Nye lægemidler potentielt giver både bedre sygdomsbehandling og længere levetid, men sygehusmedicin udgør en meget lille og faldende del af Danmarks BNP. Fra 0,67 procent i 2008 til 0,56 procent i 2022. Det placerer Danmark på en 39.-plads og derved tredjesidste plads i OECD, skriver Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen, i Berlingske.
”I Danmark kan vi som patienter kun få tilbudt en lille del af de nye, godkendte kræftlægemidler, der kommer på markedet, fordi medicinen ikke har fået grønt lys til brug i det danske sundhedsvæsen. Næsten halvdelen af de behandlinger af brystkræft, der anbefales i internationale guidelines, kan ikke tilbydes danske patienter.
Regionerne har med Medicinrådet fået en vagthund, der skal vurdere omkostninger og fordele ved ny sygehusmedicin. Begrundelsen var, at udgifterne til sygehusmedicin ellers ville løbe løbsk. Men spørgsmålet er, om vi prioriterer på forkerte præmisser? Og om det skal være et mål i sig selv at bruge færre penge på medicin?
Ambitionen er, at Danmark skal være førende, når det gælder om at sikre patienterne gavn af behandlingsmæssige fremskridt. Virkeligheden er, at princippet ikke gælder i praksis længere. I Danmark omtales udgifter til medicinsk behandling kun som en byrde for sundhedsvæsenet”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)