Syge med hjertesvigt suser ind og ud af hospitalerne i hovedstadsområdet og sendes frem og tilbage mellem eget hjem og forskellige afdelinger, selv om det skaber utryghed og usikkerhed hos alvorligt syge patienter. Det skriver Berlingske.
Ifølge en ny rapport stiger antallet af patienter med hjertesvigt, der må genindlægges akut, 30 dage efter at de er blevet udskrevet. Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver i langt højere grad genbesøgt end landets resterende fire regioner. Det fremgår af en årsrapport baseret på tal fra Dansk Hjertesvigtdatabase.
Rapportens tal fortæller, at 14 pct. af patienterne i Region Hovedstaden sendes tilbage i hospitalssengen. I 2017 gjaldt det kun 8 pct. For at holde standarden bør regionerne ifølge rapporten holde sig på maksimalt 10 pct. genindlæggelser.
Det er uvist, hvad der rent faktisk er årsag til de mange genindlæggelser af hjertepatienter.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)