Sundhedsvæsenet svigter kræftramte kvinder

Ifølge de seneste tal fra Region Hovedstaden skal kvinder, der henvises til såkaldt klinisk mammografi på grund af mistanke om brystkræft, i øjeblikket vente knap én måned på at blive undersøgt, hvilket er et brud på patientrettighederne, som siger, at de skal undersøges inden for 14 dage, oplyser Berlingske.

”De første tre måneder af i år har op imod hver fjerde kvinde, der er ramt af brystkræft, således måttet vente længere på behandling, end tidsfristerne i kræftpakkerne tilsiger”.

24NYT: At der er alvorlige problemer på kræftområdet er en gammel nyhed, som medierne, herunder Berlingske, med mellemrum præsenterer som ny vin.

Myndighedernes rutinemæssige svar på problemerne på kræftområdet er at udarbejde en redegørelse eller rapport om udfordringerne, som efterfølgende arkiveres lodret.

Også denne gang har Taskforce for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, der ledes af Sundhedsstyrelsen, bedt regionerne om at komme med en redegørelse for udfordringerne. Endnu en redegørelse, som ikke vil ændre noget for kræftpatienterne.

Nedenstående avisoverskrifter viser, at problemerne på kræftområdet har eksisteret i en lang årrække.

  • Regionerne svigter kræftramte kvinder (Jyllands-Posten, 21.10.2019)
  • Mangelfuld screening for brystkræft (Børsen, 23.03.2019)
  • Sygehus svigter kræftramte kvinder (Berlingske, 04.02.2019)
  • Kræftpatienter får uensartet behandling (Berlingske, 10.01.2019)
  • Megalange ventetider på kræftsvar (Berlingske, 20.07.2018)
  • Kræftpatienter venter for længe på behandlinger (Berlingske, 07.06.2018)
  • Lang ventetid på nogle kræftformer (Ritzau, 16.05.2018)
  • Ventetiderne for kræftbehandling er blevet længere (Berlingske, 02.09.2017)
  • Kræftpatienter bliver uhelbredeligt syge mens de venter (Berlingske, 14.08.2017)
  • Boom i antallet af overset kræft (Berlingske, 13.03.2016)

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)