlingske, 08.11.2018)

Løkkes scannere står stille det meste af tiden

Flere hundrede nye CT-scannere har været med til at helbrede og løfte sundheden for tusinder og atter tusinder af alvorligt syge danskere. De avancerede røntgenundersøgelser har gjort det muligt at stille præcise diagnoser og har bidraget til at give lægerne bedre muligheder for at yde en optimal behandling. ”Det er velfærd”, lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i annoncer og på sociale medier bryster sig af 230 CT-scannere på landets sygehuse.

Realiteten er imidlertid også, at scannerne og andet apparatur, som ikke mindst er indkøbt til at styrke kræftbehandlingen, står ubrugte hen på sygehusene i store dele af døgnet – selv om der er patienter, der står i kø og har behov for at blive undersøgt og behandlet. Årsagen er blandt andet, at der mangler specialister til at benytte apparaturet, og at kapaciteten generelt udnyttes for dårligt. (Berlingske, 07.11.2018)

Store regionale forskelle i hospitalsbehandlingen

Patienter i hovedstaden får på en række områder en dårligere hjælp og service end syge i de øvrige fire regioner, og Region Hovedstaden er således den af region, der præsterer dårligst blandt landets fem regioner. Det viser en analyse af regionernes ”performance” på sygehusområdet. ”Det er jo den region, der burde have det bedste sundhedsvæsen, fordi de har simpelthen de bedste betingelser”, siger sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, og derfor burde Region Hovedstaden ligge nummer et og ikke sidst. ”Den eneste forklaring, jeg kan komme på, er ledelsesproblemer”. (Berlingske, 01.11.2018) 

Alvorligt syge patienter behandles vidt forskelligt

Patienter får, alt afhængigt af hvad de fejler, forskellig behandling og opmærksomhed i det danske sundhedssystem. Det skulle ellers være ens og lige for alle. Sundhedsvæsen og politikere mangler grundlag for at foretage en løbende prioritering af udgifterne til det primære sundhedsvæsen. Det betyder øget spillerum for stærke patientforeninger på bekostning af en gennemtænkt og retfærdig fordeling af ressourcerne. Der er patientgrupper, som der ikke er nogen særlig indsats overfor, og der er mange oversete lidelser i sundhedsvæsenet. Der er en uretfærdig og skjult prioritering. Når én patienttype prioriteres af politikerne og får flere penge, så må andre patienter samle regningen op, da ressourcerne jo er begrænsede. (Berlingske, 01.10.2018) 

Sundhedsvæsenet mangler fortsat sammenhæng

Da regionerne blev dannet som en del af den store strukturreform, var tanken både at effektivisere og at øge borgernes tilfredshed i mødet med det offentlige. ”Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service”, skrev Lars Løkke selv om sin strukturreform. Især det sidste er ikke sket. Effektivisering er flere steder blevet til bureaukratisering, og der mangler stadig sammenhæng for borgerne – særligt inden for sundhedsområdet. 66 procent af danskerne mener ikke, at de forskellige dele af sundhedsvæsenet hænger godt nok sammen, og mange oplever at blive tabt i systemet, for eksempel når de bliver udskrevet fra hospitalet, men stadig ikke er raske. Samtidig må borgerne finde sig i store forskelle i den service, som den enkelte region yder. (Berlingske, 23.09.2018)

Hundredvis af fødende sendes rundt mellem hospitaler

Fødeafdelinger over det meste af landet er så presset på kapaciteten som følge af et stigende fødselstal, at de i hundredvis af tilfælde hvert år må skride til at overflytte fødende til andre hospitaler. Det fremgår af en opgørelse fra de fem regioner til Folketingets Sundhedsudvalg, og den udbredte overflytningspraksis møder nu hård kritik. ”Man er ikke forberedt på, at man kan blive flyttet under sin fødsel. Det er enormt utrygt og ubehageligt og har en negativ indflydelse på selve fødslen”, siger formanden for Forældre og Fødsel, Birgitte Halkjær Storgaard. (Berlingske, 18.09.2018) 

Overbelægningen vokser på landets sygehuse

Ældre, skrøbelige patienter ligger stadig på gangene, i skyllerum og på propfyldte stuer. Sådan som de gjorde for fem og ti år siden, og sådan som de også gjorde op til Folketingsvalget i 2015, hvor der ellers blev afgivet håndfaste politiske løfter om at reducere problemet. Alligevel bliver problemet med overbelægning på de medicinske afdelinger ved med at vokse og vokse. Det fremgår af en ny evaluering fra Sundhedsministeriet, der viser, at andelen af sengedage med overbelægning på landets sygehuse er steget det seneste års tid – fra 0,46 til 0,59 procent – stik mod de politiske løfter og til trods for, at der er afsat flere hundrede millioner kroner til at bekæmpe overbelægningen. (Berlingske, 13.09.2018) 

Uværdig behandling af psykisk syge mennesker

I takt med nedlæggelsen af de store psykiatriske hospitaler fra midten af sidste århundrede skete der en ”udskrivelsen til lokalsamfundet”. Samtidig blev adskillige tusinde sengepladser løbende nedlagt. Resultatet er bedrøveligt, og både behandling og omsorg forværres løbende. Patienterne tilbydes bo-institutioner, som stadig forringes, egne boliger med for lidt støtte og stor ensomhed, eller de er helt faldet ud og hutler sig igennem som hjemløse på herberger, forsorgshjem eller for nogles vedkommende ligefrem på gaden.

De har ofte et misbrug, høj selvmordshyppighed og en livslængde, som er 20 år kortere end andre. Nogle omtales i pressen pga. voldelig kriminalitet, som ofte går ud over deres familie, naboer eller offentlige omsorgspersoner. Medarbejderne i den kommunale socialpsykiatri trues og overfaldes. Nogle isolerer sig og gror til i egen bolig, hvor naboer føler sig utrygge. Over 4.000 er nu kriminaliserede og har fået en dom til psykiatrisk behandling. De er blevet ”svingdørspatienter”, som indlægges så kortvarigt, at de hurtigt får tilbagefald og genindlægges. (Berlingske, 10.09.2018) 

Danskerne må undvære dyr medicin

Danmark har fået et medicinsk prioriteringsråd, som kan sige nej til medicin, som er for dyrt i forhold til effekten. Det er stik imod velfærdssamfundets vision om, at der ikke kan sættes en maksimumpris på danskernes sundhed. I går traf Patienterstatningen en afgørelse, der slår fast, at man kan sige nej til medicinsk behandling af dødstruede patienter, der lider af en sygdom, som er dyr at behandle. Afgørelsen sætter dermed en øvre grænse for, hvad danskernes sundhed må koste. (Børsen, 24.08.2018) 

Syge skal skubbes ud af hospitalerne

Tusindvis af syge skal skubbes ud fra sygehusene. I stedet skal de fremover behandles derhjemme og i deres nærmiljø med støtte fra praktiserende læge, den kommunale sundhedstjeneste og digitale løsninger. Modellen, som har til formål at reducere antallet af dyre hospitalsbehandlinger, vil give hospitalerne et kraftigt incitament til at flytte patienter væk fra sygehuse for at opnå deres finansiering. Det kan ikke undgå at føre til ringere patientbehandling, mener lægerne. I Lægeforeningen er kritisk over for den nye nærhedsfinansiering, som vil flytte patienter væk fra sygehusene ”på grund af penge og ikke på grund af faglighed”. (Berlingske, 15.08.2018) 

Superskandale på supersygehuset i Skejby

Udtrykket supersygehus har i disse dage fået en grum klang af bidende ond ironi. I det supermoderne prestigebyggeri i Skejby ved Aarhus, som er budgetteret til 6,4 mia. kr., ligger syge og dødssyge patienter, mange med høj feber, og sveder i temperaturer omkring de 30 grader. Det er en skandale af superdimensioner. Nu er det ikke sådan, at fravalget af aircondition skyldes tankeløshed eller hedeslag hos arkitekter, entreprenører og politikere. Det er resultatet af en kølig overvejelse, hvor man med åbne øjne har valgt at spare luftafkølingen væk. (Jyllands Posten, 05.08.2018)

Megalange ventetider på kræftsvar

Ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som evaluerer det nationale screeningsprogram for tarmkræft, må patienter, der har fået konstateret blod i deres afføring, vente alt for længe på den undersøgelse, der skal svare på, om de har tarmkræft eller ej. Patienterne har ellers et lovkrav på, at de skal have en dato for en kikkertundersøgelse af tarmen inden for 14 kalenderdage. Det krav opfyldes imidlertid kun for 48,3 pct. af patienterne i Region Hovedstaden og 53,9 pct. af patienterne i Region Sjælland. I Jylland opfyldes lovkravet for 70-75 pct. af patienterne. (Berlingske, 20.07.2018) 

Kræftpatienter venter for længe på behandlinger

Det kniber stadig med at overholde tidsfristerne i kræftpakkerne, viser en opgørelse fra Sundhedsmyndighederne, som udløser kritik fra Kræftens Bekæmpelse. Alt for mange kræftpatienter venter for længe på de undersøgelser og behandlinger, som skal være med til at sikre dem de optimale muligheder for at overleve de frygtede sygdomme. Blot 80 pct. af kræftpatienter kommer i behandling inden for de anbefalede tidsfrister i de såkaldte kræftpakker, og blandt patienter med brystkræft er det blot 72 pct. af kvinderne, der bliver opereret til tiden. (Berlingske, 07.06.2018)

Ny økonomiaftale giver ringere sundhed

Regeringen og regionerne har lavet en økonomiaftale for 2019, der øger udgifterne i sundhedssektoren med 1 mia. kr. i 2019. Den ene milliard ædes op af stigende udgifter til flere ældre og dyr sygehusmedicin. Det vurderer Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE) og sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Det interessante ved aftalen er, at det udskældte produktivitetskrav på 2 pct. om året afskaffes, og at flere opgaver fremover skal løses i det nære sundhedsvæsen hos egen læge og i egen kommune. Nu skal man aflønne for mindre aktivitet pr. behandlingsforløb. Eftersom der er behov for at spare, skal sygehusvæsenet overveje en ekstra gang, om en aktivitet er nødvendig. Skruen skal strammes i erkendelse af, at der ikke er råd til at øge produktionen og give stadig flere sundhedsydelser til den enkelte borger, mens der samtidig kommer flere ældre. Bundlinjen er, at f. eks. kronisk syge skal gå til kontrol og undersøgelser hos egen praktiserende læge frem for at skulle møde op på sygehuse, ligesom kommunerne skal være bedre til at forebygge, at borgere skal indlægges, for det er der ikke råd til. (Berlingske, 06.06.2018)

Fejlbehandlede patienter snydes for erstatning

Hundredvis af fejlbehandlede patienter kan de senere år være blevet snydt for den erstatning, som de ellers har krav på, fordi personalet har for travlt til at hjælpe dem med at få anmeldt sagerne eller er blevet bange for at blive mødt med sanktioner på grund af fejlen.

Regionerne mener, at faldet skyldes, at kvaliteten er øget, og der rent faktisk sker færre skader på sygehusene. Men i paraplyorganisationen Danske Patienter er vurderingen, at de færre erstatningskrav snarere er et udtryk for, at personalet i sundhedsvæsenet er voldsomt presset og ikke i samme udstrækning som tidligere får hjulpet patienterne med at søge erstatning for fejl.

”Vi tror simpelthen ikke på, at antallet af skader er faldende. Derimod kan vi se, at overbelægning nærmest er blevet en kronisk tilstand i sundhedsvæsenet, at arbejdstilsynet udsteder påbud til overbebyrdede afdelinger, og at personaleorganisationer konstant beretter om, hvor pressede de er. I de situationer sker der fejl, så når der er færre anmeldelser, må det være, fordi personalet ikke har tid til at hjælpe patienterne med dem i en presset hverdag”, siger direktør Morten Freil.

En medvirkende årsag til de færre anmeldelser kan ifølge Morten Freil også være den såkaldte Svendborg-sag, hvor en yngre læge blev anklaget for grov forsømmelighed og afkrævet en bøde, efter at der var sket flere fejl under et indlæggelsesforløb på Svendborg Sygehus, og hvor en patient endte med at dø. Lægen blev efter et langstrakt forløb frifundet i Højesteret, men sagen kan have skabt frygt blandt læger og sygeplejersker for at involvere sig i sager, hvor noget er gået galt. ”Den debat, der har været om Svendborg- sagen, kan meget vel have været med til at gøre personalet bange for at indberette anmeldelser om fejl, fordi de frygter, at det kan få konsekvenser for dem selv eller deres kolleger”, siger han. (Berlingske, 28.05.2018)

Lang ventetid på nogle kræftformer

Sundhedsdatastyrelsens analyse af kræftpakkeforløbene viser, at flere patienter generelt kommer hurtigere gennem deres kræftforløb end tidligere. Men ifølge rapporten oplever nogle patienter store forsinkelser – især patienter med kræft i urinvejene er hårdt ramt. Når det gælder blærekræft, måtte 284 patienter i 2016 således vente længere end den anbefalede tid, og heraf ventede 161 patienter i ekstra 16 dage eller mere. Samme år måtte 183 patienter med nyrekræft vente længere end den anbefalede tid, og heraf ventede 103 i ekstra 16 dage eller mere. ”Det er helt uacceptabelt, at tidsfristerne for så mange patienter kan blive overskredet med 16 dage eller mere, når vi ved, at kræften udvikler sig i ventetiden”, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse. (Ritzau, 16.05.2018) 

Hospitalerne er ved at falde fra hinanden

Patienter på flere af hovedstadens store hospitaler behandles i bygninger, der nærmest er ved at falde fra hinanden og er i så ringe tilstand, at det går ud over behandlingen og påvirker patientsikkerheden. På to af regionens flagskibe, Rigshospitalet og Herlev Hospital, er bygninger og anlæg så nedslidte, at der jævnligt opstår nedbrud og driftsstop i f.eks. elevatorer, som er helt centrale for driften af hospitalerne, samt svigt i systemer, der bl.a. forsyner patienterne med ilt. Hospitalerne i hovedstadsområdet har også problemer med vandrør, der springer og giver risiko for skimmelsvamp. Ventilationsanlæggene er nedslidte og giver et dårligt indeklima for patienter og personale. Ligeledes kæmper hospitalerne med utætte og stoppede afløb, stort vandspild, dryppende haner, gamle toiletter og i det hele taget ”udtjent sanitet”, som giver store hygiejneproblemer og ”fare for smittespredning” samt gør det svært at gøre ordentligt rent. Det fremgår af en ny rapport, som Region Hovedstaden har udarbejdet med bistand fra Rambøll om hospitalernes fysiske tilstand. Den afslører, at der er et enormt bygningsmæssigt og kvalitetsmæssigt efterslæb og når frem til, at der er behov for at bruge 700 mio. kroner om året de næste ti år for at rette op på de mange problemer og mangler, skønnes det. Ifølge rapporten er Regionens bygninger i en ”generel dårlig tilstand”, og en fjerdedel af bygningsmassen er decideret i ”kritisk stand”, hvor bygningerne er begyndt at forfalde, ligesom der er funktioner, som kører på nedsat kraft. Udfordringerne med bygninger, der forfalder, vurderes således at være lige så store i de fire øvrige regioner. (Berlingske, 12.05.2018) 

Omfattende misbrug blandt lægerne

En kirurg, der timer inden en operation har drukket en halv flaske vodka. Eller en læge med ansvar for patienters liv, der har indtaget 40-50 beroligende piller. Det er nogle af eksemplerne i et nyt studie fra Aarhus Universitet, der viser, at læger misbruger rusmidler og medicin i årevis uden at søge hjælp. Årsagen til, at lægerne ikke søger hjælp, er, at de frygter for at miste deres autorisation og dermed muligheden for at arbejde med det, som de er uddannet til. Lægernes misbrug havde enten til formål at fremme deres præstation under operationer eller få dem til at slappe af efter arbejde. En tidligere undersøgelse har vist, at problemerne er udbredt. 2,5 procent af danske læger har et skadeligt forbrug af alkohol, og 19 procent af lægerne har et såkaldt risikobetonet alkoholforbrug, hvor de har en risiko for at udvikle afhængighed. (Berlingske, 21.04.2018)

Rekordmange hjertesyge får aflyst store operationer

Rekordmange alvorligt hjertesyge danskere har fået aflyst og udsat store livreddende operationer, fordi der er problemer med kapaciteten på landets største hjertecenter på Rigshospitalet. I nogle måneder har det været helt op til mellem hver tredje og hver fjerde operation, der er blevet aflyst, og i 2017 var der i alt 308 patienter, som med kort varsel oplevede at få aflyst og udskudt f.eks. store bypassoperationer, hvilket svarer til ca. 15 procent af det samlede antal operationer på hjertecentret. (Berlingske, 21.04.2018) 

Psykiatriske patienter med misbrugsproblemer svigtes

Halvdelen af arbejdstiden på landets psykiatriske akutmodtagelser bliver brugt på patienter med misbrugsproblemer, selv om det overordnede ansvar for behandlingen ligger et andet sted. Selv om psykiske sygdomme og misbrug bør behandles samtidigt, bliver den patient, der udskrives, kastebold mellem to systemer: misbrugsbehandling i kommunen og psykiatrisk behandling i regionen. Man har i årevis forsøgt at få de to systemer til at spille sammen, men uden resultat. I sidste ende går det ud over patienterne. (Berlingske, 25.03.2018) 

Det vælter ind med patienter i psykiatrien

Siden 2010 er antallet af børn og voksne med psykiske lidelser steget med henholdsvis 45 pct. og 27 pct. I 2017 var ca. 124.000 voksne og 34.000 børn i psykiatrisk behandling. I hovedstadsområdet må mere end halvdelen af patienterne, der søger psykiatrisk hjælp, vente længere end 30 dage på at blive undersøgt og få svar på, hvad de fejler. Næsten hver fjerde patient genindlægges igen, få dage efter at han eller hun er blevet udskrevet. Patienter svigtes. Der er alt for mange genindlæggelser og alt for mange mennesker, der ender med at blive svingdørspatienter i et system, hvor sammenhængen mellem regionernes og kommuners indsats er ikke-eksisterende. Nogle er simpelthen ikke velbehandlede nok, når de udskrives, og nogle forløb er simpelthen blevet for korte. (Berlingske, 22.03.2018) 

Psykisk syge får det ikke bedre efter indlæggelse

Når voksne udskrives efter en psykiatrisk indlæggelse, vurderer hver tredje, at behandlingen ikke har hjulpet dem. Det viser en årlig patientundersøgelse, som de fem regioner står bag. I undersøgelsen svarer 65 pct. af de voksne indlagte psykiatriske patienter, at de føler, at de har fået det bedre af behandlingen. De resterende 35 pct. har slet ikke, i ringe grad eller i nogen grad fået det bedre. ”Det er simpelthen ikke godt nok, og i et samfundsmæssigt perspektiv er det bindegalt, fordi folk risikerer at slås med psykisk sygdom meget længe. Økonomien er måske presset, men behandlingen er også for konservativ”, siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri. (Berlingske, 15.03.2018) 

Store forskelle på kvaliteten af behandlinger

Bliver man som patient i det danske sundhedssystem udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan i hånden, kan bopælen afgøre, om der går få dage eller flere uger, før træningen rent faktisk går i gang. For sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er tallene et eksempel på både uacceptable og uforklarlige forskelle på kommunernes indsats i det såkaldt nære sundhedsvæsen. ”Enkelte kommuner tager fat i borgeren allerede dagen efter udskrivning, i visse kommuner går der fire dage, mens borgere andre steder må vente i flere uger. Det er katastrofalt, hvis genoptræningen ikke bliver iværksat hurtigt. For en erhvervsaktiv kan det betyde, at man aldrig kan genvinde førligheden til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og for visse ældre kan det være forskellen på at vende tilbage til eget hjem eller komme på plejehjem”, siger Ellen Trane Nørby. (Berlingske, 08.03.2018) 

Syge får ikke hjælp mod deres smerter

En stor andel af patienterne er fortsat utilfredse med ventetiden. De får hverken noget at vide om, hvornår de kan regne med at blive tilset af en læge eller en sygeplejerske eller får tilstrækkelig information om udviklingen i ventetid fra ankomst til undersøgelse. Mange sidder desuden med smerter, som heller ikke bliver håndteret, mens de venter. Det fremgår af en omfattende undersøgelse af patienttilfredsheden på de 43 akutmodtagelser og akutklinikker, som regionerne har fået foretaget. Undersøgelsen udløser hård kritik fra patientorganisationerne i Danske Patienter, der vurderer, at der er ”massive udfordringer” på skadestuerne. ”De lange ventetider er et stort problem. Når patienter ankommer i akutmodtagelserne, er de oftest utrygge og har smerter. Derfor er det afgørende, at der er kapacitet til at sikre, at patienter kommer hurtigt i behandling, og at personalet hurtigt kan sikre den nødvendige smertedækning”, siger direktør Morten Freil. Ifølge undersøgelsen finder 30 pct. af patienterne på akutmodtagelserne, at længden af ventetiden fra ankomst til undersøgelse »slet ikke« eller »i ringe grad« er acceptabel. (Berlingske, 14.01.2018)

2017

180.000 lægefejl om året

Rekordmange læger og andre sundhedspersoner er i 2017 blevet meldt til politiet af Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi de mistænkes for bl.a. grov forsømmelighed, blufærdighedskrænkelse og brud på tavshedspligten. Årligt indrapporteres 180.000 lægefejl som utilsigtede hændelser. (Berlingske, 14.12.2017)

Fortsat massiv overbelægning på sygehusene

Ældre svækkede patienter tvinges fortsat i stor målestok til at ligge i senge på gangene, i skyllerum eller på overfyldte sengestuer, når de er indlagt på sygehuset. Trods massiv politisk bevågenhed og en akutpakke til 400 mio. kr., som skulle løse problemet, er overbelægning fortsat et kæmpe problem i det danske sundhedsvæsen – og det går ud over patienterne, når der er flere indlagt, end der er normeringer og personale til. I en ny undersøgelse foretaget blandt godt 2.000 sygeplejersker tilkendegiver 70 pct., at de inden for den seneste måned har oplevet, at der har været overbelægning på deres afdeling mod 67 pct. i en tilsvarende undersøgelse tilbage i 2014. ”Problemet med overbelægning er der fortsat og fylder fuldstændigt lige så meget, som det hele tiden har gjort. De millioner, der er sat af i akutpakken, har på ingen måde medvirket til, at sygeplejerskerne oplever, at der er sket fremgang”, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen. Myndighederne er begyndt at fifle med belægningstal. De seneste målinger, der er foretaget af de centrale sundhedsmyndigheder, ændrer på definitionen på overbelægning, hvilket får problemerne til at fremstå mindre alvorlige. (Berlingske, 28.11.2017) 

Dansk sundhedsvæsen langt fra verdensklasse

Et sundhedsvæsens kvalitet bedømmes internationalt på en befolknings forventede middellevetid. Danmark var nr. 4 i verden i 1970, nr. 7 i 1977, nr. 17 i 1990, nr. 31 i 1995 og nr. 33/34 i WHOs store undersøgelse i 1998. Hvis sygeligheden inkluderes, nr. 65. Et utroligt fald internationalt set på kun 25 år. I 2016 er Danmark stadig nr. 31. På andre parametre ligger vi også dårligt i 2016: nr. 24 for dødsfald blandt nyfødte, nr. 19 for dødsfald blandt børn under fem år og nr. 38 for forventet restlevetid ved 65 års alderen. I alle aldersgrupper er Danmark langt fra verdensklasse. Sundhedsvæsenet er siden 2000 tilført mange milliarder kr., så Danmark i dag har verdens 7. højeste udgifter til sundhedsvæsenet. Vi er nr. 7, når det gælder udgifter til sundhedsvæsenet, men langt nede på listen, når det gælder sundhedsvæsenets resultater. (Berlingske, 18.11.2017)

Skandalesager tårner sig op på hovedstadens hospitaler

Region Hovedstaden er fanget i en byge af skandalesager. Alvorligt hjertesyge mennesker kan opleve igen og igen at få aflyst deres livreddende operationer. Akut syge kan stadig komme til at vente meget længe på at få hjælp fra den forkætrede 1813-akuttelefon. Medarbejderne er sure, hospitalerne er på det nærmeste gået i dvaletilstand på grund af et nyt IT-system – og så er tre drenge døde på tragisk vis af meningitis, fordi der blev begået fejl på fejl undervejs i deres forløb.

Problemsagerne dukker op igen og igen. Meget karakteristisk er sagen om akuttelefonen 1813. På fjerde år er man fortsat ikke i nærheden af at leve op til den politiske målsætning om, at 90 pct. af opkaldene skal være besvaret inden for tre minutter. Enkelte måneder har man været oppe på 70 pct., men kort efter kan tallet dale til 40-50 pct.

Tilsvarende har der været hyppige medieberetninger om Sundhedsplatformen, et nyt IT-system, som er blevet rullet ud på alle hospitalerne, og som har skabt enorme frustrationer blandt mange læger, der klager over, at de skal bruge bunker af tid ved computeren frem for at behandle patienterne. Det har flere steder ført til drastiske fald i antallet af behandlinger og har også ramt hospitalernes økonomi, som bl.a. afhænger af antallet af patienter, de behandler.

Der har også været kritik af regionen i forbindelse med, at hjertecentret på Rigshospitalet gennem flere år har aflyst 200-300 store hjerteoperationer om året på grund af kapacitetsproblemer. Endnu en pinagtig sag har været tre meningitis-dødsfald blandt unge mænd, hvor deres efterladte netop er blevet tilkendt erstatning, fordi dødsfaldene ”med overvejende sandsynlighed” kunne være undgået, hvis drengene havde fået den rigtige behandling. (Berlingske, 04.11.2017)

Politiet presses af psykisk syge

Politiet må i stigende grad rykke ud til opgaver med psykisk syge. ”Det er et stort tiltagende problem for dansk politi. Det bør være fagpersoner, der har bedre forstand på det her, ikke mindst for de psykisk syges skyld. Det er bare ikke godt nok”, siger Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet. Torsten Bjørn Jacobsen, der er overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, også. Han bekræfter, at man er vidende om, at psykisk syge fylder mere og mere. ”Det er ikke ideelt, at politiet skal tage sig af psykisk syge. Det er klart, at det ville være bedre, hvis det var nogle med bedre forstand på det, der tog sig af dem. Jeg synes, der skal være en samfundsdebat om det, hvis vi langsomt lader omsorgen for psykisk syge glide over til at være en politimæssig opgave. Det er trist, hvis det er den vej, det går”, siger han. (Berlingske, 31.10.2017) 

Frit valg uden valgmuligheder

Regeringen har præsenteret et nyt udspil: “Frit valg – bedre sammenhæng”. Med udspillet foreslår regeringen at udvide det frie valg til bl.a. genoptræning, rehabilitering og madservice. Forslaget er udmærket. Valgfrihed giver tilfredse borgere. Men for en ambitiøs borgerlig regering er der stadig langt i mål. For selvom vi har frit valg, er valgmulighederne begrænsede. Problemet med det frie valg i Danmark er, at kommunerne og regionerne har en særstilling på velfærdsområderne, som gør, at de reelt kan holde private aktører ude af markedet – også selvom de private aktører er bedre og billigere. Dette forklarer, hvorfor privathospitalernes markedsandel stadig udgør blot 1 pct. og privatdrevne plejehjem omkring 2 pct. af markedet. På sundhedsområdet tyder Cepos’ undersøgelser på, at danske privathospitaler under udbud kan udføre standardiserede behandlinger til omtrent halvdelen af, hvad omkostningerne er i det offentlige. Alligevel lader regionerne kun privathospitalerne udføre 1 pct. af alle behandlinger. (Børsen, 31.10.2017) 

Regionerne snyder på sundhedsområdet

Regionerne snyder systemet ved kunstigt at øge aktiviteter, som er uden betydning for patientbehandlingen, men som tæller med i statistikken. Der er med andre tale om ikke-værdiskabende aktiviteter, som alene har til formål at manipulere kravet om aktivitet.

Politiken kunne i sommer berette om et forsøg i Region Syddanmark, hvor en række medicinske afdelinger er blevet fritaget for aktivitetsstyring. Det har medført, at nogle patienter nu kun får taget én blodprøve mod tidligere to, hvor den anden er overflødig. Antallet af patientbesøg på sygehusene er faldet, fordi man er gået over til at meddele prøvesvar pr. telefon. Tidligere har Børsen oplyst, at antallet af kontakter til hospitalsvæsenet pr. patientforløb er steget med mere end 20 pct. fra 2009 til 2015. Den stigning kan ikke begrundes sundhedsfagligt, men den kan bidrage til at puste statistikken over aktivitet op, uden at det har nogen positiv betydning for patienterne. Man kan undre sig over, hvor ledelsen er henne? Hvordan kan ledelsen acceptere overflødig aktivitet, hvis eneste formål at manipulere med aktivitetsstatistikken? (Børsen, 03.10.2017) 

Syge må ringe igen og igen for at få fat i deres læge

Syge i hovedstadsområdet må væbne sig med tålmodighed, når de har brug for at tale med deres praktiserende læge. De må være forberedte på, at de kan komme til at ringe op flere gange, vente i telefonkø og lytte til en telefonsvarer, før det lykkes at få personlig kontakt med lægen eller en anden i lægeklinikken. Og nogle vil hverken få personlig kontakt eller kontakt til en telefonsvarer. Det fremgår af en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed til almen praksis i hovedstadsområdet, som Region Hovedstaden har gennemført, og som mødes med kritik af Danske Patienter. ”Vi må konstatere, at det i nogle tilfælde stadig er for svært at komme igennem, og at nogle vil komme til at vente rigtigt længe”, siger direktør i Danske Patienter Morten Freil. 30 pct. kommer igennem efter at have ventet i telefonkø i seks minutter i gennemsnit, i 14 pct. af tilfældene opnås der personlig kontakt ved første opkald, og i yderligere fem pct. af tilfældene opnås der personlig kontakt efter ét eller flere genopkald. I Danske Patienter hæfter man sig også ved, at hver tiende, der ender i en telefonkø, må vente 15 minutter eller længere, før man kommer igennem, ligesom seks pct. af slutudfaldene af samtlige opkald hverken resulterer i personlig kontakt eller en telefonsvarer med relevant henvisning. (Berlingske, 28.09.2017) 

Rekordmange får aflyst hjerteindgreb

Til trods for politisk opmærksomhed om problemet og løfter om forbedringer får alvorligt hjertesyge danskere fortsat aflyst og udsat deres livreddende operationer i stort – og også stigende – omfang. Fra årsskiftet og frem til 31. august i år har 221 patienter fået udsat deres hjerteoperation på landets største hjertecenter på Rigshospitalet. Dermed kan antallet af aflyste indgreb blive rekordhøjt og nå op omkring 300, efter at antallet af aflysninger har ligget på mellem knap 200 og 250 om året de seneste tre år. Hjertecentret udfører ca. 1.900 operationer om året, og andelen af aflyste indgreb ligger således på ca. 15 pct., selv om centret har en målsætning om, at højst fem procent må udsættes. Hjerteforeningen har fået patientberetninger om, at der også andre steder i landet forekommer jævnlige aflysninger af hjerteindgreb. (Berlingske, 26.09.2017) 

Hospitaler er nedsparede og dysfunktionelle

De danske sygehuse er nedsparede, overadministrerede og dysfunktionelle. IT-systemerne virker ikke særligt godt, og der er ”en hovedløs mangel på prioritering”. Den alvorlige kritik kommer fra en af Rigshospitalets mest erfarne klinikchefer, overlæge i fysiologi og nuklear medicin Liselotte Højgaard. Hun er desuden professor og formand for Danmarks Grundforskningsfond. På fredag udkommer hendes bog ”Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?”, som er en hudfletning af forholdene på Rigshospitalet og de danske hospitaler anno 2017. I sidste måned sendte den samlede sundhedsfaglige ledelse på Rigshospitalet et nødråb til politikerne om, at effektiviseringer og besparelser har ført til ringere kvalitet, og at personalet ikke længere kan følge med. ”Den faglige kerneydelse er i orden, det er vigtigt at slå fast. Men måden, det er organiseret på, hænger ikke sammen. Det er kaotisk. Og arbejdsforholdene for de omkring 100.000 ansatte i sundhedsvæsenet er ikke godt”, siger Liselotte Højgaard. ”Der findes tal, der viser, at halvdelen af befolkningen ikke forventer at få den rigtige behandling på hospitalet”. (Berlingske, 10.09.2017) 

Ventetiderne for kræftbehandling er blevet længere

Det handler først og fremmest om ledelse, når der skal rettes op på de forlængede ventetider til en lang række kræftbehandlinger rundt om i det danske sygehusvæsen. Det mener næstformand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) på baggrund af den opgørelse, som Sundhedsstyrelsen har sendt ud. Den viser, at ventetiden på kræftpakker i andet kvartal i år steg markant. Kun 77 procent af de patienter, der havde fået kræftdiagnosen, blev undersøgt og behandlet inden for de tidsrammer, der er garanteret i kræftpakkerne – tallet var dykket fra 84 procent i første kvartal i år. Opgørelsen viser ifølge Kræftens Bekæmpelse, at næsten 2.000 kræftpatienter ikke blev behandlet til tiden i andet kvartal. (Berlingske, 02.09.2017) 

Sundhedsplatformen er en stor fiasko

Region Hovedstadens indkøb af den såkaldte Sundhedsplatform (SP) ikke er kommet særlig godt fra start. Platformen er stødt på kraftig modstand fra specielt sygehuslægerne, som oplever en betydelig ekstra belastning. Arbejdsprocessen kræver, at lægen skal klikke sig igennem utallige skærmbilleder på en meget lidt brugervenlig måde. På en normal arbejdsdag kan det blive til flere tusind klik. Lægen mister meget hurtigt overblikket; men det værste er, at brugeren mister tilliden til, at systemet faktisk lagrer og sender information om patienten derhen, man ønsker det. Når lægen eller sygeplejersken skal bruge så megen tid på at håndtere systemet, går der tid fra den egentlige behandling. Handlinger, der tidligere tog en time, tager nu to. Hermed nedsættes den samlede produktivitet på et sygehus. Den enkelte medarbejder forsøger at kompensere ved at arbejde ekstra, og det går jo ikke i det lange løb. Manglende indberetninger til Landspatientregistret (LPR) har allerede givet regionen et tab på et stort millionbeløb. Når man hertil lægger manglende indtægter ved en for lav produktivitet, kan de økonomiske konsekvenser blive katastrofale for regionen. (Berlingske, 24.08.2017) 

Alvorligt syge må vente længere på ambulancen

Borgere i hovedstadsområdet, der bliver ramt af akut, alvorlig sygdom og ringer 112 for at få hurtig hjælp, må vente stadig længere på, at ambulancen dukker op. Responstiderne på A-kørslerne til eksempelvis hjertestop eller alvorligt tilskadekomne i trafikulykker er vokset. Sidste år var 90 pct. af kørslerne fremme inden for 12 minutter og 43 sekunder. I 2014 var dette tilfældet inden for 12 minutter og 18 sekunder, mens 90 pct. af A-kørslerne i 2011 var fremme inden for 10 minutter og 50 sekunder. Altså er responstiden i løbet af de seneste fem år steget med op mod et par minutter, når det gælder udrykning til livs- eller førlighedstruende tilstande. Og dermed er man nu tæt på at overskride den politiske målsætning, som siger, at 90 pct. skal være fremme inden for højst 13 minutter. (Berlingske, 19.08.2017)

Kræftpatienter bliver uhelbredeligt syge mens de venter

Kræftpatienter i Region Hovedstaden får aflyst planlagte operationer, fordi sygdommen er forværret i ventetiden. Regionen er dermed tilbage i den situation, som hele landet var i for ti år siden. Her var ventetiderne så lange, at patienterne blev uhelbredeligt syge, imens de ventede, skriver Politiken. Ifølge avisen har ventetiden til operationer af patienter med kræft i bugspytkirtlen været fire til syv uger på Rigshospitalet siden december. Det er langt fra intentionen om, at patienter maksimalt må vente to uger på en operation. Ifølge Politiken har indførelsen af IT-systemet Sundhedsplatformen sat Region Hovedstaden under voldsomt pres. (Berlingske, 14.08.2017) 

Sundhedsvæsenet styres for dårligt

Sundhedsvæsenet i hovedstadsområdet styres for dårligt, og det har medført flere problemsager, der rammer patienterne. Den dårlige styring har betydet færre ressourcer til patienterne og skabt mangel på tillid. Som ét eksempel på den dårlige styring nævner Geertsen bl.a. introduktionen af et nyt IT-system, Sundhedsplatformen, som har skabt frustrationer blandt læger og ført til et drastisk dyk i antallet af behandlinger på de berørte hospitaler. Han fremhæver også problemerne med at få akutordningen 1813 til at fungere samt det underskud, der på et tidspunkt dukkede op på Herlev Hospital, fordi der blev brugt flere penge end forventet på medicin. (Berlingske, 08.08.2017) 

Psykiatrien uden værdighed og omsorg

De seneste par år er det gået nedad for psykiatrien. Et notat fra sundhedsministeren viser, at patienterne i dag får en 18 pct. billigere behandling end i 2008. Faldet i behandlingsprisen er hverken udtryk for, at færre folk bliver ramt af psykiske sygdomme af mere alvorlig karakter, eller at man har udviklet bedre teknikker til at behandle de syge. Tallene viser, at antallet af indlæggelser af psykisk syge er steget fra 103.000 i 2008 til 148.000 i 2015. I samme periode er antallet af patienter med unikke psykiske sygdomme vokset med knap 50 pct. Det vil sige, at de psykiatriske afdelinger både skal tage hånd om flere indlæggelser samt indlæggelser, der kræver ekstra ressourcer. Psykiatriens rådighedsbeløb er ganske vist vokset fra 7,4 milliarder til 8,8 milliarder kroner årligt i samme periode, men midlerne rækker ikke til at dække det stigende pres. Besparelserne tvinger derfor personalet på de psykiatriske hospitaler til at udskrive patienter. Ikke fordi de er raske, men fordi der ikke er sengepladser nok. Manglen på sengepladser giver sig blandt andet udslag i, at nogle af patienterne føler sig nødsaget til at lyve om deres tilstand i håbet om at undgå at blive udskrevet før tid for at skabe plads til andre, der er mere syge. (Berlingske, 23.07.2017)

Mangel på faglige kompetencer blandt lægerne

Man kunne tro, at de læger, der opererer og behandler syge danskere, har den fornødne rutine og de relevante kompetencer, der skal til for at sikre, at patienterne får den optimale behandling og de bedst mulige chancer for at blive helbredt. Ofte er det ikke tilfældet. For nylig har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt påbud til Slagelse Sygehus om at indstille behandlingen af neurologiske patienter med bestemte lidelser som epilepsi, hjernehindeblødning og slagtilfælde. Årsagen er ifølge DR, at der er for få speciallæger på afdelingen, og at en del af lægerne er uddannede i andre lande som Rusland, Polen og Litauen, hvilket giver sproglige problemer. Desuden peges der på manglende faglige kompetencer, på mangelfuld journalføring, ligesom det ikke er alle patienter, der bliver tilset af en læge under deres indlæggelse. Realiteten er også, at sagen fra Slagelse ikke er enestående. Andre sygehuse har også været nødt til at lukke ned for bestemte behandlinger i en periode, fordi det faglige niveau ikke har været forsvarligt. (Berlingske, 01.07.2017) 

Unge mistrives og henvises til psykiatrien

Antallet af danske børn og unge, der mistrives og henvises til undersøgelse og behandling i børne- og ungepsykiatrien på regionernes hospitaler, stiger kraftigt. Antallet af børn og unge, der henvises, er steget fra 18.765 i 2009 til 30.383 i 2015 – en stigning på 62 pct. ”Vi har et system i dag, hvor vi venter alt for længe, og hvor børnene skal være rigtigt meget syge, før der for alvor sættes ind med hjælp og behandling”, siger formanden for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Charlotte Fischer (R). (Berlingske, 26.06.2017) 

Et grimt billede af inkompetent hospitalsledelse
Kræftpatienter må vente for længe på undersøgelse og behandling. Det skyldes mangel på ressourcer og avanceret behandlingsudstyr, lyder standardsvaret fra Bent Hansen og hans regioner. Regering og folketing har lyttet til regionernes klagesang, så i finanslovsaftalen for 2017 blev der afsat 500 mio. kr. til indkøb af scannere og strålekanoner. Det var eklatant spild af skattekroner.

En konsulentrapport lavet af Boston Consulting Group og Struensee & Co. har afsløret, at der er en overordentlig ringe udnyttelse af det kostbare udstyr, regionerne allerede har. Det udnyttes i relativt få timer pr. uge. Det opdagede man heldigvis i tide, så nu er den overflødige bevilling på 500 mio. kr. trukket tilbage. Regionerne giver ikke op, nu er forklaringen på de urimelige ventetider for kræftpatienter, at der mangler specialuddannet personale.

Det er en sandhed med store modifikationer. Konsulentrapporten har afsløret – igen, igen – at arbejdstilrettelæggelsen halter. Personalet udnyttes ikke godt nok. Det halter også med det såkaldte LEON-princip (laveste effektive omkostningsniveau), der betyder, at man skal anvende det lavest uddannede, men fuldt kvalificerede personale. Konkret kunne radiografer og radiologer udføre flere opgaver og frisætte lægelige ressourcer. Konsulentrapporten viser endvidere, at “overlægeinflationen” på regionernes sygehuse også er slået igennem på kræftafdelingerne. Her er 45 – 58 pct. af lægerne overlæger, mens overlægeandelen på sammenlignelige udenlandske sygehuse er nede på 20 – 31 pct.
Tilbage står, at hver gang nogen kigger sygehusdriften efter i sømmene, så åbenbares et grimt billede af inkompetent driftsledelse, hvor kapitalapparat og personale slet ikke udnyttes optimalt. I det lys er det trættende at høre regionernes klynk om, at kravet om årlige produktivitetsforbedringer på 2 pct. er urimeligt. Optimeringsmulighederne på kræftafdelingerne vil kunne give mange gange 2 pct. produktivitetsforbedring. (Børsen, 19.06.2017) 

Hospitalspersonalet ”gamer” systemet

Sundhedsdatastyrelsens seneste opgørelse viser, at det gennemsnitlige antal kontakter til hospitalsvæsenet i perioden 2009 til 2015 er steget fra 4,5 til 5,3 pr. patient i kontakt. Det er en stigning på næsten 20 pct. på seks år. Hvorfor har vi i 2015 brug for 20 pct. flere kontakter pr. forløb end i 2009? En mulig forklaring er, at hospitalspersonalet “gamer” systemet. At de når deres produktivitetsmål ved at lave flere besøg, undersøgelser og kontroller. For på en fødeafdeling kan man ikke få kvinderne til at føde 2 pct. hurtigere, men man kan lave flere skanninger eller jordemoderbesøg (eller effektivisere afdelingens øvrige processer). Men flere skanninger og besøg tager tid fra kerneydelsen. Dette forklarer, hvorfor personalet melder om stigende arbejdspres, og borgene oplever forringet kvalitet. (Børsen, 19.06.2017) 

Man ”sminker” statistikkerne om patientkontakter

Professor i sundhedspolitiske analyser, Signild Vallgårda, har på Altinget skrevet, at når statistikken siger, at der er 7,5 pct. flere ”patientkontakter”, så er det tegn på et effektivt system. Patienterne oplever imidlertid en anden virkelighed. Ved mange ”patientkontakter” får man to minutter med en læge, der konstaterer, at man kan sit CPR-nummer, og sender én ud for at få en tid om nogle uger. Så er ventetidsreglerne overholdt. Og man får 7,5 pct. flere ”patientkontakter”. Man ”sminker” statistikkerne ved at indkalde patienter til ”patientkontakter”, der stort set er overflødige, og man spilder dermed medarbejdernes tid. Men patienternes tid er ”gratis”. Hvis man brokker sig, er man bare forkælet, synes nogle at mene. Men meget få patienter klager. De opgiver. (Berlingske, 17.06.2017) 

Patienter dør, fordi lægerne har for travlt

Travlhed og stort arbejdspres på de danske hospitaler er direkte medvirkende til, at patienter mister livet. Det fortæller hospitalsansatte læger i en større rundspørge foretaget af Berlingske. I rundspørgen, som mere end 3.349 hospitalslæger har besvaret, fortæller 178 læger, at de inden for det seneste år har oplevet, at travlhed på afdelingen har betydet, at en patient er død. Det svarer til 5 pct. af de adspurgte læger. Samtidig svarer 1.243 læger i rundspørgen, at de det seneste år har oplevet, at arbejdspres på afdelingen har medført, at en patient er blevet dårligere. Formanden for fagforeningen Yngre Læger, Camilla Rathcke, føler, at lægerne har råbt op længe om konsekvenserne for patienter uden at blive taget alvorligt:

”I sundhedsvæsenet taler vi nogle gange om, at der ikke bare skal lig på bordet. Men at der skal de rette lig på bordet, for at vores advarsler bliver taget alvorligt. At politikerne selv skulle prøve at blive indlagt. Det ønsker jeg selvfølgelig ikke. Men det kan ikke være rigtigt, at vi skal helt herud, før de lytter”, siger hun. Svarene fra lægerne er ”rystende”, mener Morten Freil, der er direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter. ”Når man kommer på hospitalet, er det for at blive hjulpet. Ikke for at risikere at blive yderligere skadet”, siger han. Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, mener, at lægernes udsagn skal udredes yderligere. ”Det er utroligt alvorligt, hvis det passer. Vi har brug for mere viden og dokumentation”, siger han. For der findes ingen relevante tal fra myndighederne om, hvor mange der dør på danske hospitaler på grund af travlhed. (Berlingske, 16.06.2017)

Dyrt kræft-apparatur står ubrugt hen

Mens mange kræftpatienter må vente for længe på afgørende undersøgelser og behandlinger, står avancerede skannere og strålekanoner ubrugt hen i store dele af døgnet på hospitalerne.

Årsagen er blandt andet, at der mangler specialister til at benytte apparaturet, og at kapaciteten generelt udnyttes for dårligt. Desuden er der store forskelle mellem kræftafdelingerne på, hvor mange timer apparaturet er i brug, og hvor mange patienter de er i stand til at tage sig af. Det fremgår af en privat konsulentrapport om ”kapacitetsudnyttelsen på kræftområdet”, som er udarbejdet for Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner. Baggrunden for rapporten er, at regionerne har svært ved at få patienterne igennem systemet inden for de tidsfrister, der er opstillet som de fagligt optimale i kræftpakkerne.

Målsætningen er, at forløbstiderne skal overholdes for 90 pct. af patienterne. Men i realiteten er det aldrig lykkedes, og andelen har ligget og svinget mellem 80 og 85 pct. i de fire år, pakkerne har eksisteret. (Berlingske, 12.06.2017)

Mager aftale kom i hus – problemerne består

I den økonomiaftale, som i maj 2017 er indgået mellem regeringen og regionerne om rammerne for aktiviteten på sundhedsområdet i 2018 er der lagt til ”business as usual”. Det fremgår eksempelvis, at det ikke bliver nødvendigt at bruge de 500 mio. kr., der frem til 2020 var afsat til indkøb af kræftapparatur. En analyse af ”kapacitetsanvendelsen” på kræftområdet har således vist, at der alligevel ”ikke aktuelt er behov for at øge omfanget af skannere og strålekanoner”. Årsagen er, at de skannere, man allerede har, ikke benyttes nær så meget, som de kunne, ligesom speciallægerne ikke anvender deres tid ”tilstrækkeligt hensigtsmæssigt”, hedder det. Tilsvarende fremgår det også af aftalen, at der er problemer med at få gjort noget effektivt ved problemet med overbelægning, hvor især skrøbelige ældre henvises til senge på gangene på propfyldte medicinske gange. En analyse har her vist, at sygehusene i dag »ikke har tilstrækkeligt overblik over ledig kapacitet og ”patienttilstrømning”. Man aner med andre ord ikke, hvor mange patienter der kommer ind, og hvad man skal gøre af dem. Dette bliver man selvfølgelig nødt til at gøre noget ved. Så nok er økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen på plads. Men der vil stadig være problemer – mange problemer – at slås med i sundhedsvæsenet. (Berlingske, 08.06.2017) 

Sygehusene udsætter livreddende operationer

Flere hundrede patienter med alvorlige hjertelidelser får hvert år med kort varsel aflyst store, livreddende operationer, fordi der er problemer med kapaciteten på især Hjertecentret på Rigshospitalet. Her var der sidste år 250 hjertepatienter, som fik at vide, at deres programsatte operation var udskudt til senere. Selv om man er klar over, at aflysninger er en stor psykisk belastning for patienterne, valgte den daværende VK-regering i 2011 at afvikle regionernes halvårlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen om aflyste operationer, og i dag er der derfor intet samlet overblik over, hvor hyppigt det forekommer, at sygehusene må bede de syge om at blive hjemme og komme igen senere. (Berlingske, 28.05.2017) 

1813: De syge må stadig vente alt for længe

Den heftigt udskældte akuttelefon 1813 får nu på ny en omgang i manegen. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at akuttelefon 1813 i perioden 2014-2017 ikke har opfyldt målene for ventetider og kvalitet. En beretning fra Rigsrevisionen viser, at det nu på ny går den forkerte vej med ventetiderne, og at 1813 fortsat – tre år efter den blev indført – stadig ikke er blot i nærheden af at leve op til den politiske målsætning om, at 90 pct. af opkaldene skal være besvaret inden for tre minutter. (Politiken, 17.05.2017)

Sundhedsskandalen giver et tab på 430 mio. kr.

Den store sundhedsplatform (SP) indkøbt til hospitalerne i hovedstadsområdet og på Sjælland møder harsk kritik fra sygeplejersker og læger. Der er både it-problemer og udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen, lyder det blandt andet i kritikken. SP, der inden 2018 skal være implementeret på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland, har over sommeren 2016 gjort sig bemærket med 18.000 fejlindberetninger, massiv kritik fra overlæger og ikke mindst deciderede advarsler mod at tage systemet i brug.

Efter en noget uigennemskuelig anskaffelsesproces, hvor man kunne tvivle på, om valgmulighederne blev sagligt og uvildigt fremlagt, om det nu var det bedste og til den rigtige pris, om man havde sikret sig juridisk i forhold til kontraktbrud og om starten var optimalt forberedt. Og hvorfor kneb det med pressens mulighed for at få aktindsigt i beslutningsprocessen?

Implementeringen af SP var problematisk og undervisningen af brugerne svært mangelfuld. Efter fire ugers introduktion skulle produktionen være på 100 pct., mente regionen. Efter et år er vi der langtfra endnu, og produktionstabet det første år er 430 mio. kr. Det medførte en ret traumatisk polarisering mellem de sygehus-ansatte og administratorerne, når ledelsen undertrykte og bagatelliserede beretninger om medarbejdernes frustrationer som »klinikerstøj« eller uvilje mod at tage nyt til sig. Brugerne er problemet – ikke systemet, lød det! Det tillidsknæk er meget kontraproduktivt, og det ville vi gerne have undværet.

Bannere, skilte og indlæg på sygehusenes hjemmesider fremstiller SP som gavnlig for patientsikkerheden. Et indlysende godt argument. Men brugernes erfaring efter et år med SP er, at det forringer overblikket, ordinationer forsvinder, medicinafstemning fungerer dårligt, henvisninger bliver væk, udskrivningsbreve til praksis er volapyk, og journalernes sproglige og faglige kvalitet er ringere end før.

Et tidskrævende og dysfunktionelt IT-system giver dårligere patientkommunikation og større risiko for fejl pga. øget stress- og frustrationsniveau. Kommunikation med andre IT-systemer er svær, for SP er ikke bygget til et land med landsdækkende registre og databaser. Det medfører et væsentligt kvalitetstab, at vedligeholdelsen af disse kvalitetsdatabaser forringes, fordi der ikke kan trækkes valide data ud fra 2016-17. Snesevis af oplysninger dobbeltregistreres og bogføres sære steder, hvor de kan forsvinde. Systemets manglende brugervenlighed gør det potentielt livsfarligt, bl.a. når kommunikationen om medicinering til praksissektoren forringes.

SP dræber forhåbentlig ikke patienter, selvom forringet overblik, dårligere journalkvalitet og systemfejl indebærer en vis risiko. Men det har en dræbende virkning på kommunikationen, på arbejdsmiljøet og på arbejdsglæden, når tusindvis af sygehusansatte føler, at de nu slås med et ulogisk, tidskrævende og frustrationsfremkaldende IT-system. Hos mange skaber det forbitrelse på systemet, på hinanden og på en IT-hotline, der ofte ikke magter at hjælpe. De ansatte – og borgerne – blev lovet besparelser, effektivisering, øget sikkerhed og brugertilfredshed. Det lever SP ikke op til.

Regionerne og deres leverandører fastholder, at den nye sundhedsplatform er arbejdsbesparende og fremmende for samspillet mellem læge og patient. Dette til trods for at alle målinger i England og Holland, hvor systemet har kørt et stykke tid, viser, at den enkelte læge kan håndtere færre patienter med dette system end med tidligere løsninger. En erkendelse, som lægerne på Herlev, Gentofte og Rigshospitalet synes helt enige i. (Berlingske, 17.05.2017) 

Kastebolds-patienter

Der har i årevis været massiv kritik af problemerne med ældre, skrøbelige patienter, som gøres til kastebolde og ryger frem og tilbage mellem regionernes hospitaler og de kommunale plejehjem og hjemmeplejen. Det afspejler sig bl.a. i titusindvis af såkaldte »forebyggelige indlæggelser« som følge af f.eks. dehydrering, blærebetændelse, forstoppelse og tryksår, hvor f.eks. kommunen ved at opspore tidlige tegn på sygdommen og via »en tidlig og rettidig indsats« kunne have forhindret, at borgerens tilstand blev indlæggelseskrævende.

I 2015 var der på landsplan knap 64 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 indbyggere over 65 år. På tværs af landet var der en betydelig variation. I Vesthimmerlands Kommune var der ca. 31 forebyggelige indlæggelser blandt de ældre pr. 1.000 indbygger over 65 år, mens der i Ishøj Kommune var 106 forebyggelige indlæggelser blandt de ældre pr. 1.000 indbygger over 65 år. Der måles også på genindlæggelser, som sker akut inden for en måned efter den første indlæggelse, hvilket kan være et udtryk for et ”uhensigtsmæssigt forløb eller skyldes kvalitetsproblemer ved behandling og pleje under og efter indlæggelse”. I 2015 var omkring 80.000 eller syv pct. af alle indlæggelser genindlæggelser. Også her er der en betydelig variation mellem kommunerne. I 2015 blev to pct. af de patienter, som boede i Kolding Kommune, genindlagt. Blandt patienterne, der boede i Slagelse Kommune, blev 11 pct. genindlagt. (Berlingske, 04.04.2017)

Der mangler en rød tråd der binder fagligheden sammen

På hospitalerne er der en høj grad af faglig stolthed og ansvarlighed inden for hver enkelt faggruppe: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sosu-assistenter osv.

Der er imidlertid noget, der halter: Man udspørges om de samme ting igen og igen vedrørende medicin, sygdomsforløb osv. af læger og sygeplejersker (og her tænkes ikke på, at man konstant og naturligvis skal identificere sig via cpr-nummeret). Man får også planer, som indebærer fysioterapi, men planen følges ikke, og man får ikke at vide hvorfor. Der tages fortsat blodprøver, selv om det, man har fået at vide, er, at det, man skal have taget blodprøverne for, er afklaret. Hjemsendelsen sker ofte abrupt og uden fyldestgørende information om væskeindtagelse. Som sagt: Fagligheden er stor på hospitalerne, men der mangler noget, som går på tværs af de snævre hospitalsfagligheder. Noget, som binder faglighederne sammen med en rød tråd. Som sikrer konsistens mellem, hvad der meldes ud til patienten af forskellige afdelinger og faggrupper. Som har rationalitet og proportionalitet mellem anvendte mål og midler for øje. Og som sørger for præcis information til patient og pårørende. (Berlingske, 01.03.2017) 

Umenneskeligt sundhedsvæsen

Vores sundhedsvæsen er blevet for bureaukratisk, og Christiansborgs fokus på hele tiden at producere mere for færre penge har skabt et sundhedsvæsen præget af stram økonomisk styring, hvor det ofte er svært at få øje på menneskeligheden. Sygehusene styres mere efter hospitalets pengekasse end de værdier, som betyder noget for patienten og de pårørende. Sammenhængende og korte forløb betyder meget for patienten, men er svære at levere, fordi hospitalerne er bundet af stramme krav om hele tiden at være mere effektive. Derfor har de også svært ved at skræddersy et forløb til patienten, ligesom det ikke hjælper, at de mange myndigheder og aktører på sundhedsområdet er for ukoordinerede. Patienter møder et sundhedsvæsen, som ikke skaber en rød tråd med sammenhængende forløb. Patienternes forskellige behov går ofte tabt i svingdøren mellem myndighederne. Uligheden stiger, fordi sundhedsvæsenet ikke er dygtigt nok til at håndtere patienternes forskellighed. (Berlingske, 20.02.2017)

Børneafdelinger svigter overvægtige børn

To tredjedele af landets børneafdelinger lever ikke op til retningslinjerne om at have behandlingstilbud til svært overvægtige børn. Alt for mange svært overvægtige børn og unge må sejle deres egen sø, konkluderer en endnu ikke udgivet ph. d.-afhandling fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. For selv om fedme er blandt de største helbredstrusler, og antallet af svært overvægtige danske børn er tredoblet de seneste 30 år, så hvert femte barn i dag er overvægtigt, er behandlingen på ingen måde fulgt med. Kun på hver tredje af landets 19 børneafdelinger tilbydes overvægtige børn og unge et behandlingsforløb, der lever op til Dansk Pædiatrisk Selskabs nationale retningslinjer om en tværfaglig og familieorienteret behandling med fokus på diæt og fysisk aktivitet. 70 procent af alle svært overvægtige børn vil også være overvægtige som voksne, og derfor er det også afgørende, at børnene tilbydes hjælp og assistance, mens de stadig vokser, mener forsker fra Institut for Folkesundhed Marianne Eg, der står bag afhandlingen. (Berlingske, 13.01.2017)

Travlhed på offentlige fødeafdelinger skaber utryghed

Et stærkt stigende antal gravide vil hellere føde derhjemme eller på små, private fødeklinikker. Der er for travlt på de store offentlige fødeafdelinger, og det skaber utryghed. Et markant stigende antal kvinder vælger de store offentlige fødeafdelinger fra til fordel for en fødsel hjemme i et badekar på stuegulvet eller på en privat fødselsklinik. I Region Hovedstaden er antallet af hjemmefødsler næsten fordoblet fra 2013 til 2015 – fra 250 til 480. Tilsvarende viser tal fra Region Sjælland, at antallet af fødselsforløb på de private fødeklinikker i regionen er tredoblet – til 194 – fra 2015 til 2016, samt at antallet af hjemmefødsler er vokset med 43 pct. til 338. Og forklaringen på den udvikling er enkel, vurderer lederen og ejeren af de private fødeklinikker, Storkereden, jordemoder Louise Zielinski. ”Vi leverer noget, familierne gerne vil have. Det er tid, omsorg og nærvær, og det er lige nøjagtig på de punkter, de offentlige fødeafdelinger spiller fallit i øjeblikket”, siger hun. (Berlingske, 12.01.2017)

2016

Advarselslamper har blinket længe på fødeafdelingerne

Lægecheferne på otte af de største fødeafdelinger udtrykte deres store bekymring for for patientbehandlingen af de gravide og fødende ved fødeafdelingerne i Danmark. Bekymringerne skyldtes konsekvenserne af øget travlhed og underbemanding på fødeafdelingerne. Lægerne pegede på, at der over hele landet i løbet af de seneste ti år er blevet sammenlagt mange mindre fødeafdelinger til meget store fødeafdelinger. Formålet har været optimering og effektivisering. Men det medfører også meget store udsving i form af til tider rigtig mange fødsler på et døgn, parallelt med at man har sparet – måske for meget – på medarbejderne i forbindelse med fusionerne. Senest er en af landets mest fremtrædende fødselslæger på Rigshospitalet, Morten Hedegaard, sagt sit job op i protest. (Berlingske, 01.12.2016) 

Syge ældre må stadig ligge på gangene

Massiv politisk fokus og hundredvis af millioner kroner har endnu ikke kunnet reducere problemet med massiv overbelægning på mange sygehusafdelinger, viser opgørelse. Et stort antal patienter må fortsat regne med at komme til at ligge i en seng på gangen, når de indlægges på landets sygehuse. For eksempel kørte det infektionsmedicinske område på Aalborg Universitetshospital med overbelægning i 154 dage i løbet af de første seks måneder i år. I samme periode i 2014 var der »kun« overbelægning i 108 dage. (Berlingske, 22.11.2016) 

Folkesundheden i Danmark halter bagefter Norge og Sverige

Direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: ”Jeg frygter, at danskerne lukker øjnene for, at vi faktisk halter bagefter lande som Norge og Sverige, hvad angår vores folkesundhed. Vi har flere tilfælde af kræft, danskerne er mere syge, og det går dem dårligere, når de bliver behandlet” (Berlingske, 13.11.2016) 

Unødig medicin vidner om en syg kultur på sygehus

Det er uacceptabelt, at patienterne bliver medicineret i et unødigt omfang. Det siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen på baggrund af en rapport fra Arbejdstilsynet om arbejdsforholdene på Sjællands Universitetshospital i Køge. Rapporten viser ifølge DR, at personalet på intensivafdelingen på sygehuset i Køge gennem længere tid har skruet op for beroligende medicin til patienter i respirator for at få tid til andre opgaver. ”Det vidner om en syg kultur i sundhedsvæsenet, hvor der drives rovdrift på medarbejderne, og hvor der bliver skruet på selv de medicinske skruer for at frigøre ressourcer”, siger Grete Christensen. (Berlingske, 19.08.2016)

Borgerne bliver mast og overset af et skrantende sundhedsvæsen

I Politiken beskriver Tine Aurvig-Huggenberger, tidligere næstformand i LO og nuværende direktør for organisationen Kreativitet og Kommunikation, hvordan det danske velfærdssamfund er brudt sammen. Anledningen er familiens møde med det danske hospitalsvæsen efter en ulykke på en skibakke i Schweiz. Tine Aurvig-Huggenberger beskriver behandlingen på Hvidovre Hospital med følgende ord: Arrogance, inkompetence, manglende omsorg og rystende ligegyldighed. De skarpe ord om oplevelsen på det danske sygehus står i modsætning til behandlingen på det offentlige hospital i St. Gallen lige efter hendes mands skiulykke i Schweiz, hvor ordvalget er: Kompetent, seriøst og omsorgsfuldt. (Børsen, 16.08.2016)

Ineffektivitet i sundhedsvæsenet fører til overbehandling og fejlbehandling

Vi er nødt til at sikre, at vi får det maksimale ud af de penge – mellem 100 og 200 mia. kr. om året afhængig af, hvordan vi gør det op – som det offentlige bruger på vores sundhed, at arbejdet på sundhedsområdet er organiseret på den mest effektive måde, og at de behandlinger, vi tilbyder, er optimale, så patienterne bliver raske så hurtigt som muligt. På flere sygehuse, oplever man imidlertid, at der er meget spild i sundhedsvæsenet, forstået som processer, der ikke giver merværdi for patienterne, herunder udregninger, behandlinger og kontroller, som ikke efterspørges. Man udnytter ikke det meget store potentiale, der ligger i at finde ud af, hvilke ønsker og behov patienterne har. Når patienternes egne behov ikke står i centrum, fører det til overbehandling og fejlbehandling. (Berlingske, 19.06.2016)

Millionerstatninger for dødsfald efter behandlingsfejl

Flere hundrede efterladte har de senere år fået tilkendt store erstatninger, fordi deres ægtefæller, forældre eller andre nære slægtninge er døde efter fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen. I alt tilkendte man i 2015 747 mio. kr. i erstatning. Heraf 691 mio. kr. for behandlingsskader og 56 mio. kr. for lægemiddelskader. Men antallet af patienter, der dør som følge af skader efter fejl, er betydeligt højere, og langt flere efterladte ville dermed sandsynligvis kunne få en økonomisk kompensation på op til flere millioner kroner for deres tab, hvis de var klar over, at det er muligt at få erstatning. I 2015 tilkendte man erstatning for 1.823 behandlingsskader efter specialistreglen, som i princippet kunne være undgået. Det har været niveauet i flere år. Et stort antal dødsfald anmeldes ikke, selv om de med stor sandsynlighed kunne have udløst erstatning. (Berlingske, 09.06.2016)

Utilstrækkelig ernæring forlænger indlæggelsesforløbet

Dygtige lægers og sygeplejerskers indsats forstyrres og kompliceres af, at der gennem årene spares på servicepersonale, der bl. a. kan løfte en vigtig opgave som ernæring. Sygeplejersker skal midt i stuegang servere mad til patienterne, varme ekstra mad i mikroovnen, assistere patienter med at spise, sørge for bestilling af kølevarer, diæter mv. De vigtige mellemmåltider er tilgængelige i køkkenet men bliver ikke serveret på grund af manglende tid. Tid, der skal bruges til nødvendig medicinering, dokumentation, tværfaglig koordinering af behandlingen og koordinering af udskrivelsesforløb med kommunen. Resultatet er, at patienterne ikke får en systematisk ernæringsmæssig behandling, hvilket komplicerer og forlænger indlæggelses-forløbet. (Berlingske, 08.06.2016) 

Målet om behandling i verdensklasse er langt væk

Det danske sundhedsvæsen scorer kun middelmådige karakterer i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold tilsundhedsvæsenet, udført af TrygFonden og Mandag Morgen. Kun 42 pct. af danskerne er helt overbevist om, at de altid vil få tilbudt den rigtige behandling. Samme tvivl kommer til udtryk på spørgsmålet om, hvorvidt sundhedspersonalet ved nok om patienterne og deres sygdomme. Danskerne er heller ikke trygge ved medicineringen: Mellem en tredjedel og en fjerdedel frygter, at de får den forkerte medicin. Halvdelen af danskerne mener, at det er nødvendigt at insistere for at få den rigtige behandling. Danskerne er meget kritiske over for sammenhængen i sundhedsvæsenet. Omkring hver anden dansker som patient eller pårørende har prøvet at være på rundfart i forskellige dele af sundhedsvæsenet, og erfaringerne er overvejende kritiske. 45 pct. af de danskere, der har oplevet et tværgående forløb, oplyser, at de konkret har oplevet manglende koordination eller sammenhæng. Mere end hver fjerde giver oven i købet samarbejdet bundkarakter, nemlig fra 0- 3 på 10-punktskalaen. Danskernes oplevelse af manglende samarbejde sættes i et bekymrende relief, når man spørger det personale, der kender sundhedsvæsenet indefra og har et medansvar for samarbejdet. Over halvdelen af de adspurgte læger og sygeplejersker forventer ikke, at de vil opleve et optimalt samarbejde alene mellem sygehusets afdelinger, hvis de selv skulle blive indlagt. Deres forventninger til samarbejdet er dermed lavere end befolkningens og bekræfter behovet for at afdække, hvilke interne barrierer der måtte hindre et optimalt behandlingsforløb. (Berlingske, 06.06.2016)

Behandlingsfejl koster tusinder livet

Tusindvis af danske patienter rammes af så alvorlige fejl og utilsigtede hændelser under deres behandling i sundhedsvæsenet, at de får skader, som ender med at koste dem livet. Af de mellem 50.000 og 60.000 mennesker, der dør i Danmark om året, dør ca. 1.200-3.000 af skader under deres indlæggelse. Der har ellers gennem flere år været gennemført adskillige projekter i det danske sundhedsvæsen for at reducere antallet af fejl og utilsigtede hændelser og højne patientsikkerheden. Der findes desuden et hav af registreringer, som kan indkredse problemerne og bidrage til at finde mønstre i de situationer, hvor det går galt. F.eks. kommer der hvert år langt over 100.000 indberetninger fra personale på sygehuse og på plejehjem vedrørende utilsigtede hændelser. Men det kniber med at få skubbet de gode resultater fra enkeltprojekter ud i hele sundhedsvæsenet, og ifølge Danske Patienter bliver de mange indberetninger ikke brugt i tilstrækkeligt omfang. (Berlingske, 29.05.2016) 

Medicinforvirring sender tusinder på hospitalet

Flere tusinde – især ældre – danskere indlægges hvert år på sygehuset med problemer, som skyldes forkert håndtering af deres medicin. Gang på gang sker der deciderede medicineringsfejl eller utilsigtede hændelser, hvor en patient f. eks. har fået ordineret flere slags blodfortyndende medicin af forskellige læger, hvilket kan udløse en livstruende blødning. Helt op imod hver tiende indlæggelse på danske hospitaler skyldes lægemiddelrelaterede problemer, men en stor andel af dem kunne forebygges, hvis man gjorde mere for at sikre, at patienterne får den korrekte medicinering. (Berlingske, 24.05.2016) 

Stadig behov for prioritering i sundhedsvæsenet

Prioritering i Sundhedsvæsenet er særligt påtrængende i tider med økonomisk stagnation, selv om prioritering har været på dagsordenen i mange år. Man kan have det standpunkt, at vi har råd til det hele, men alle, der tænker sig bare en lille smule om, ved, at det er helt urealistisk. Prioriteringen foregår hele tiden på hospitalerne. Den tid, man bruger på den ene patient, kan man ikke bruge på den anden. Prioriteringen foregår hele tiden på hospitalerne, men den foregår i det skjulte. Regionernes nyligt etablerede Medicinråd er en åbenlys god idé, men det er næppe tilstrækkeligt uden en klar forståelse af, at der kan komme fravalg. Medicinrådet beskæftiger sig kun med medicin, selv om medicin kun udgør omkring ti pct. af sundhedsvæsenets samlede udgifter. En prioritering af medicinen vil derfor ikke løse sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer. Prioritering indebærer fravalg, hvilket betyder, at nogle ikke får en behandling, de måske kunne have gavn af. Det gælder om at udpege de behandlinger, hvor udbyttet simpelthen er for ringe i forhold til behandlingens pris. Fravalg betyder også, at vi tilvælger noget andet. Det kan være, at vi kan få flere sygeplejersker til at passe de ældre, syge patienter på plejehjem og derved måske redde mange liv for de penge, der ellers ville være blevet brugt til meget dyre behandlinger som f. eks. robotkirurgi med minimal positiv effekt. Vi har derfor behov for et prioriteringsråd. En form for systematisk prioritering kendes også fra mange andre lande. NICE fra Storbritannien er nok mest kendt, men også Norge og Tyskland har effektive systemer til systematisk prioritering. Hvorfor ikke i Danmark? (Berlingske, 22.05.2016) 

1813-ansatte bliver syge af at hjælpe de syge

De syge venter og venter på at komme igennem på telefonen, og en medvirkende årsag er, at mange af de ansatte selv bliver syge af at hjælpe de syge, så der mangler folk til at håndtere de tusindvis af opkald. Det er realiteterne for den omstridte 1813-akutordning i Region Hovedstaden, der på tredje år fortsat har problemer med meget lange ventetider for akut syge, som har brug for hjælp og rådgivning fra sygeplejersker og læger til at håndtere deres sygdom. Ifølge et notat til politikerne i forretningsudvalget var det i april 2016 kun hver tredje, som kom igennem til en medarbejder på 1813, inden for de tre minutter, som er den politiske målsætning. 70 pct. kom igennem inden for ti minutter, hvilket ligeledes er langt fra servicemålet, som siger, at alle opkald skal være besvaret inden for den tidsfrist. De, der ventede længst, ventede næsten én time. (Berlingske, 19.05.2016) 

Færdigbehandlede ældre parkeres på hospitaler

Ældre, der er færdige med deres behandling, parkeres i en sygehusseng. 80 pct. af de færdigbehandlede patienter er over 65 år, og 68 pct. af dem er medicinske patienter. I gennemsnit er patienterne færdig behandlede i 18 dage. Det er både et problem for de patienter, som ligger og venter på at komme hjem eller få anvist en akut- eller plejehjemsplads, og for sygehusene, der har brug for sengene på de medicinske afdelinger. Ifølge de seneste opgørelser tilbringer flere tusinde patienter årligt tilsammen omkring 40.000 dage på hospitalerne, efter at de faktisk er blevet færdigbehandlet og erklæret raske. Det svarer til, at der hver eneste dag året rundt er 110 senge, der fyldt op med patienter, som ikke burde være der. (Berlingske, 25.04.2016)

De svageste får en elendig behandling

Landets mest skrøbelige borgere, beboerne på plejehjem, får en særdeles ringe hjælp i sundhedssystemet. En undersøgelse viser, at et stort flertal af de kommunale sygeplejersker ikke har den viden, der skal til for at kunne tage vare om de stadig mere plejekrævende borgere. Også Lægeforeningen er bekymret. Her viser en undersøgelse, at otte ud af ti læger har oplevet, at patienter genindlægges, fordi kvaliteten i den kommunale pleje er alt for svingende. Alzheimerforeningen mener, at plejehjemsbeboere sandsynligvis får den ringeste sundhedsbehandling af alle. Patienter og medarbejdere i sundhedsvæsenet advarer nu om, at indsatsen for syge ældre på plejehjem og i den kommunale hjemmepleje halter voldsomt. Sygeplejersker er ikke klædt på til at tage sig af de syge ældre, mens læger holder igen med at udskrive patienter, fordi de nødvendige tilbud om pleje ofte ikke er der. (Berlingske, 10.04.2016)

Modvilje mod prioritering i sundhedsvæsenet

De voksende udgifter til ny, dyr sygehusmedicin har medført en indædt debat om behovet for prioritering i sundhedsvæsenet. Regionerne og flere eksperter har presset på for at få et decideret prioriteringsorgan med bl.a. det argument, at det i dag er nødvendigt at spare andre steder i sundhedssystemet for at få råd til ny, dyr medicin til f. eks. kræftpatienter – med i nogle tilfælde en meget beskeden sundhedsmæssig gevinst. Danske Regioner har foreslået at indføre et medicinråd, som bl.a. skal vurdere den ekstra effekt, som patienter har af ny medicin i forhold til nuværende standardbehandling. Rådet skal også inddrage omkostninger i beslutningerne om at tage ny medicin i brug, hvilket ikke sker i dag. I Folketinget er der imidlertid fortsat modvilje mod at tale om prioritering i sundhedsvæsenet. (Berlingske, 01.04.2016) 

Boom i antallet af overset kræft

De seneste ti år er der sket en femdobling i antallet af sager, hvor kræftpatienter får erstatning for skader, de har pådraget sig, fordi læger overser deres sygdom og behandlingen forsinkes. Det samlede erstatningsbeløb til patienterne er de senere år løbet op i omkring 100 mio. kr. om året, viser en ny opgørelse fra Patienterstatningen. Det er de forsinkede og oversete diagnoser, der fylder mest blandt de anerkendte skader på kræftområdet. Det er kun ca. halvdelen af kræftpatienterne, der bliver sendt videre til hurtige undersøgelser og behandling på sygehusene. (Berlingske, 13.03.2016)

Tomme løfter om udredningsgaranti

Fire ud af ti patienter får ikke den lovbestemte udredning af deres sygdom inden for de 30 dage, som loven kræver. Den garanti er ikke indført for sjov, men fordi det kan være livstruende at gå med en sygdom, som ikke er udredt. Med usvigelig sikkerhed siger ministeren, at det er regionernes skyld. Og med lige så stor sikkerhed svarer regionerne, at loven er uigennemtænkt, og at de i øvrigt mangler penge. Og det er kernen i problemet. Politikerne på Christiansborg udsteder løfter om udredningsgaranti, frit medicinvalg mv. uden skelen til prisen, mens regionerne forgæves forsøger at indfri de mange skønne – men falske – løfter.

Så mange får ikke diagnose inden for 30 dage:

Sygdomme i nervesystemet                                  90%

Allergi og astma                                                      69%

Smertelidelser                                                         59%

Ældre med komplekse diagnoser                        47%

Sygdomme i de kvindelige kønsorganer             45%

Lungesygdomme                                                     44%

Hjertesygdomme                                                     44%

Blodkarsygdomme der kræver operation           43%

Sygdomme i spiserør og tarm-kanalen               42%

Børnesygdomme                                                      38%

Nyresygdomme                                                        23%

Tumorer                                                                    23%

Sukkersyge og knogleskørhed                               22%

Infektionssygdomme                                              18%

Seksuelt overførte sygdomme                               17%

Blodsygdomme                                                         12%

(Søndagsavisen, 10-11. marts 2016)

Patienter lider under årelange ventetider

Mange danskere, der lider af overfølsomhed eller astma, må væbne sig med tålmodighed.

Der er nemlig lange ventetider på behandling af den type lidelser, advarer læger og patienter ifølge DR Østjylland. Et af opråbene kommer fra speciallæge Torben Seefeldt fra Medicinsk Speciallægeklinik i Aarhus. Han har netop påbegyndt behandlingen af en allergipatient.

”Han havde fået at vide, at der var to et halvt års ventetid på behandling på sygehuset”, siger Torben Seefeldt til DR Østjylland. Det anslås, at omkring halvanden million mennesker ilder af allergi eller astma. Men der er ifølge DR Østjylland ikke uddannet nye speciallæger i allergi de seneste 11 år. (Berlingske, 16.02.2016)

Indholdet i sundhedsydelserne svinger meget

I dag fungerer sammenhængen i sundhedsvæsenet kun delvis, og årsagerne er flere. Kommunernes sundhedstilbud er meget forskellige, og i nogle kommuner er kvaliteten for lav, og det på trods af, at kommunerne overtager flere og flere opgaver fra sygehusene. Der er i realiteten ingen fælles forpligtende aftaler om, hvad de enkelte praktiserende læger skal tilbyde deres patienter, så tilbuddet bliver let forskelligt fra praksis til praksis.

Hospitalerne overser det faglige ansvar, de har, for et samlet sundhedsvæsen. Et ansvar, som handler om at hjælpe den enkelte praktiserende læge og hjemmesygeplejerske, så den samlede indsats forbliver så god som mulig. Konsekvensen er, at indholdet i de sundhedsydelser, som patienterne får, svinger meget. Der er 98 kommuner, og de har hver især deres kombination af egne tilbud og samarbejde med praktiserende læger og hospitaler. (Berlingske, 29.01.2016)

Almindelige lidelser gøres til patologisk afvigelse

Antallet af danskere, der lever med en sygdomsdiagnose, er steget eksplosivt de seneste årtier, og det samme er behovet for en diskussion af de etiske problemer, der opstår, når det øvrige samfund – særligt velfærdssamfundet – møder en syg borger, mener Etisk Råd.

For selv om diagnoser er blevet hvermandseje, medfører særligt de psykiske af slagsen stadig en høj grad af stigmatisering. Og når den syge forlader sundhedsvæsnet og søger hjælp hos velfærdssamfundet, møder vedkommende ofte en rigid kassetænkning, hvor en klar somatisk diagnose er påkrævet, før den syge kan få adgang til sociale ydelser. Eller hvor hjælpen falder helt vilkårligt ud, afhængigt af hvilken kommune den syge bor i, hvilken sagsbehandler, der er på arbejde, eller om den syge har haft kræfter til at sætte hår og skifte tøj inden mødet med kommunen. Tag blot de tre sygdomsgrupper, arbejdsgruppen har fokuseret på, ADHD, depression og funktionelle lidelser: Antallet af børn i medicinsk behandling for ADHD er 18-doblet siden årtusindskiftet. Brugen af antidepressiv medicin er fordoblet i samme periode, og op mod 400.000 er årligt i behandling for depression. Og mindst en kvart million danskere har en funktionel lidelse – det vil sige vedholdende smerter, uden at der kan findes en direkte fysisk årsag. (Berlingske, 26.01.2016)

Massiv overbelægning

Sygehusene fortsætter med at have massive problemer med overbelægning. Ifølge nye tal, som omhandler første halvår 2015, har hver fjerde sygehusafdeling oplevet at have en belægningsprocent på over 100 i én eller flere måneder. Især har de medicinske hyppigt flere indlagte, end de er normeret til og har personale til. En række medicinske afdelinger har således på et halvt år haft overbelægning i ca. 100 til 150 dage. (Berlingske, 21.01.2016)