TDC indleder den første bølge af fiberudrulning

TDC starter nu udrulningen af fiber i udvalgte områder i Hvidovre og på Amager med tilbud om gratis tilslutning til TDC’s fibernet for omkring 4000 husstande.
Fra i dag kan de husstande og virksomheder, der er med i den første bølge af fiberudrulningen,tilmelde sig en gratis tilslutning fra TDC og efterfølgende købe abonnement på fiberbredbånd fra en udbyder efter eget valg.
 

Dagen i dag markerer således en vigtig milepæl for TDC, da virksomheden indleder den første bølge af udrulningen af fiber til danske husstande og virksomheder. Med fiberudrulningen tager TDC et nyt skridt i realiseringen af virksomhedens strategi om at bidrage til et digitalt Danmark.

“TDC har forbundet Danmark i 136 år, og det er et vigtigt strategisk fokus for os at opbygge fremtidens digitale infrastruktur. Fiber er fremtiden inden for bredbånd, og vi ønsker at være på forkant,” siger Andreas Pfisterer, koncerndirektør hos TDC Group.

Fra i dag kan de husstande og virksomheder, der er med i den første bølge af fiberudrulningen,tilmelde sig en gratis tilslutning fra TDC og efterfølgende købe abonnement på fiberbredbånd fra en udbyder efter eget valg.

Målet med den første bølge er at nå ud til flest mulige husstande i de områder, hvor fiberkablerne bliver lagt i jorden – men også at høste erfaringer til brug for de kommende runder af fiberudrulning.

“Efterspørgslen efter højhastighedsbredbånd stiger kraftigt og vil kun blive højere i de kommende år. Vi vil bringe Danmark ind i den digitale fremtid – og nu trækker vi i arbejdstøjet og påbegynder gravearbejdet. Og ved at tilbyde gratis tilslutning til TDC’s fibernet får vi så mange husstande som muligt på fremtidens infrastruktur,” siger Andreas Pfisterer.

Fakta:
Husstande og virksomheder, der er inkluderet i den første bølge af fiberudrulning fra TDC, vil modtage informationsmateriale med posten. Man kan også besøge hjemmesiden tdcgroup.com/fiber, hvor man kan tjekke, om en adresse er omfattet af første bølge af udrulningen.

Med en tilslutning til TDC’s fibernet er det muligt at opnå bredbåndsforbindelser med hastigheder op til 1000 Mbit/s – og i fremtiden endnu højere hastighed. Den hastighed, der er til rådighed for den enkelte husstand, afhænger dog af tilbuddet fra de tilgængelige bredbåndsudbydere.

Ved at acceptere tilbuddet får husstandene gratis tilslutning til TDC’s fibernetværk, og de får samtidig friheden til at vælge et abonnement hos en udbyder efter eget valg. Det vil også være muligt at blive tilsluttet fibernetværket uden at abonnere på en bredbåndsudbyder med det samme.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)