Talgymnastik, aktivistisk journalistik eller fake news?

Journalisternes udbredte brug af konkrete tal skyldes, at der ikke er en stærkere måde at overbevise læserne i en given sag end med tal. Derfor henviser journalister ofte til tal, der understøtter deres dagsorden. Går den, så går den, er filosofien. Sagen er, at journalister bruger tal, som på den ene side ikke er lodret forkerte, men hvor konklusionerne om en given sag alligevel er det, fordi tallene er taget ud af en sammenhæng eller ikke kan stå alene.

Ifølge Berlingskes journalist Jens Beck Nielsen bliver udfordringen med integrationen mindre, fordi flere indvandrere kommer i arbejde (Berlingske, 8. april 2018). Jens Beck Nielsen henviser til to kilder: Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Finansministeriet. AE oplyser, at beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget fra 38 pct. i 2016 til 39,6 pct. i 2017. Dette tal medtager kun fuldtidsbeskæftigede. Finansministeriet oplyser, at beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget fra 43 pct. i 2015 til 47 pct. i 2017. Dette tal medtager både deltids- og fuldtidsbeskæftigede.

Bortset fra, at de forskellige tal og beregningsgrundlag, som journalisten henviser til, sikkert forvirrer de fleste læsere, skal de understøtte regeringens og fagbevægelsens optimistiske fortælling om den succesfulde integration af ikke-vestlige indvandrere.

Ifølge Danmarks Statistiks tal for 1. kv. 2018 bor der i Danmark 343.000 ikke-vestlige indvandrere og 150.000 efterkommere. Altså i alt ca. 500.000 og begge grupper vokser langsomt, men støt. Berlingske oplyser ikke, hvor stor en procentdel af de 500.000 er på offentlig forsørgelse. Mens antallet af ikke-vestlige indvandrere, der kommer i arbejde, vokser marginalt, glemmer Berlingske at nævne, at antallet af ikke-vestlige indvandrere vokser også. Spørgsmålet er, hvornår kan ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens forventes at komme op på dansk niveau, hvis integrationen fortsætter i det tempo, den gør i dag. Om 100 år? Det forbigår Berlingskes journalist i dyb tavshed.

I 2017 blev der givet opholdstilladelse til 2.700 ikke-vestlige indvandrere. Man kunne tro, at 2.700 er et lavt tal, men i realiteten er mønstret herhjemme, at dette tal mangedobles over tid, når de, der får opholdstilladelse, efterfølgende søger familiesammenføring. Det var tilfældet med de 6.000 tyrkiske gæstearbejdere, som kom til Danmark i 1970’erne. Pr. 1. jan. 2017 var der mindst 62.000 personer i Danmark med tyrkisk baggrund.