Sverige håner terrorofre: I skal ud!

Selvom svenskerne er kendt for deres ekstraordinære vilje til at lade mellemøstlige indvandrere bosætte sig i Sverige, så er det ikke just tilfælde for en ukrainsk kvinde der blev ramt af terror i Stockholm og hendes datter.

Den svenske Löfven-regering har ikke tænkt sig at udvise barmhjertighed over for den ukrainske kvinde, der mistede sit ben i terrorangrebet i Stockholm i 2017. Det erklærer den svenske justitsminister ifølge Expressen. Kvinden og hendes datter er nu tvunget til at forlade landet inden for en måned.

Terror i Stockholm

Den 7. april 2017 dræbte den islamistiske terrorist Rakhmat Akilov flere mennesker på Drottninggatan i Stockholm. Akilov opholdt sig ulovligt i Sverige og skulle faktisk have være udvist.

Men på grund af Sveriges dårlige forvaltning af illegale indvandrere kunne han stadig opholde sig i landet. Derved kunne han udføre sit brutale terrorangreb, som blandt andet dræbte den 11-årige Ebba Åkerlund.

Et andet offer var Iryna på 39 fra Ukraine, som mistede sit ben i terrorangrebet. Hun fik en midlertidig opholdstilladelse for at vidne mod Akilov. Men nu vil de svenske myndigheder udvise hende, hvilket har skabt meget stærke reaktioner på de sociale medier.

Både den svenske migrationsstyrelse og migrationsdomstol har givet hende den kolde skulder. Således skal hendes 14-årige datter også forlade Sverige.

Regeringen vil intet gøre

Der er dog en sidste udvej, nemlig at regeringen udviser hende barmhjertighed og lader hende blive. Men det har den imidlertid ikke til hensigt at gøre.

“Det er ikke noget, som regeringen overvejer”, siger den svenske justitsminister Morgan Johansson (S) gennem sin pressesekretær til Expressen.

Iryna og hendes datter skal nu forlade Sverige inden for en måned. Kvindens advokat Henrik Hoffman mener imidlertid, at dette ikke skal ses som en endelig beslutning.

Svært skadet

Hoffman mener, at Sverige er moralsk forpligtet til at lade hende blive på grund af det, hun blev udsat for. Derudover har Sverige bedre muligheder for at hjælpe hende medicinsk. Udover at hendes ben er amputeret, lider hun også af posttraumatisk stress syndrom og depression.

Sveriges statsminister Stefan Löfven besøgte hende på hospitalet efter terrorangrebet og sagde, at alt nok skulle blive ok, men sådan ser det altså ikke ud.

Det skriver det svenske medie Fria Tider.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)