Supersygehusene har vist sig at være alt andet end super og er allerede nu en offentlig falliterklæring. Ud af de 16 planlagte supersygehus-byggerier er 13 blevet væsentligt forsinket, og 10 er gået over budgettet – ofte langt over, skriver Berlingske.
”Det kommende hospital i Aalborg skal pilles ned igen. Ikke alene er det mere end seks år forsinket, det er åbenbart også konstrueret forkert og skal nu bygges én gang til, men på en anden måde.
I Odense er der på det supersygehus, der hedder Nyt OUH, konstateret skimmelsvamp i mere end 200 toiletkabiner og i 400 af hospitalets 10.000 rum – mens hospitalet er ved at blive bygget. I Hillerød, hvor Region Hovedstadens nye hospital er under opførelse, er tidsplanen er skredet med seks år og budgettet tegner foreløbig til at blive overskredet med 43 procent.
Overskridelser af den karakter ikke burde kunne finde sted, men det gør de i næsten alle offentlige projekter – igen og igen og igen. Ulykkerne med de surrealistiske budget- og tidsrammeoverskridelser i store byggeprojekter har mange årsager, men skyldes som oftest, at folk, der ikke har erfaring med byggeri, bliver sat til at styre projekterne. Det fører til overoptimistisk budgettering, til risikabel ansættelse af uerfarne underentreprenører og til urealistiske tidsplaner”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)