19-årig mand idømt fængsel og permanent udvisning i sag om voldtægter og vold
Den 19-årige har under sagen nægtet sig skyldig og ankede på stedet dommen til frifindelse.
En 19-årig syrisk mand, bosiddende i Aabenraa, blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt tre år og tre måneders fængsel samt udvisning for bestandig i en sag om voldtægter og vold.
Den 19-årige mand blev dømt for tre tilfælde af voldtægt mod en ekskæreste, en 18-årig kvinde fra Sønderborg. Voldtægterne blev begået i perioden mellem februar og april 2022.
Derudover blev den 19-årige mand dømt for to tilfælde af vold, hvoraf det ene blev begået i forlængelse af den ene voldtægt, mens det andet fandt sted i januar 2022.
Den 19-årige har under sagen nægtet sig skyldig og ankede på stedet dommen til frifindelse.
Den 19-årige har været anholdt og varetægtsfængslet siden april 2022 og er fortsat varetægtsfængslet efter dommen ved Retten i Sønderborg.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |