Agitprop blev i 1902 lanceret af Lenin, der ville have kunstnere og kulturfolk til at agitere for partiets dagsorden. Agitprop skulle med andre ord massere den offentlige mening i ”den rigtige retning”. Det blev også anvendt i Tyskland og såmænd herhjemme i 1920’erne, 1930’erne og 1970’erne, skriver Per Stig Møller i Berlingske.
”I 1970’erne har Socialdemokratiets overideologi, Ritt Bjerregaard, præciseret kulturens og kunstens opgaver og rolle” ’Det er en opgave at få lavet en kunst, der er socialdemokratisk. Kulturpolitikken bør ikke betragtes som et mål i sig selv, men som et led i en samlet politik, der har som sit formål at ændre det danske samfund i demokratisk og socialistisk retning’.
At kulturen skal gives et politisk formål, er Ritt Bjerregaard og kulturminister Jakob Engel-Schmidt enige om. Kunsten og kulturen skal således hjælpe magthaverne med at bevidstgøre befolkningen, som det hed i 1970erne, så den støtter det rigtige og modarbejder det forkerte. Hvad der er hvad, udpeges af ministeren.
Engel-Schmidt vil have befolkningen til at forstå ligestillingens og mangfoldighedens nødvendighed. Derfor har han straks oprettet en Bodil Koch-pris på 100.000 kroner til ’en person eller organisation, der har gjort noget særligt for at fremme ligestilling’. For selv at gå forrest med det gode ligestillingseksempel har kulturministeren så sat fem kvinder og én mand til at uddele prisen! Og hvad mangfoldigheden angår, har man ikke fundet plads til en eneste borgerlig stemme. Mere rød front!”
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)