Overfaldet under tøjsalg
Dyssegård: To 19-årige mænd fra Slagelse blev torsdag aften klokken 18.10 overfaldet af to andre mænd i forbindelse med et tøjsalg. Overfaldet skete på Dyssegårdsvej tæt ved stationen, hvor den ene 19-årige blev slået på ryggen og på hovedet, mens den anden fik taget kvælertag på sig og blev slået i hovedet.
Herefter forsvandt gerningsmændene med den trøje, som de to 19-årige var kommet for at sælge til dem.
De to gerningsmænd beskrives som A: 20-25 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning, talte dansk med accent, iført mørk hættetrøje og mørk maske. B: 20-25 år, udenlandsk af udseende, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden, talte dansk med accent, ført mundbind, sort jakke og sort hættetrøje. Han var bevæbnet med en metalgenstand.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)